Forskningsprojekt giver nyt indblik i vikingetidens håndværksproduktion

Det arkæologiske materiale bag et nyt studie blev udgravet for en del år siden, men som Søren M. Sindbæk, professor i arkæologi og tilknyttet UrbNet, forklarer, så er det tit sådan i arkæologi, at genstande bliver udgravet, fordi de ligger i vejen for noget, der skal bygges.
Det arkæologiske materiale kan således ligge på museer og vente på, at der er forskere, der får tid og midler til at nærstudere det. Det har også været tilfældet med materialet bag det netop udgivne studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift “Journal of Archaeological and Anthropological Sciences”.
Det geografiske omdrejningspunkt for selve studiet er Ribe, som Søren M. Sindbæk betegner som en arkæologisk guldgrube. Ribes historie går, som hans team har belyst i tidligere studier, helt tilbage til et par generationer før vikingetiden som Skandinaviens tidligste by. Det betyder også, at der er ting, der er bevaret der, som ikke er bevaret andre steder.
Ribe som omdrejningspunkt
En af de mest specielle ting, der er fundet i Ribe, er en stribe værksteder for metalhåndværk, som man kun kender nogle få steder, og ingen andre steder er materialerne så godt bevaret som i Ribe. De værksteder, arkæologerne især har kigget på, er nogle, hvor der er blevet lavet mange bronzesmykker eller rettere kobberlegeringer af forskellig art; Bæltespænder, beslag til kister, våbendele, dragtsmykker med videre.
”Metalhåndværk fra de her værksteder er særligt interessant. Med metalhåndværk kan man i modsætning til tekstil for eksempel følge hele historien fra materialernes oprindelse, hvordan de bliver lavet, og i tilfældet Ribe kan vi følge det over 150 år, hvordan man lærer nye teknikker, og hvordan håndværket ændrer sig. Så grundlæggende har det givet os en stor mulighed for at forstå, hvad der sker kulturelt, når verden begynder at globalisere sig i vikingetiden,” forklarer Søren M. Sindbæk.
Fra genbrugsindustri til globaliseret håndværk
Der er tidligere lavet analyser inden for metalhåndværk i vikingetiden - også i de seneste år og på baggrund af mange nye metoder, men typisk har man målt på færdige smykker eller enkeltstående genstande fra værkstederne. Man har ikke fulgt hele cyklus, som tilfældet er med det nye studie.
Det er med andre ord det første studie, hvor arkæologer, ifølge Søren M. Sindbæk, lukker op for forståelsen og hele udviklingsprocessen af metalhåndværket. Ved hjælp af såkaldte geokemiske metoder har forskerholdet bag undersøgelsen således kunnet følge hele produktionskæden fra råmaterialer gennem datidens velbevarede støbeforme og smeltedigler til de færdige produkter.
”Vi kan for eksempel se stor forskel fra de tidlige værksteder i 700-tallet, hvor meget af det metal, der kommer ind, er genbrugsmetal - men når vi så kommer ind i den rigtige vikingetid i 800-tallet, er der kommet meget mere styr på forsyningerne og arbejdsprocesserne. Der kan man se, at man får helt frisk og meget præcist legeret metal formodentlig fra et sted i Central Europa - så der har de mere kontrol over råmaterialerne,” forklarer Vana Orfanou, hovedforfatter på den videnskabelige artikel, om bevidstgørelsen af materialevalg og fortsætter:
”Den bevidstgørelse hænger selvfølgelig sammen med, at man har været i stand til at specialisere sig og øge produktionen, da søfart gjorde det muligt at få adgang til andre markeder i Skandinavien. I vikingetiden viser der sig nogle meget klare mønstre. For eksempel foretrækker man til bestemte typer smykker helt ren messing, der stråler som guld. Mens nøgler til skrin putter man gerne en smule bly ind i, måske fordi det gør det lettere at få metallet til at flyde ud i alle hjørner af formen. Det sidste ved vi ikke helt, men vi ved i hvert fald, at de bruger materialer på bestemte måder. Det er simpelthen en del af den professionalisering, som finder sted, i sidste ende på grund af vikingetidens sejlads, der gør det muligt at få fat på materialer meget målrettet og dermed også bruge det mere målrettet.”
Bag om forskningen
- Studiet har som det første udforsket vikingetidens metalhåndværk ved at følge hele produktionskæden fra råmaterialer gennem støbeforme og smeltedigler til færdige produkter. Studiet er et eksempel på arkæometri - metoder, hvor man bruger naturvidenskabelige og teknologiske metoder i forbindelse med arkæologiske undersøgelser.
- Samarbejdspartnere i forbindelse med projektet er Sydvestjyske Museer samt AGiR ved Geoscience på Aarhus Universitet.
- Finansieret af Danmarks Grundforskningsfond med bevilling DNRF119 Centre of Excellence for Urban Network Evolutions (UrbNet)
- Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift: “Journal of Archaeological and Anthropological Sciences”: On diverse arts: crucible metallurgy and the polymetallic cycle at Scandinavia’s earliest Viking town, Ribe (8th-9th c. CE), Denmark
Kontakter
Professor Søren M. Sindbæk
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Arkæologi
Center for Urban Network Evolutions (UrbNet)
Aarhus Universitet
Mail: farksms@cas.au.dk
Mobil: +45 4087 8334
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum