KonditorBager A/S

Forsker: Nyt bagerbrød med D-vitamin er vejen frem

Del
Bagerkæden KonditorBager lancerer ny brødserie med naturligt D-vitamin i. Forsker hilser flere produkter med D-vitamin velkomne, da de er et effektivt våben mod udbredt D-vitaminmangel i befolkningen.
På trods af eksperters anbefalinger findes der stadig forsvindende få D-vitaminberigede fødevarer på markedet. Bagerkæden KonditorBager lancerer nu en ny brødserie, der bliver bagt med gær med et naturligt højt niveau af D-vitamin. Foto: PR.

Solen er en sjælden gæst på vores breddegrader i vinterhalvåret, og da de sparsomme stråler er den primære kilde til D-vitamin, er det ikke overraskende, at mellem 10 og 20 procent af befolkningen lider af svær mangel på D-vitamin i vinterhalvåret. For at afhjælpe denne D-vitaminmangel lancerer bagerkæden KonditorBager nu en brødserie, hvor gæren er beriget med naturligt fremkommet D-vitamin.

Den nye brødserie får navnet Livstykker og består af i alt fem forskellige brød. D-vitaminen kommer helt naturligt fra en ny, specialudviklet gær fra De Danske Gærfabrikker. Det nyeste brød i serien adskiller ved at være 100 procent vegansk og indeholde den hidtil ukendte rodknold Chufa fra Afrika, der er rig på fibre og giver en nøddesmag til brødet, helt uden de nøddeallergener, der kan være livsfarlige for personer med nøddeallergi.

– Vi vil gerne være på forkant med nye ingredienser og produkter, så vi kan tilbyde spændende brød. Samtidig vil vi gerne være med til at øge sundheden, og manglen på D-vitamin er ganske udtalt i Danmark. Med 100 gram af vores nye brød – svarende til to gode skiver - får man dækket 30 procent af det daglige D-vitaminbehov, siger Morten Lapholm, der er direktør i KonditorBager.

Et skridt i den rigtige retning

I 2010 anbefalede et ekspertpanel af forskere at gøre det obligatorisk at berige brød og mælk med D-vitamin for at afskaffe den udbredte mangel på D-vitamin i Danmark. Der blev dog aldrig truffet nogen politisk beslutning og ad frivillighedens vej er der kun kommet et fåtal af fødevarer med D-vitamin på markedet. Lars Rejnmark var blandt de 16 eksperter, der for snart ti år siden anbefalede en systematisk berigelse af fødevarer med D-vitamin.

– Det er meget velkomment og et skridt i den rigtige retning, at produkter som gær og brød med D-vitamin bliver tilgængelige for danskerne. Men hvis vi helt skal afskaffe manglen på D-vitamin, skal vi bredere ud og gøre vitaminet obligatorisk i al mælk og brød. Folkesundheden ville få et løft, og vi vil se færre knoglebrud og sygemeldinger. Vi danskere vil gerne have, at vores mad er naturligt og uden tilsatte stoffer, hvilket grundlæggende er en sund holdning. Men salt med jod har jo eksisteret længe, og det har ingen et problem med, siger Lars Rejnmark, der er klinisk forsker i diabetes og hormonsygdomme ved Aarhus Universitet.

Naturligt udviklet D-vitamin

Bag udviklingen af den nye type gær står De Danske Gærfabrikker, som har fået et internationalt patent på den særlige procedure. De Danske Gærfabrikker har udviklet en produktionsproces, der gør gær i stand til at omdanne de naturlige steroler i gæren til D-vitamin – på samme måde som det sker i huden, når solens stråler rammer os.

– Vi kender danskernes holdning til fødevarer med tilsatte vitaminer, så derfor er det vigtigt for os at understrege, at gæren har udviklet D-vitaminen ganske naturligt. Vi har valgt KonditorBager som samarbejdspartner, fordi det er en kæde med dygtige håndværkere, der tør at lave nogle opskrifter udover det sædvanlige, siger Kim Rosengreen, der er salgschef i De Danske Gærfabrikker.

Nøgleord

Kontakter

Lars Rejnmark
Klinisk professor, Aarhus Universitet
Sekretær, Birgitte: (+45) 78 46 20 03
rejnmark@clin.au.dk
Webside

Morten Lapholm
Direktør, Konditorbager
(+45) 20 45 57 48
morten@konditorbager.dk

Kim Rosengreen
Sales Manager, De Danske Gærfabrikker
(+45) 21 75 77 48
krosengreen@lallemand.com

Jesper Gothard Jensen
Markedsføringsansvarlig, KonditorBager
(+45) 31 90 05 63
jesper@konditorbager.dk

Billeder

På trods af eksperters anbefalinger findes der stadig forsvindende få D-vitaminberigede fødevarer på markedet. Bagerkæden KonditorBager lancerer nu en ny brødserie, der bliver bagt med gær med et naturligt højt niveau af D-vitamin. Foto: PR.
På trods af eksperters anbefalinger findes der stadig forsvindende få D-vitaminberigede fødevarer på markedet. Bagerkæden KonditorBager lancerer nu en ny brødserie, der bliver bagt med gær med et naturligt højt niveau af D-vitamin. Foto: PR.
Download
Blot 100 gram – eller hvad der svarer til to gode skiver brød – af det nye brød hos KonditorBager dækker 30 procent af det daglige behov for D-vitamin.  Foto: PR.
Blot 100 gram – eller hvad der svarer til to gode skiver brød – af det nye brød hos KonditorBager dækker 30 procent af det daglige behov for D-vitamin. Foto: PR.
Download
Samtlige 57 butikker I bagerkæden KonditorBager lancerer  nu det nye brød, der udover D-vitamin også indeholder den afrikanske rod Chufa og samtidig er 100 procent vegansk. Foto: PR.
Samtlige 57 butikker I bagerkæden KonditorBager lancerer nu det nye brød, der udover D-vitamin også indeholder den afrikanske rod Chufa og samtidig er 100 procent vegansk. Foto: PR.
Download

Links

Information om KonditorBager A/S

KonditorBager A/S
KonditorBager A/S
Priorsvej 31
8600 Silkeborg

70 20 61 60https://www.konditorbager.dk/

KonditorBager er en kæde af 57 butikker fordelt over hele landet. Bagerkæden blev startet i 1977, og udvalget har siden fulgt med tiden uden at gå på kompromis med håndværkskvaliteten. Konceptet indebærer også bagerbrød og konditorkager i én og samme butik. www.konditorbager.dk

Følg pressemeddelelser fra KonditorBager A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KonditorBager A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye