Forsvaret og Beredskabsstyrelsen skal hjælpe i Region Hovedstadens vaccinationscentre
I disse timer er borde, stole, tavler og sprøjter ved at blive rigget til, så omkring 80 soldater fra Forsvaret og otte redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen lynhurtigt bliver klar til at hjælpe i Region Hovedstadens 11 vaccinationscentre.
Region Hovedstaden skruer lige nu voldsomt op for vaccinationskapaciteten, og det er i den forbindelse, at de 80 soldater fra Forsvaret og otte redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen skal give et vigtigt bidrag:
”Vi er meget glade for, at vi allerede fra i morgen kan få assistance fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Soldaterne og redningsspecialisterne møder ind enten i de forskellige centre eller til undervisning centralt, så de bliver klar til f.eks. at vaccinere. Det er fantastisk, at vi så nemt og hurtigt kan få aftaler i stand på tværs af sektorer. Det kan man kun blive imponeret og stolt af,” siger Helene Bliddal Døssing, vicedirektør i Akutberedskabet, som har stået for aftalen med Beredskabsstyrelsen.
De 90 par ekstra hænder skal hjælpe med forskellige opgaver. Nogle skal vaccinere, andre skal hjælpe med at observere borgere, når de er blevet vaccineret, og atter andre skal hjælpe med praktiske opgaver ude i vaccinationscentrene. Alt personale uddannes grundigt af sundhedsfaglige og arbejder under sundhedsfagligt tilsyn.
”Vi står i en situation, hvor vi skal have så mange borgere vaccineret så hurtigt som muligt – og så må vi tænke alle gode kræfter ind i løsningen. Det er meget flot, at Forsvaret og Beredskabsstyrelsen så hurtigt har grebet opgaven og går ind i opgaven med vaccinationer,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Ifølge aftalen fortsætter hjælpen til udgangen af året.
Fakta:
- Beredskabsstyrelsen koordinerer myndighederne i Forsvarsministeriet koncerns indsats i forhold til at hjælpe regionerne. Cirka 200 soldater fra Forsvaret og 100 redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen bidrager. Samlet omkring 90 hjælper til i Region Hovedstaden https://www.fmn.dk/da/nyheder/2021/stotte-til-regionernes-covid-19-indsats/
- Regionen Hovedstaden har 11 store vaccinationscentre
https://www.regionh.dk/Sundhed/Coronavirus/Sider/Vaccinecentre---oversigt.aspx
- To private aktører, CPH Medical https://www.cphmed.com/?lang=en og Practio
https://practio.dk/coronavirus/vaccination vaccinerer også borgere for Region Hovedstaden
- 364 lægepraksisser har tilmeldt sig COVID-vaccination - se listen over læger her på regionens hjemmeside
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Arbejdsmiljøet er blevet bedre i Region Hovedstaden25.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny arbejdspladsvurdering viser høj jobtilfredshed blandt langt de fleste medarbejdere. Løbende fokus på trivsel har haft effekt, mener regionsdirektør.
Ny akutbil skal placeres i Hundested18.4.2024 13:29:39 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje akutbil i Nordsjælland skal have base i Hundested. Det er politikerne i Region Hovedstaden enige om – og der er fortsat fokus på Hornbæk.
Mere pres på vejene i hovedstadsområdet i 203517.4.2024 07:06:56 CEST | Pressemeddelelse
En ny mobilitetsanalyse viser, at der kommer mere pres på vejene i hovedstadsområdet frem mod 2035. Med seks procent flere indbyggere kommer der større belastning i tog og på cykelstier flere steder i regionen.
Tilfredshed med hospitalernes ansvar for borgere i 72 timer efter udskrivelse12.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny evaluering af 72 timers udvidet behandlingsansvar viser, at man på tværs af sektorer generelt finder det meningsfuldt, at hospitalet har behandlingsansvaret i 72 timer for borgere, som udskrives til kommunal sygepleje.
Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum