Foruroligende høje PFAS-niveauer hos befolkningen i Grønland, Færøerne og Danmark

Fangersamfundet i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Nordøstgrønland, har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening med per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS).
PFAS bruges i næsten alle industrigrene og findes i mange produkter som f.eks. tekstiler, tæpper, sko, madindpakning, kosmetik, brandskum og pesticider.
Stofferne transporteres til Arktis via atmosfæren og havstrømme. Når de frigives til miljøet, opkoncentreres PFAS gennem fødekæden. Rovdyr i toppen af fødekæden, som f.eks.isbjørn, tandhvaler og ringsæler indeholder derfor rigtig meget PFAS, og de høje niveauer i befolkningen i Østgrønland stammer primært fra denne føde.
Studiet, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Lancet Planetary Health, viser, at 92% af beboerne i Ittoqqortoormiit får langt mere PFAS i kroppen end Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA’s) anbefaler for at undgå skader på immunsystemet.
Desuden har 86% af indbyggerne blodværdier, der ligger højere end EFSA´s grænseværdi for alvorlig risiko for skader på immunsystemet.
Manglende vide om danske kilder
I Danmark og på Færøerne er PFAS koncentrationer i befolkningens blod på samme niveau som i Grønland. Så også her er der stor risiko for skader på immunsystemet.Befolkningen på Færøerne spiser grindehval som også har høje niveauer af disse PFAS.
”I Danmark mangler vi konkret viden om PFAS-forureningen. Vi ved ikke, hvor meget der eksempelvis er i fisk og muslinger, eller i dyr der går ude og græsser, herunder det vildt, jægerne skyder”, siger professor Christian Sonne, Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen af undersøgelsen.
Kvæg, der græssede tæt ved pladsen for brandøvelser i Korsør viste eksempelvis særdeles høje værdier af PFAS, og det blev genfundet i medlemmer af det lokale kvæglaug, der spiste køerne.
Globalt problem
Det netop offentliggjorte studie viser, at forureningen med PFAS er kritisk i mange områder af verden, og Christian Sonne understreger, at national og regional lovgivning må gå hånd i hånd med FN’s Verdensmål for bæredygtighed og Stockholm Konventionen for at udfase PFSA.
”Hvis der ikke hurtigt træffes foranstaltninger som f.eks. forbud mod PFAS og brug af alternativer til PFAS, vil forurening af miljøet fortsat true befolkningssundheden jorden rundt”, siger professor Christian Sonne.
Den 7. februar, 2023, offentliggjorde Det Europæiske Kemikalieagentur et forslag, der skal begrænse fremstilling, brug og markedsføring af mere end 10.000 PFAS-stoffer i EU. Formålet med forslaget er at begrænse spredningen af PFAS-stoffer. Som udgangspunkt skal anvendelsen af PFAS forbydes generelt, men dog desværre ikke i forskellige sprøjtemidler.
Forskerne bag undersøgelsen viser, at PFAS-niveauer i befolkningernes blod generelt er højere i Europa og Nordamerika sammenlignet med lande i Asien og Afrika. De højeste koncentrationer findes (i faldende rækkefølge) i Grønland, Færøerne, Danmark, Australien, Sverige, Norge, Malaysia, USA, Taiwan, Grækenland, Polen, Spanien og Island.
Nøgleord
Kontakter
Christian Sonne, Professor, Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, mail: cs@ecos.au.dk; telf.: +45 3078 3172.
Rune Dietz, Professor, Institut for Ecoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, mail: rdi@ecos.au.dk; telf.: +45 2125 4035.
Kim Gustavson, Senior researcher, Department of Ecoscience og Arktisk Forskningscenter, Aarhus University, email: kig@ecos.au.dk; telf.: + 45 3018 3113.
Billeder



Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
