Forebyggelse af stress: Stor dansk virksomhed går forrest i forskningsbaseret pilotprojekt
Carl Ras har en vision om at være branchens bedste arbejdsplads og har konstant fokus på medarbejdernes trivsel. I en tid efter corona-krisen, inflasion, energikrise mm. har virksomheden sat sig for at sætte endnu større fokus på at styrke medarbejdernes mentale robusthed på arbejdspladsen. Derfor sagde Carl Ras ja til at være den første virksomhed i et pilotprojekt med mental- og sundhedsvirksomheden MINDstrain og Health- og Tech virksomheden CURVEX, der sammen har undersøgt, hvordan de mest effektivt forebygger stress på arbejdspladsen.
”Vi har altid lagt vægt på, at medarbejderne skal have det godt, og vi ved af erfaring, at de leverer de bedste resultater, hvis de trives på arbejdspladsen. Samtidig tror vi på, at mental robusthed blandt medarbejderne er en succesfaktor for, at vores virksomhed er mere rustet til den verden, vi i dag lever i,” uddyber HR-chef i Carl Ras, Tina Ziegler, og tilføjer:
”Vi er hverken mere eller mindre ramte af stress end andre virksomheder, men det er et faktum, at stress kan ramme os alle. Dog er der stor usikkerhed omkring, hvad der får den enkelte til at føle sig stresset. Den usikkerhed ønskede vi at få belyst gennem pilotprojektet.”
Understøttes af neurologisk dokumentation
18 medarbejdere i Carl Ras, fra forskellige afdelinger, har nu gennemført pilotprojektet.
Ved hjælp af et neuro-headset foretog de i begyndelsen hver især en måling af deres aktivitet i hjernen på 10 minutter, inden dagens arbejde. Herefter startede de på MINDstrains digitalt træningsprogram, der i en kombination af spørgsmål og øvelser skulle give dem bedre indsigt i deres egen mentale sundhed. Halvvejs i træningsprogrammet foretog medarbejderne en ny måling med neuro-headsettet på ca. 40 minutter, imens de arbejdede, som de igen skulle gentage, når de havde færdiggjort træningsprogrammets 20 moduler.
”Da medarbejderne havde gennemført træningsprogrammet og sidste måling, viste resultaterne med al tydelighed via deres hjernebølge aktivitet, at der var markante forbedringer i forhold til at opleve reduceret stress og større ro. Og det krævede mindre for dem at koncentrere sig i arbejdet, da det kom mere naturligt for dem,” fortæller PhD i stress og stresshåndtering og grundlægger af MINDstrain, Stig Sølvhøj, der samtidig står bag MINDstrain-metoden.
Han forklarer videre, at MINDstrain er et forskningsbaseret digitalt program, de har udviklet til at forebygge og håndtere stress:
”Med MINDstrain lærer man, hvordan man kan forebygge stress, forbedre søvnkvaliteten, skabe bedre motivation og forbedre sin mentale sundhed. Vi har udviklet programmet til et mentalt fitnesscenter, så medarbejderne altid kan vende tilbage, hvis de ønsker at genopfriske øvelser.”
Med CURVEX som en del af pilotprojektet bliver medarbejdernes egen fortolkning af deres mentale velvære understøttet af neurologisk dokumentation:
“Vi lever i et konkurrencepræget samfund, hvor nøgleord som effektivisering, optimering og produktivitet fylder en hel del - endda i så høj grad, at mennesket oftest falder til jorden, eller bliver glemt. I CURVEX så vi derfor en mulighed i at levere en databaseret løsning til Carl Ras, hvor de kunne måle deres egne medarbejderes mentale præstationer og velvære,” uddyber Henrik Horst, CEO i CURVEX, der har stået i spidsen for neuro-headsettet, som medarbejderne anvender i pilotprojektet. Han tilføjer:
”Folk er vant til at udtrykke, hvordan de har det gennem spørgeskemaer og interviews, men med vores metode har vi givet Carl Ras en databaseret-løsning, der er 100% upartisk og kan give indikationer på velvære og mistrivsel.”
Mindre bekymringstanker og forbedret fokus på arbejdet
Efter gennemførelsen af pilotprojektet har MINDstrain og CURVEX evalueret resultaterne for alle 18 medarbejdere i Carl Ras, der overordnet set viser en markant forbedring af stressniveauet.
Medarbejderne har også fået muligheden for at se aktivitetsmålinger af deres egen hjerne for at få et indblik i, hvordan deres mentale progression og performance har været undervejs i forløbet.
Jeanine Flindt Lind, der er kategorikoordinator i Carl Ras’ indkøbsafdeling, er en af de medarbejdere, der har deltaget i pilotprojektet efter anbefaling fra sin leder. Som kategorikoordinator er hun ansvarlig for oprettelse af nye varenumre og varetager også helpdesk, samhandel aftaler, billedbasen og andre ad hoc-opgaver.
”Jeg havde stresssymptomer og oplevede udfordringer med mit humør og bekymringstanker om opgaver, jeg ikke nåede i mål med på arbejdet. Det gjorde det svært for mig ikke at tage arbejdet med hjem i privatlivet,” fortæller Jeanine Flindt Lind og tilføjer, at hun efter gennemførelsen af pilotprojektet mærker en klar forbedring, når hun er på arbejde:
”Det er tankevækkende, hvor få og simple redskaber, der skal til for at ændre sin indstilling i hovedet. Jeg har fået værktøjer til at arbejde med mit fokus og indre ro, så jeg slapper mere af i arbejdet. Det gør, at jeg ikke mærker den samme mængde af bekymringstanker i min travle hverdag, så jeg bedre kan planlægge min dag og arbejde fokuseret og effektivt.”
Thor Damsgaard, der er butikschef for Carl Ras’ engroscentre i Næstved, Ringsted og Slagelse, har også deltaget i pilotprojektet. Med ansvar for tre af virksomhedens engroscentre er han vant til en travl hverdag med både ledelses- og driftsopgaver, og han så derfor fordele i at få redskaber til at forebygge stress:
”Selvom jeg ikke oplevede stresssymptomer, ville jeg gerne være på forkant for at sikre mit eget vel og ve, da jeg frygtede, at ansvaret for tre engroscentre kunne blive for stort,” fortæller Thor Damsgaard og tilføjer:
”Efter gennemførelsen af pilotprojektet mærker jeg især en bedre søvnkvalitet og et større overskud derhjemme, da jeg er blevet bedre til at skubbe bekymringstanker fra mig. Det gør, at jeg har bedre ro til at have det store overblik og sikre performance, imens jeg er på arbejde.”
Skal implementeres som fast kursus i Carl Ras
CURVEX’ neuro-headset viste undervejs i pilotprojektet, at det var muligt at dokumentere en sammenhæng mellem medarbejdernes egen subjektive oplevelse af stressniveauet og deres hjerneaktivitet. Efter endt forløb står Carl Ras derfor tilbage med et fast værktøj til både at måle, forebygge og behandle stress.
Selvom pilotprojektet til slut viste et samlet lavt stressniveau blandt de 18 medarbejdere, er Tina Ziegler dog opmærksom på, at der kan være medarbejdere i virksomheden med højere stresssymptomer:
”Vi ved af erfaring, at dem, der oftest er hårdest ramt, sjældent er dem, der melder sig frivilligt til et pilotprojekt. Netop derfor er det vigtigt for os at få det implementeret som et fast værktøj, alle ledere og medarbejdere fremover kan gøre brug af,” siger Tina Ziegler og tilføjer:
”Det vil blive udbudt som et valgfrit kursus til alle ledere og medarbejdere gennem vores Carl Ras Akademi, og lederne får mulighed for at implementere det som et fælles værktøj i de enkelte afdelinger. Det kan være effektivt på afdelingsniveau, så medarbejderne får en fælles reference og sprog i forhold til de opgaver, de løser sammen.”
Nøgleord
Kontakter
PR- og kommunikationsansvarlig i Carl Ras - Emilie Greve Falbe-Hansen: egfh@carl-ras.dk, tlf. 30899428
Head of Communication i CURVEX - Laura Kølstrup Brøndel: Laura@meew.dk, tlf: 20617035
Marketing Manager i MINDstrain - Mathilde Petrea: mathilde@mindstrain.com, tlf: 30291371
Billeder
Links
Information om Carl Ras
Om Carl Ras: Carl Ras er er en familieejet og værdibaseret engrosvirksomhed og en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien. Carl Ras består også af virksomhederne Jydsk Værktøj og 3 Aktive, som bl.a. leverer værktøj og tilbehør til bygge- og anlægsbranchen.I dag består Carl Ras i alt af ca. 400 medarbejdere fordelt på 23 engroscentre i hele landet og et hovedkontor i Herlev.
Carl Ras har siden 2010 prioriteret at deltage i Great Place To Work's konkurrence om 'Danmarks Bedste Arbejdspladser' med en høj placering hvert år. Senest blev Carl Ras kåret til Danmarks 2. bedste arbejdsplads i kategorien for mellemstore virksomheder og vandt specialprisen 'Danmarks Bedste Arbejdsplads til Inklusion'. Læs mere om Carl Ras her
Om MINDstrain: Mental- og sundhedsvirksomheden Mindstrain er grundlagt i 2017 af Stig Sølvhøj og Katrine Sejersen-Permin.
MINDstrains online træningsprogram er baseret på forsknings- og evidensbaserede metoder, der giver mental styrke og modstandskraft, så man bliver i stand til at håndtere udfordringer som for eksempel stress.
MINDstrains Mental Fitnesscenter har med mere end 11.500 brugere dokumenteret effekten af at forebygge - virksomheder har oplevet et fald i stressrelateret sygefravær på op til 53%, og en oplevelse hos den enkelte bruger på stressreduktion på op til 49%. Læs mere om MINDstrain her
Om CURVEX: CURVEX er en danskejet health tech virksomhed og et softwareudviklings-hus, der udspringer af moderselskabet MeeW. Virksomheden er grundlagt i 2021 med en vision om at øge bevidstheden om mental sundhed ved at monitorere og højne fokus på hjernens aktiviteter og forbedre vores psykiske og mentale velbefindende.
CURVEX’ neuro-headset kan måle de forskellige kognitive tilstande og give folk handlekraftig indsigt i deres mentale præstationer, som for eksempel deres evne til at håndtere stress. Læs mere om CURVEX her
Følg pressemeddelelser fra Carl Ras
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Carl Ras
Carl Ras opruster med bæredygtighedschef for at skubbe til den grønne omstilling23.2.2023 09:10:26 CET | Pressemeddelelse
Carl Ras har udnævnt Jan Brevadt til bæredygtighedschef. Han skal arbejde målrettet på at reducere engrosvirksomhedens klima- og miljøbelastning og derefter udvikle grønne løsninger til markedet. Ambitionen er en 60 % reduktion af CO2-forbruget i driften, så Carl Ras bliver CO2-neutral i 2030.
Værktøjsleverandør udvider med ny håndværkerbutik i Brøndby31.1.2023 16:03:17 CET | Pressemeddelelse
Efter stor efterspørgsel har Carl Ras’ søsterselskab, 3 Aktive, netop slået dørene op for sin første håndværkerbutik på Sjælland til entreprenør- og anlægsbranchen. Håndværkere kan se frem til åbningsfest i Brøndby den 9. februar.
Festool specialister i Carl Ras vil styrke rådgivningen til professionelle håndværkere11.1.2023 17:18:20 CET | Pressemeddelelse
Engrosvirksomheden Carl Ras vil være Danmarks førende forhandler af værktøjsbrandet Festool. Siden i sommers har et korps af udvalgte butiksmedarbejdere fra Carl Ras derfor gennemgået en omfattende specialuddannelse hos Festool, der løfter deres ekspertviden, så de er endnu bedre klædt på til at rådgive håndværkskunder i Festool.
Carl Ras overtager nordjysk værktøjsleverandør og styrker sin position som specialisten i branchen7.11.2022 07:12:10 CET | Pressemeddelelse
Engrosvirksomheden Carl Ras har opkøbt Jydsk Værktøj i Aalborg. Navnet Jydsk Værktøj bibeholdes, og sammen vil de udvide deres produktsortiment for at nå bredere ud til kunderne i markedet.
Grønt opkøb: To store byggevirksomheder køber sig ind i genbrugsbyggemarked1.11.2022 07:07:59 CET | Pressemeddelelse
Der skal turbo på den grønne omstilling. Derfor køber Carl Ras og Enemærke & Petersen sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20% hver - for de tre nye partnere er overbeviste om, at den grønne omstilling kræver store, åbne samarbejder på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum