Københavns Professionshøjskole

Forsker: Professionelle skal favne de spontant frivillige danskere i hjælpen til ukrainske flygtninge

Del

Danskernes spontane vilje til at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine er stor. Men myndigheder og andre professionelle skal kommunikere klart, hvad planen er, og hvilke konkrete behov for hjælp, der skal dækkes først. For hvis ingen fortæller de frivillige, hvor de skal gå hen, risikerer de i værste fald at gå i vejen, fortæller Laurits Rauer Nielsen, der forsker i nødhjælps- og redningsarbejde og er lektor på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Lektor Laurits Rauer Nielsen, Københavns Professionshøjskole
Lektor Laurits Rauer Nielsen, Københavns Professionshøjskole

Mange danskere spørger i øjeblikket sig selv og hinanden, hvad de kan gøre for at hjælpe ofrene for krigen i Ukraine. For når vi oplever vores medmennesker lide i katastrofer, ulykker og andre former for overhængende fare som en krig, opstår der hos mange et spontant ønske om at hjælpe. Det er helt basal medmenneskelighed og en sammenhængskraft i samfundet, som også finder sted i det små – men som slår ekstra meget igennem, når der sker noget, som påvirker og berører så mange, som krigen i Ukraine gør.

”I øjeblikket ser vi, hvordan danskerne reagerer på situationen i Ukraine ved fx at lave spontane indsamlinger hjemme i deres garager for at bringe tøj, bamser husgeråd, hygiejneartikler, soveposer og den slags til Polen i håb om at få det delt ud, hvor der er behov for det. Andre sætter sig i deres bil og kører til den polsk-ukrainske grænse for at hente folk væk fra krigen. Den type i udgangspunktet uorganiserede initiativer kaldes for spontan frivillighed,” fortæller Laurits Rauer Nielsen, der forsker og underviser i katastrofeindsatser og nødhjælps- og redningsarbejde.

I forhold til det frivillige arbejde, som finder sted løbende og ofte i etablerede organisationer, er den spontane frivillighed især i startfasen ret uorganiseret.

”Der er et enormt potentiale i, at vi gerne vil gøre noget, når vi oplever vores medmennesker lide. Det har en stor forandringskraft i samfundet. Men det er vigtigt, at de professionelle aktører som myndigheder og humanitære organisationer er i stand til at favne almindelige borgeres vilje til at hjælpe. For hvis de professionelle afviser de spontant frivillige, sker der to ting: For det første er der nogle, som så vil lade være – og så får de nødstedte ikke gavn af deres bidrag. For det andet er der nogle, som bare selv finder på noget, de kan gøre – og det kan ende med at blive en kilde til frustration for de professionelle, fordi de spontant frivilliges hjælp går på tværs af den målrettede indsats,” fortæller Laurits Rauer Nielsen.

Tilfældigheder og manglende tillid

Formålet med at gribe og inkludere den spontane frivillighed i den professionelle indsats, er altså blandt andet at sikre en mere effektiv styring af kræfterne, forklarer Laurits Rauer Nielsen.

”Når man arbejder humanitært i professionelt regi, prøver man at sikre, at dem med det største behov får hjælp først. Hvis du sætter dig ind i din bil og kører til den polsk-ukrainske grænse, er det jo ikke sikkert, det er dem, der står på det gadehjørne, du kommer forbi, som har det største behov for hjælp. Det er også værd at huske på, at de mange penge det koster at køre så langt, måske kunne være gået til at sende en bus med plads til mange flere” pointerer Laurits Rauer Nielsen.

De polske myndigheder har da også opfordret de mange frivillige i egne biler til at blive hjemme, medmindre de har en konkret aftale om fx at hente slægtninge.

”Det er en fin og nuanceret udmelding. På den ene side vil myndighederne gerne undgå trafikalt kaos, hvor folk kører rundt og leder på må og få, og på den anden side er det ikke en blank afvisning af hjælpen. Hvis myndigheder og organisationer bare siger: ‘I skal blive væk og give nogle penge’, vil mange føle, at det ikke er godt nok. Vi har behov for at gøre noget, og det har også et psykosocialt formål, fordi det giver os en mulighed for at handle og være kompetente frem for magtesløse i en svær situation,” siger Laurits Rauer Nielsen.

”Jeg læste en historie om en dansk mand, der var kørt til Polen, og han fortalte, hvordan det havde overrasket ham, at det var et problem at få de nødstedte ukrainere til at stole på ham. De var ganske enkelt bange for, at han var en kriminel, som prøvede at udnytte en humanitær krise. Det er her de kendte navne og myndigheder er vigtige, fordi de har markeret sig som nogle, der har et professionelt værdisæt og en troværdighed, som den enkelte private borger, der gerne vil hjælpe, ikke har adgang til selv,” fortæller Laurits Rauer Nielsen.

Fiktive Airbnb-bookinger kan være problematiske

Et af de nyeste eksempler på den spontane handlekraft er historien om, hvordan der via Airbnb på blot to døgn er booket ferieboliger i Ukraine for knap to millioner dollar. Folks hensigt er ikke at tage på ferie – men at støtte private via en donation.

“Der et godt eksempel på, at den spontane handlekraft finder nye og innovative løsninger på akutte problemer, og det er den store forandringskraft som ligger i spontanfrivilligheden. Men det er også et eksempel på en professionel frustration. For godt nok kommer der hjælp til borgere i Ukraine på en effektiv måde, men det er et professionelt mål at hjælpen kommer frem til dem, der har det største behov. Og det er jo i sagens natur ikke en enlig forsørger i en et-værelses lejlighed, der har et værelse til udlejning på Airbnn,” siger Laurtis Rauer Nielsn.

“Hvis man skal nå dem med det største behov med den her nye innovative løsning, skal der på en eller anden måde etableres en forbindelse, så de opretter et fiktivt udlejningsværelse på Airbnb. Det skal også være gennemskueligt for donoren, hvem der har størst behov, når de donerer. Og derfra kommer der naturligvis nogle sårbarheder i forhold til misbrug,” forklarer Laurits Rauer Nielsen. For hvordan ved man om udlejeren på Airbnb reelt er den, der har mest brug for ens penge?

“Derfor er det mest effektive at man hægter sin vilje til at hjælpe sammen med de professionelles evne til at hjælpe – og at de professionelle er i stand til at favne viljen til at hjælpe, når den er der”.

Handling og planer er afgørende

Laurits Rauer Nielsen har forsket i, hvordan de spontant frivillige borgere bedst og mest effektivt kan inddrages. Han har blandt andet undersøgt klimarelaterede hændelser som oversvømmelser i Danmark. Ud fra erfaringerne fra hændelserne peger han på tre ting, som er afgørende for, at den spontane frivillighed bliver sat i spil på en god måde.

”Handling er centralt. Folk kommer for at gøre noget her og nu. Hvis man starter med at sige: ’Du må gerne være med, men først skal du lige på vores introduktionskursus om tre uger’, så har vi fejlet. Der skal være nogle opgaver lige her og nu,” siger han.

Ud over handling er det vigtigt at kommunikere, hvilke behov der er og hvilken type opgaver, der skal løses. Er det fx hårdt krævende fysisk arbejde?

”De fleste mennesker er ret gode til at screene sig selv og vurdere, om deres hjælp er relevant,” fortæller Laurits Rauer Nielsen.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er det vigtigt, at der en samlet plan og at den samlede plan kommunikeres.

”De professionelle skal simpelthen fortælle, hvad planen er og hvordan den kan redde flest muligt ved at løse opgaverne på den mest effektive måde. Så kan dem der kommer og hjælper bidrage til at lave den mest effektive indsats. Det handler også om at fortælle, hvilke opgaver der løses i første omgang og hvad der senere skal gøres. Så kan folk vurdere, hvor deres hjælp passer ind”.

Fx er der lige i øjeblikket ikke nødvendigvis brug for at danskere donerer mere brugt tøj og lignende til ukrainere på flugt. Men hvis der begynder at komme ukrainske flygtninge til Danmark, er det en anden situation.

“Så kan myndigheder og professionelle lokalt kommunikere, at der er flygtninge, der kommer for at bosætte sig og har et konkret behov for tøj, møbler, legetøj og så videre. Den indsats og lokale indsamling, der direkte hjælper de mennesker, der skal hjælpes på plads i et lokalsamfund, kan betyde meget for at få en velfungerende liv som flygtning,” siger Laurits Rauer Nielsen.

Laurits Rauer Nielsens pointe er på ingen måde, at vi hellere må lade de professionelle og kun dem tage sig af nødhjælps- og redningsarbejdet. Tværtimod mener han, er den spontane frivillighed en uundværlig ressource i katastrofesituationer. Hans budskab et, at de professionelle organisationer og myndigheder skal være mere fremme i skoene og kommunikere hvad behovet for hjælp er – ud over penge – og instruere folk, så de ikke går i vejen for hinanden.

“Et klassisk eksempel fra forskningen er, når folk går ind i et jordskælvsramt hus for at lede efter ofre – og huset så kollapser, hvilket ender med en situation med endnu større redningsarbejde. Det er svært at hjælpe og kan nemt gå galt. Men der vil altid være spontan frivillig hjælp, så derfor skal de professionelle være gode til at gribe og målrette den indsats. Og som privatperson og spontan frivillig skal man være opmærksom på værdien i at organisere sig sammen med nogle professionelle eller gå gennem de etablerede frivillige organisationer,” siger Laurits Rauer Nielsen.

Fakta: Tre vigtige elementer i inddragelsen af spontant frivillige

  1. Handling her og nu
    Spontant frivillige skal have anvist opgaver, der kan løses med det samme eller inden for kort tid – ikke henvises til en formel og generel introduktion om lang tid.
  2. Tydelige opgavebeskrivelser
    De spontant frivillige er gode til selv at vurdere, om de kan hjælpe med en konkret opgave.
  3. En samlet og godt kommunikeret plan
    Vis de spontant frivillige hvordan krisen løses mest effektivt i forskellige etaper.

Kilde: Laurits Rauer Nielsens forskningsartikel ‘Embracing and integrating spontaneous volunteers in emergency response–A climate related incident in Denmark’ i Safety Science, 2019.

Nøgleord

Kontakter

Lektor Laurits Rauer Nielsen, katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole, mail: laun@kp.dk, tlf.:51 38 06 03

Journalist Maj Juni, Københavns Professionshøjskole, mail: maju@kp.dk, tlf.: 41898145

Billeder

Lektor Laurits Rauer Nielsen, Københavns Professionshøjskole
Lektor Laurits Rauer Nielsen, Københavns Professionshøjskole
Download

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum