Københavns Professionshøjskole

Forskere: Pædagoger spiller en nøglerolle i modtagelsen af ukrainske familier

Del

Pædagoger er et vigtigt bindeled mellem flygtningefamilier og det danske samfund. I kølvandet på flygtningestrømmen fra Ukraine er der brug for et ekstra stærkt fokus på tryg modtagelse – ikke bare af børnene, men også af forældrene, siger to dagtilbudsforskere fra Københavns Professionshøjskole

Susanne Bregnbæk, lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole (Foto: Asger Hunov)
Susanne Bregnbæk, lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole (Foto: Asger Hunov)

Pædagogerer en af de faggrupper, derstår på første række i mødet med ukrainske familier, der er flygtet til Danmark. Regeringen har skønnet, at der efter påske vil være 35.000- 40.000 ukrainske flygtninge i Danmark.Mange vil være børn og blive tilbudt en plads i et dagtilbud, og det kræver noget ud over det sædvanlige af pædagogerne, fortæller lektor Crisstina Munk fra Københavns Professionshøjskole. Hun forsker i børns hverdagsliv i dagtilbud, tidlig indsats og børn i udsatte positioner.

“Som pædagog står du overfor en opgave, som rækker langt ud over institutionens fire vægge. En af de vigtigste opgaver bliver at skabe en omsorgskæde på tværs af de forskellige sammenhænge, børnene er i og udvikler sig i. Pædagogerne skal være bevidste om at påtage sig en form for værtskab. Det er dem, der byder velkommen og går i dialog med familierne om, hvordan det er at gå i en dansk daginstitution og spørge ind til hvordan familierne får en ny hverdag til at hænge sammen. Hvis der er brug for det, kan pædagogerne hjælpe med at få kendskab til alt fra lokalsamfundets tilbud til hvilke myndigheder, der kan hjælpe familierne,” fortæller Crisstina Munck.

Fast kontakt og små grupper

I forlængelse af værtsskabstanken anbefaler Crisstina Munck, at institutionerne lader en pædagog være en fast kontaktvoksen, som kan sikre tryghed og stabilitet for de familier og de børn, der starter. Desuden er det også en god idé at lade de nytilkomne børn starte i mindre børnegrupper.

“Alle børn kan have glæde af, at man tænker i mindre børnegrupper og børnefællesskaber.  Det betyder ikke, at de ikke skal have adgang til større børnefællesskaber, men at der også er en tryghedsgruppe, hvor der er en fast voksen til stede, som støtter fællesskabet. Det er med til at skabe en vis overskuelighed, at der er en gruppe, børnene kan lære at kende og komme tilbage til hver dag. Stabilitet og tryghed er vigtigt, især i begyndelsen,” siger Crisstina Munck og tilføjer, at de små grupper også kan afhjælpe noget af det svære i, at de nytilkomne børn ikke taler dansk.

“Børn er rigtig dygtige til at lege sammen med deres kropssprog, mimik og gestik, men det kræver også, at man lærer hinanden at kende. Jeg skal vide, at når du ser sådan ud eller gør sådan, så betyder det noget bestemt. Pædagogerne kan også arbejde med piktogrammer, der visualiserer hverdagen,” fortæller Crisstina Munck.

Landet i et limbo

En af de største udfordringer for flygtningefamiliers møde med de danske daginstitutioner er, at de ofte er landet i et limbo, hvor de ikke ved, hvor længe de skal være i Danmark. Det fortæller antropolog og lektor på Københavns Professionshøjskole Susanne Bregnbæk, som har forsket i flygtningefamiliers møde med danske dagtilbud og skrevet fagbogen ‘Flygtningebørn i danske daginstitutioner: Pædagogiske dilemmaer og balancegange’.

“For de ukrainske flygtninge er alt uvist, og det er vigtigt at være opmærksom på som pædagog og lærer. Flygtningene er typisk børn og kvinder, som har sagt farvel til deres fædre og mænd og er kommet til et land, hvor de ikke taler sproget, og hvor alt er fremmed og usikkert omkring dem. Selv om der er politisk vilje til at give dem to års opholdstilladelse, er de stadigvæk i et limbo, hvor de skal balancere motivationen for at lære dansk og integrere sig med det faktum, at de ikke aner, hvad der kommer til at ske bagefter,” siger Susanne Bregnbæk og tilføjer, at det samme gør sig gældende for alle flygtningefamilier i Danmarkefter en lovændring i 2019.

“Sidenparadigmeskiftet i 2019 er alle opholdstilladelser i Danmark i udgangspunktet midlertidige. Samtidig mødes de af en række integrationskrav. Det er to modstridende budskaber. På den ene side siger vi: ‘I skal være super danske’. Og på den anden side siger vi: ‘I skal rejse hurtigst muligt hjem’. Det skaber et dilemma og en konflikt, som både forældre, pædagoger og lærere står i,” siger hun.

I forbindelse med et forskningsprojekt fulgte hun fra 2016 til 2018 flere flygtningefamiliers møde med danske daginstitutioner.

“I den periode kom mange flygtninge fra Syrien, og for omkring 50 kommuner i Danmark var det første gang, pædagogerne stod overfor at modtage flygtningebørn. De vidste faktisk ikke, hvad de skulle stille op med børn, som græd og var bange, og med forældre, som de ikke kunne kommunikere med. Den danske asyllovgivning er så stram, at der kommer relativt få flygtningebørn til Danmark, så pædagogerne har ikke nødvendigvis mange erfaringer med det,” siger Susanne Bregnbæk og tilføjer, at den særlov, der er vedtaget i forhold til de ukrainske flygtninge, kan komplicere billedet yderligere.

“Pædagogik og integrationspolitik er ofte flettet sammen på nogle ambivalente måder. Det er et område, der hurtigt bliver politisk. Min bekymring er, at særloven kan skabe et A-hold og et B-hold af flygtningebørn, fordi deres vilkår ikke er ens. Det er vigtigt, at der er en bevidsthed om det hos lærere og pædagoger. Det er vigtigt ikke at glemme de eksisterende flygtninge, og det er også en mulighed at inddrage dem i mødet med de nye flygtninge,” siger Susanne Bregnbæk.

Hurtig integration kan give bagslag

Susanne Bregnbæk peger også på, hvordan integrationskravene presser de flygtningefamilier, hun har mødt i sin forskning. Blandt andet fordi børnene skulle være mange timer i institution, mens forældrene var på sprogskole eller i praktik som en del af et krav om integration.

“Flygtningebørnene har i første omgang har brug for en helt grundlæggende tryghed og for, at deres behov bliver set og mødt. De skal måske ikke tvinges til at være i daginstitution mange timer hver dag. Den hurtige integration kan godt give bagslag på sigt. Hos de syriske flygtningefamilier skabte kravet om hurtig integration en masse lidelse i en svær overgang, hvor de kom ud i det danske samfund efter at have været på asylcentre. Og her står pædagogerne ofte i presset mellem en masse krav fra kommunen og en følelse af, at det tydeligvis er svært for familierne at få logistikken til at gå op,” fortæller Susanne Bregnbæk.

En af konsekvenserne er, at den åbenhed og fleksibilitet, som mange flygtningefamilier bliver mødt i daginstitutionerne i begyndelsen, ofte svinder over tid.

“Der er store forskelle på, hvordan det bliver håndteret rundt omkring, men jeg har set flere eksempler på, at flygtningebørnene over tid går fra at blive mødt med åbenhed til at blive set som minoritetsbørn, der er svære at have med at gøre. Det får familierne til at føle sig magtesløse og forkerte. I stedet for at indgå i et intenst forældresamarbejde, kommer de i stedet til at trække sig. Og det risikerer at blive til en ond spiral,”fortæller Susanne Bregnbæk.

Giv fleksibilitetog vær nysgerrige                              

For at imødekomme det dilemma, som uvisheden og midlertidigheden sætter familierne i, anbefaler Susanne Bregnbæk, at pædagogerne forsøger at være fleksible i deres møde med familierne.

“Det kan fx være ved at have en åbenhed for at have flere sprog i spil og en fleksibilitet i forhold til, at det er okay at tale engelsk. Institutionerne er meget forskellige, og nogle steder vil man kun tale dansk for at fremme sprogindlæringen. Men det er en balancegang mellem sprogindlæring og hensyn til barnets grundlæggende trivsel. For set fra familiernes perspektiv, er det jo vigtigt at være rustet til en fremtid, hvor de kan begå sig på andre sprog i andre lande, så længe de ikke ved, om de kan blive i Danmark,” siger Susanne Bregnbæk.

Også Crisstina Munck peger på fleksibilitet og fokus på den særlige situation, flygtningefamilierne står i, som et omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde.

”Spørgsmålet er, hvordan vi kan støtte familierne til at få et sammenhængende hverdagsliv i et midlertidigt livsophold.Her skal pædagogikken tænkes som mere overskridende, end den normalt er. Det handlerom at stille sig nysgerrig og åben og være dygtig til at sætte ord på, hvordan hverdagen ser ud i en dansk daginstitution og skabe rum til, at forældre kan spørge ind til ting. I det daglige arbejde er pædagoger vant til primært at forholde sig til børnene, mens forældrene kun er med i en opstartsfase, eller hvis der opstår problemer. Men her er omsorgen for forældrene lige så vigtig som omsorgen for børnene,” siger Crisstina Munck.

Fælles hjælp til pædagoger i hele EU er på vej
 

I løbet af foråret udkommer et nyt online undervisningsmateriale om modtagelsespædagogik for flygtningebørn til pædagoger og lærere i hele EU. Forsker og lektor på Københavns Professionshøjskole Susanne Bregnbækhar været med til at udvikle materialet sammen med forskere, lærere og pædagoger fra England, Norge, Island, Østrig og Danmark. Projekt er finansieret af EU’s Erasmusmidler og ledet af Fabio Dovigo fra DPU, Aarhus Universitet. 

Læs mere om projektet ITIRE (ImprovingTeaching to Improve Refugee Children Education)  

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Susanne Bregnbæk, lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole (Foto: Asger Hunov)
Susanne Bregnbæk, lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole (Foto: Asger Hunov)
Download

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole


- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Forsker: Professionelle skal favne de spontant frivillige danskere i hjælpen til ukrainske flygtninge8.3.2022 12:12:25 CET | Pressemeddelelse

Danskernes spontane vilje til at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine er stor. Men myndigheder og andre professionelle skal kommunikere klart, hvad planen er, og hvilke konkrete behov for hjælp, der skal dækkes først. For hvis ingen fortæller de frivillige, hvor de skal gå hen, risikerer de i værste fald at gå i vejen, fortæller Laurits Rauer Nielsen, der forsker i nødhjælps- og redningsarbejde og er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Nyuddannede pædagoger har særligt fokus på relationer og omsorg i udsatte boligområder21.1.2022 05:30:00 CET | Nyhed

Pædagoger i udsatte boligområder har brug for en særlig værktøjskasse. Her gaber de nemlig ofte over problemstillinger, som ikke er en del af hverdagen i andre dagtilbud. Det lærer de at håndtere på en ny retning af pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole. I starten af 2022 rammer det første hold af pædagoger med en særlig viden om at arbejde i udsatte områder de Københavnske institutioner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum