Forvist af politiet: Ågesagen går videre til den uafhængige politiklagemyndighed
Ågesagen, som er omtalt som Skives Tibetsag, går nu videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Det sker, efter politiet har beklaget deres adfærd over for Åge Staun, tidligere næstformand i Folkebevægelsen mod EU og en af de tre, som blev forvist af politiet ved Skivemødet i slutningen af maj.
Skivemødet, en todags demokratifestival, har ifølge deres hjemmeside til formål at fremme ”samtaler og meningsudvekslinger.” Hjemmesiden proklamerer endvidere ”Med den brede vifte af samtaler vil der være noget for alle.” Folkebevægelsen mod EU’s lokale afdeling i Skive fandt det derfor underligt, at der til Skivemødets debat om forsvarsforbeholdet kun var inviteret to ja-sigere.
”Det var Mette Frederiksen og Søren Gade, der skulle debattere forsvarsforbeholdet. Men de anbefalede jo begge to et ja. Det er ikke nogen debat. Det er ikke demokrati. Det er absurd,” slår Åge Staun fast. Derfor besluttede han og to andre lokale folkebevægelsen medlemmer at møde op uden for Skivemødet og dele nej-materiale ud.
”Vi synes, at det var rimeligt, at folk skulle høre fra begge sider. Derfor mødte vi op med plakater på og delte Folkebevægelsen mod EU’s materiale ud. Men det hele foregik stille og roligt. Vi stod på et offentligt område og generede ikke nogen.”
Åge Staun, 74, og de to andre Folkebevægelsen-medlemmer, begge i slut 60’erne, blev derfor overraskede over, at politiet kom og bad dem flytte sig. De kunne på stedet heller ikke få at vide, hvem der havde givet beskeden om, at de skulle flytte sig eller hvilken lov, de overtrådte. Politiet hold dog fast og truede med at tage Åge Staun ”ned på stationen.”
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at en fredelig flyeruddeling bliver stoppet af politiet. Det er en overtræde af ytringsfriheden – og så endda op til en folkeafstemning. Et er, at nej-siden blev udelukket eller underrepræsenteret til mange debatter. Det er kritisabelt og ikke specielt demokratisk, men trods alt ikke ulovligt. Men at politiet så fjerner tre af vores medlemmer, der stilfærdigt påpeger det udemokratiske med nogle løbesedler, dét skriger til himlen,” siger formand for Folkebevægelsen mod EU, Susanna Dyre-Greensite.
Sagen blev taget op i pressen, hvor Midt- og Vestjyllands Politi begrundede deres adfærd med, at Åges adfærd kunne tolkes som en ulovlig demonstration. Udspurgt hvad der gjorde en simpel uddeling af løbesedler til en demonstration, svarede politiet, at det ”var en demonstration, fordi det var en modstand mod dem, der var der (Mette Frederiksen og Søren Gade, red.)”
Efter pressedækningen og en formel klage fra Åge Staun til politiet vendte Midt- og Vestjyllands Politi på en tallerken og undskyldte over for Åge Staun. De indrømmer nu, at der blev handlet forkert.
Åge Staun har dog fortsat ikke fået rede på, hvilken lov kan oprindeligt blev beskyldt for at have overtrådt eller hvem, der gav ordren.
Derimod forsøgte Midt- og Vestjyllands Politi at påstå, at Åge Staun var gået med til, at sagen skulle lukkes efter at være behandlet som en ”notissag”. Det har Staun aldrig gået med til, hvilket han gentog overfor Midt- og Vestjyllands Politi. Derfor er sagen nu gået videre til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Åge Staun assisteres i sagen af stjerneadvokat Bjørn Elmquist.
”Politiets adfærd og efterfølgende søforklaringer er ikke et demokrati værdigt. Jeg er glad for, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed tager sagen op,” fastslår Susanna Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen mod EU.
Nøgleord
Kontakter
Susanna Dyre-GreensiteFormand
Tlf:2165 2917susanna@folkebevaegelsen.dkÅge Staun
Tlf:40681203Billeder
Information om Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen mod EU’s formål er at bringe Danmarks medlemskab af EU til ophør.
Folkebevægelsen mod EU er imod EU’s overstatslige styring og politiske integration. Modstanden mod EU er en kamp for selvbestemmelsesret og for et selvstændigt Danmark i et frit internationalt samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Folkebevægelsen mod EU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkebevægelsen mod EU
EU-modstandsveteran Poul Gerhard Kristiansen modtager årets Træskopris26.10.2024 15:35:21 CEST | Pressemeddelelse
EU-modstandens grand old man modtager traditionsrig pris på Folkebevægelsen mod EU's landsmøde
Folkebevægelsen mod EU aktiv med kampagne op til EU-valget30.5.2024 15:31:50 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Folkebevægelsen mod EU ikke er på stemmesedlen til EU-parlamentsvalget den 9. juni, er der gang i flere aktiviteter i bevægelsen, der i denne valgkamp arbejder som en "aktivistisk tænketank."
Ung, kvindelig duo: Spidskandidater for Folkebevægelsen mod EU14.12.2023 10:01:11 CET | Pressemeddelelse
Folkebevægelsen mod EU har valgt kandidater til Europa Parlamentets-valget i 2024. I spidsen er bevægelsens kendte talsperson Susanna Dyre-Greenside samt det nye unge håb, Sine Bilfeldt. Begge 29 år og fra Østerbro i København.
Folkebevægelsen mod EU: Ja til tænketank og større bredde13.12.2023 11:04:53 CET | Pressemeddelelse
Folkebevægelsen mod EU vil være en mere alsidig bevægelse og drive en tænketank, som kan engagere flere i en kritisk EU-debat. Det står klart efter organisationens landsmøde i Aarhus den 28.-29. oktober 2023, hvor medlemmerne gav grønt lys til ny politisk kurs.
Tidligere parlamentsmedlem bliver ny næstforperson i Folkebevægelsen mod EU13.12.2023 11:02:33 CET | Pressemeddelelse
Lis Jensen sad i Europa Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i perioden 1994-99 og indtræder nu som organisationens næstforperson. Det blev besluttet på bevægelsens landsledelsesmøde, hvor EU-modstandernes kendte ansigt Susanna Dyre-Greensite også blev genvalgt som forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum