Forsikring & Pension

Forsikringsbranchen forlænger igen: Gratis grænse-forsikring til ukrainske biler i Danmark

Del
En samlet forsikringsbranche fortsætter hjælpen til flygtninge fra Ukraine, der kommer til landet i egne køretøjer. Tilbuddet om gratis grænseforsikring forlænges igen og denne gang frem til og med 31. august.

Nogle af de mange flygtninge fra Ukraine tager flugten i biler – enten ukrainske eller russiske. For at hjælpe de ukrainere, der flygter i bil fra deres hjemland og ind i Danmark, gav den danske forsikringsbranche i begyndelsen af marts en håndsrækning i form af en gratis grænseforsikring i 30 dage.

Hjælpen blev først udvidet frem til 1. juli. Og forsikringsselskaberne udvider nu for anden gang denne hjælp, så de gratis forsikringer gælder frem til og med 31. august 2022.

- Vi udsteder en gratis grænseforsikring til alle ukrainske flygtninge, der ankommer til Danmark, uanset om de kører i et ukrainsk eller et russisk indregistreret køretøj. De gratis grænseforsikringer gælder frem til og med den 31. august. Den samme slutdato gælder for de forsikringer, der bliver udstedt og forlænget indtil da, siger direktør Maria Clausen fra garantifonden DFIM, der udsteder forsikringerne og administrerer ordningen på vegne af branchen.

Hun oplyser, at der fortsat er stor efterspørgsel, og at der lige nu er 435 ukrainere, der har fået en gratis grænseforsikring. Der er pr. 20. juni ikke registreret nogen skader i forbindelse med de udstedte grænseforsikringer.

Grænseforsikringen er ligesom en motoransvarsforsikring og dækker det erstatningsansvar, som ejeren eller brugeren kan blive mødt med, hvis der sker et uheld i trafikken med skader på andre mennesker og deres ting.

For at få udstedt en gratis grænseforsikring – eller forlænget en eksisterende forsikring - skal man kontakte DFIM på dfim@dfim.dk.

Læs mere om grænseforsikringer – på engelsk og ukrainsk:

Grænseforsikringer - hvad er det og hvornår er de vigtige? - Se her - DFIM

Frontier insurance in Denmark - read more - DFIM

Nøgleord

Kontakter

Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41919101

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye