Forskere vil skabe etiske rammer for brug af overvågningsteknologi, så demente borgere sikres et trygt og værdigt liv
26.11.2019 13:38:45 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
”En velkendt problematik hos demente er deres trang til at gå ture. Det kan i nogle tilfælde føre til, at den demente borger ikke kan finde hjem igen til både bekymring og fare for sig selv og andre. Projekt LIVSTEGN handler om etisk brug af overvågningsteknologier til at finde tegn på liv hos demente med vandreadfærd,” forklarer lektor i Informationsvidenskab, Anders Albrechtslund, der står i spidsen for projektet.
Forskerne vil blandt andet undersøge og evaluere brugen af overvågning til at sikre demente borgere, som har tendens til at gå fra deres boliger. Det skal være med til at forebygge den utryghed, som det giver hos pårørende og plejepersonalet. Derfor sker projektet også i tæt samarbejde med praktikere og pårørende:
”VI vil både inddrage demente, pårørende og plejepersonalet i processen, så de kan være med til at identificere og håndtere praktiske og etiske udfordringer og være med til at afprøve overvågningsteknologier og arbejdsgange,” forklarer Anders Albrechtslund.
Ny lovændring lovliggør overvågningsteknologi
Projektet rammer ned i en akut samfundsproblematik. Antallet af danskere over 60 år med demens stiger. Det anslås, at mindst 89.000 danskere har demens, og det tal forventes at være fordoblet frem med 2040. Projektet er desuden blevet til på baggrund af en ny lovændring på området. Anders Albrechtslund forklarer:
”Tidligere har overvågningsteknologi til demente været defineret som magtanvendelse, der krævede godkendelse, og som også indebar tilsyn fra myndighederne, men denne lovændring åbner for brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi i plejen af demente.”
Projekt LIVSTEGN er forankret i det informationsvidenskabelige forskningsfelt, som har en lang tradition for at arbejde med implementering af teknologier på samfundsområdet.
”Når vi arbejder med teknologi, gør vi det ud fra en antagelse om at udvikling og brug af teknologi både påvirkes af og påvirker de konkrete situationer og omgivelser, som de vedrører. Overvågningsforskning som felt er knyttet til Informationsvidenskab og sociologi og spiller en væsentlig rolle i dette projekt, fordi der er fokus på de sociale, politiske og etiske konsekvenser af overvågning i forskellige sammenhænge,” slutter Anders Albrechtslund af.
Projektet kommer til at køre i fire år med opstart den 1. januar 2020.
Fakta
Projektet “LIVSTEGN: Overvågningsteknologier for et trygt og værdigt liv med demens” er blevet bevilliget 4.972.565 kr. Bevillingen er givet under VELUX FONDENS humanvidenskab og praksis-program. VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der støtter humanvidenskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål for at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. Derudover støtter fonden aktive ældre, øjen- og aldringsforskning.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Anders Albrechtslund
Leder af Center for Overvågningsforskning
Institut for Kommunikation og Kultur, Informationsvidenskab
Mobil: 21630388
Mail: alb@cc.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skærme kan styrke læring i skolen – når de bruges med omtanke18.11.2026 12:22:55 CET | Pressemeddelelse
Selvom de fleste danske skoler er mobilfrie, er især pc’er og smartboards blevet en integreret del af undervisningen. Brugt med pædagogisk og didaktisk omtanke har skærme da også stort potentiale til at styrke undervisningen. En ny forskningsoversigt i serien ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på, hvad vi ved om skærmbaserede digitale teknologiers betydning for skoleelevers trivsel og læring, og den giver en række anbefalinger om skærme i skolen til både politikere og lærere.
EU-bevilling på 87 millioner: Antropologi i centrum for forskning i antibiotikaresistens12.11.2026 12:41:32 CET | Pressemeddelelse
Liv er altid både biologisk og socialt – det er biosocialt. Men hvilken betydning har dét for samspillet mellem mennesker og bakterier, når antibiotikaresistens opstår og cirkulerer i miljøet? Det spørgsmål kræver en ny tværvidenskabelig tilgang, som Jens Seeberg, professor i antropologi på Aarhus Universitet, skal udvikle med kolleger i Oslo, Singapore, Indien og Nepal.
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
