Forskere vil undersøge danskernes holdninger til klimavenlig mad
Hvad motiverer danskerne til at købe klimavenlige fødevarer? Og hvilke barrierer står i vejen for det bæredygtige valg? Det og meget andre skal en gruppe forskere fra Aarhus Universitets MAPP Centre, der forsker i værdiskabelse i fødevaresektoren for forbrugere, industri og samfund, nu undersøge.
Kvalitetsindekset udføres årligt, og hvert år vælges der et tema. Indenfor det tema udarbejdes der en række spørgsmål, der stilles udover de allerede fastlagte spørgsmål i spørgeskemaet.
Årets tema handler om, hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer. Spørgeskemaet besvares hvert år af over 1000 danskere.
Nulpunktsmåling
Professor Tino Bech-Larsen står i spidsen for Kvalitetsindekset 2023, og ser frem til at undersøge danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer.
”Årets tema-del har dels til formål at sammenligne klima med andre bæredygtighedsmål i forhold til forbrugernes holdninger og præferencer, når de køber fødevarer”
Udover at blive klogere på danskernes holdninger til klimavenlige fødevarer, er det også meningen, at tema-delen af spørgeskemaet skal fungere som en slags nulpunktsmåling for det klimamærke, som regeringen forventer at indføre i 2025.
Klimamærket forventes at blive indført som en skalamodel, hvor en fødevare kan få karaktererne A-E, som forbrugerne kender fra fx energimærkning. De forskellige karakterer får også en farve på en farveskala fra grøn til rød, for at forsøge at gøre mærket let at afkode for forbrugeren.
Viden og mulighed er vigtige
Tino Bech-Larsen forventer, at klimamærket kan have en effekt, men hvilken er det svært at spå om, forklarer han.
”Jeg vil forvente, at folk efter introduktionen af et klimamærke oplever at have en bedre mulighed for at vælge mindre klimabelastende produkter – om de så gør det, er en helt anden sag”, siger han, og uddyber:
”Men viden og mulighed kan påvirke forbrugernes ansvarsfølelse, for hvis man ikke ved noget om klimaeffekter, så ændrer man heller ikke sit forbrug efter det”, siger professoren.
Det er meningen, at spørgsmålene om klimamærket skal gentages, når mærkningsordningen er indført.
”Det kan være en hjælp til at vurdere, hvad effekten af sådan et klimamærke kan være. Men allerede nu kan målingen give os en større forståelse for, hvad klima betyder i forhold til andre bæredygtighedsmål som fx dyrevelfærd og økologi,” siger Tino Bech-Larsen.
Nyt rotationsprincip
Samtidig bliver der i Kvalitetsindekset 2023 som noget nyt taget nogle spørgsmål ud af spørgeskemaet.
”I år indfører vi et rotationsprincip, hvor nogle af de spørgsmål, hvor svarene varierer mindst, udgår, og fremover måske kun bliver stillet hvert andet eller hvert tredje år,” forklarer Tino Bech-Larsen.
Det giver fremadrettet forskerne bedre mulighed for at dykke dybere ned i det enkelte års tema-spørgsmål, forklarer han.
Undersøgelsens resultater udgives i en DCA-rapport, der forventes at udkomme i 2024.
FAKTABOKS: Bliv klogere på Kvalitetsindekset |
Kvalitetsindekset er en årlig undersøgelse af forbrugernes opfattelse af fødevare- og madkvalitet. Årets rapport fortsætter kortlægningen af danskernes opfattelser om og forbrug af kvalitetsfødevarer. Formålet med rapporternes undersøgelser er at skabe viden, der kan bidrage til politikudvikling, der kan fremme danskernes forbrug af kvalitetsfødevarer. Rapporten består af det faste Kvalitetsindeks og siden 2016 har den også indeholdt et årligt skiftende tema, som i år omhandler hvordan forbrugerne forstår og vælger mindre klimabelastende fødevarer. Tidligere års temaer har fx været motiver og opfattede barrierer i forhold til kødreduktion (2020), klimaanprisninger (2021) og danskernes holdninger til de officielle Kostråd (2022). Undersøgelsen er en del af den forskningsbaserede rådgivning, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Resultaterne udgives hvert år som en DCA-rapport. Se et tidligere eksempel her. |
Nøgleord
Kontakter
Mette BjerreKommunikationskonsulent, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkBilleder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Hos AU Viborg Forskningscenter Foulum, der er beliggende i Foulum øst for Viborg, forskes der i blandt andet husdyr, planter, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi.
Centret er en del af Aarhus Universitet og hjemsted for DCA – Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi samt forskergrupper fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) samt Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Af det cirka 700 ansatte på AU Viborg er omkring 400 forskere og ph.d.-studerende, og de resterende 300 er laboranter, landbrugsmedarbejdere, forsøgsteknikere og administrativt personale.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dansk forsker vinder nobelpris i bæredygtighed4.10.2024 13:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 30 år har han forsket i, hvordan landbruget påvirker klimaet. Nu bliver han belønnet med en slags “lille” nobelpris.
Iltsvindet i de danske kystvande, Kattegat og Storebælt slår atter en dyster rekord4.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et havområde større end Fyn og Sjælland tilsammen er lige nu ramt af iltsvind. Iltsvindet er 50% værre end i september sidste år, hvor det var rekordstort.
Største iltsvind i årtier4.10.2024 10:07:39 CEST | Pressemeddelelse
Arealet med iltsvind i de indre danske farvande er nu større end Fyn og Sjælland tilsammen.
Invitation til Q&A om iltsvind i de indre danske farvande3.10.2024 17:14:34 CEST | Presseinvitation
Mød seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Bovaer: Sådan sænker det køers klimaaftryk3.10.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Metan fra køers fordøjelse er en af landbrugets store klimaudfordringer, og det er forskningen i færd med at tackle. Med en ny klimaregulering forventes et krav om, at landmænd skal anvende enten fodertilsætningsstoffet Bovaer eller ekstra tilskudsfedt i foderet for at reducere metanudledningen fra malkekøer. Men hvad er et fodertilsætningsstof, og er det virkelig en genvej til store klimagevinster?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum