Forsker: Folkevalgte politikere kan gøre en stor forskel for klimakrisen

Hvordan får man som kommunalpolitiker implementeret de mange gode klimainitiativer, der skyder op på både lokalt og nationalt plan, så borgerne bakker op om dem? Og kan man bruge historien til at undgå de værste fejltagelser?

Spørgsmålene trænger sig på i en tid, hvor klimaet i den grad er kommet på hele verdens dagsorden – også i landets 98 kommuner.

”Det, man kan sige om de danske byer og kommuner helt aktuelt, er, at det nu går rigtig hurtigt med at prøve at omdanne dem til at være fremtidsholdbare,” siger Mikkel Thelle, der er lektor på Aarhus Universitet og leder af Dansk Center for Byhistorie.

”Det gælder blandt andet skybrudssikringerne, som er kæmpe projekter i København, Aarhus og andre større danske byer. Der er hele diskussionen om sikringen af kystbyerne. Og begge projekter handler meget om de klimaudfordringer, som man forventer vil være i vores del af verden. Det er stigende nedbør, forhøjet vandstand, og at vand i det hele taget opfører sig mere uforudsigeligt, end det hidtil har gjort,” forklarer han.

Sammen med centrets andre forskere har Mikkel Thelle blandt andet undersøgt, hvordan borgere på forskellig vis har haft medindflydelse, når markante omlægninger i samfundet tidligere er blevet ført ud i livet.

”Jeg synes, historien viser, at det er meget afgørende, at der sker en reel inddragelse, hvor politikere, planlæggere, myndigheder og erhverv er indstillede på, at borgerne får noget at sige,” fortæller lektoren.

”De gange, hvor der har været konflikt med borgerne, er det som regel, fordi de ikke har fået indflydelse, eller fordi det er uigennemskueligt, hvordan beslutningerne foregår.”

Som eksempel peger han på 60’ernes store boom i betonbyggerier, hvor sociale boligkomplekser skød op i blandt andet Gellerupparken i Aarhus og Vollsmose i Odense, og hvor lokale beboerdemokratier som del af den almene boligform sørgede for, at borgerne blev en del af beslutningsprocessen i områderne.

Det er nemlig borgernes grundlæggende vaner og syn på ’det gode liv’, der skal ændres på, før det for alvor har en klimamæssig effekt, påpeger historikeren.

Samarbejde er vejen frem
Historien viser samtidig, at man faktisk kan gøre en forskel på ganske kort tid, hvis politikere, myndigheder, virksomheder og borgere formår at arbejde kollektivt om det samme mål.

Et tilsvarende eksempel finder Mikkel Thelle i 60’erne boligkrise, hvor man på godt et årti havde forandret hele det danske boligmarked, boligkultur og byggepolitik – fordi det ganske enkelt var nødvendigt.

”Det, som historien viser, er, man kan tage store skridt virkelig hurtigt, hvis de rigtige aktører i samfundet går i samme retning. Og ikke mindst – og det er faktisk vores pointe – at dem, som faktisk skal bruge de her boliger og udfolde en form for hverdagsliv også er klar på at bo der,” siger lektoren.

En mulig løsning i træ
I den forbindelse har Mikkel Thelle og hans kollega fra Dansk Center for Byhistorie, postdoc Mikkel Høghøj, blandt andet overvejet, hvordan træ måske kan være en klimavenlig løsning på fremtidens bygninger.

”Man kan have en mere langsigtet boligkultur med træbygninger, fordi det er et bæredygtigt byggemateriale. Det vil dog samtidig kræve en kæmpe omlægning, hvis vi skal være selvforsynende med træ, for siden middelalderen har vi mere eller mindre udryddet skovene i Danmark og brugt vores territorium til landbrug. Så det vil kræve nytænkning, men der er allerede interessante eksperimenter i gang,” fortæller Mikkel Thelle.

Lokale protester
At den grønne omlægning med træ imidlertid ikke er enkel, vidner et aktuelt – og meget omtalt – eksempel i København om. Her havde lokalpolitikerne i Københavns Kommune givet grønt lys til et nyt boligbyggeri på naturområdet ved Amager Fælled, hvor byggeriet netop skulle opføres i træ. Men planerne måtte siden skrinlægges på grund af store protester fra københavnere.

”Både Danmarks Naturfredningsforening og en stor gruppe borgere protesterede imod det, fordi der lever en fredet vandsalamander i området. Men det byggeri, man ville lave, skulle være et træbyggeri og var et eksempel på et af de større eksperimenter med at lave komplekser i træ. Så det er et eksempel på, at interessen for natur, klima og miljø ikke er enkel og hvor aktører kan have konfliktende interesser,” forklarer Mikkel Thelle.

Kloaksikring i nabolaget
Anderledes vellykket er det gået med begyndelsen af skybrudssikringen af kloaksystemer i landets større byer, hvor borgerne og deres husstande i stigende grad bliver tænkt med som en del af løsningen.

”Her går man uden om de centrale netværk som kloakkerne og vandledningerne, der ellers var udtryk for begyndelsen af det 20. århundredes tro på, at staten kunne klare de her udfordringer ved at centralisere eller styre det ét sted fra. De nye løsninger er meget mere decentrale og måske baseret i et enkelt kvarter, som skal kunne klare et ekstremt vandpres. Så den måde at inddrage byboerne betyder også, at det, man kunne for ’community’ eller nabolag, får en fornyet betydning i den her krise, vi befinder os i,” fortæller Mikkel Thelle.

Bevægelser i gang
Samlet set tror lektoren derfor også på, at de folkevalgte politikere aldrig har haft en bedre mulighed for at gøre en forskel i klimakrisens – og fremtidens – navn.

”Det brud, som er kommet med klimadiskussionen, er på en måde mere omfattende end det, der skete i 60’erne og 70’erne, fordi det omfatter alle. Alle er nødt til at forholde sig til det, og der er nogle meget store bevægelser i gang. Så muligheden for, at der vil ske nogle ændringer i folks vaner, har formentlig aldrig været større, end de er nu,” fastslår Mikkel Thelle.