Carl Ras udvider i Østjylland med ny butik i Randers
Håndværkere i Randers får snart kort vej til værktøj, når den landsdækkende engrosvirksomhed Carl Ras slår dørene op for sin 21. butik i Randers. Håndværkere kan se frem til en ny butiksindretning og et opdateret butikssortiment, der skal hjælpe dem hurtigere på vej i en travl hverdag.
Carl Ras har haft et længerevarende ønske om at åbne en ny butik i Randers, hvor håndværkere i Østjylland og omegn snart kan gå på jagt i et nyt og opdateret butikssortiment, der rummer mere end 11.500 lagerførte varenumre.
”Randers er Danmarks sjette største by med et indbyggertal på ca. 100.000 i Randers Kommune. Vi ser derfor en unik mulighed for at udvide butiksnettet i Østjylland tæt på byen i Randers, hvor vi glæder os til at øge samhandlen med de lokale håndværkere i området,” siger salgschef for Carl Ras’ butikker i Vest, Casper Schmidt, om den nye engrosbutik på 850 kvadratmeter i Randers.
Lokalbefolkningen i Randers er også begejstrede for, at Carl Ras rykker til byen. Faglærer på Randers Tekniske Skole, Mai-Britt Kristiansen, fortæller:
”Jeg er virkelig glad for, at der åbner en Carl Ras butik i Randers så tæt på vores skole. Carl Ras har et større udvalg af værktøj end vores lokale samarbejdspartnere. Eleverne får derfor lettere adgang til værktøj i hverdagen, så de kan løse deres opgaver uden at skulle vente på bestillinger online. Vi kan derfor kun se frem til et tættere samarbejde med Carl Ras.”
Rutineret butiksteam i Randers
Personalet bag den nye butik i Randers består af en sammensætning af rutinerede interne sælgere fra Carl Ras og et par udefrakommende lokalkendte isenkræmmere, der tilsammen kan tilbyde en stærk ekspertise og service til kunderne.
”Vi stiller i stærkeste opstilling i Randers. Butikken får en erfaren leder med mere end 10 års erfaring som butikschef i Carl Ras. Med ombord på holdet er også en af vores interne sælgere, der har fire års erfaring fra vores butik i Aarhus Nord,” fortæller Casper Schmidt og tilføjer:
”Samtidig er vi så heldige at få selskab af et par dygtige lokalkendte isenkræmmere, der også har solid erfaring i branchen. Alt i alt synes jeg, vi har fået samlet et rigtig godt team med brede faglige kompetencer indenfor værktøj, beslag og beklædning.”
Ole Bjørn Jacobsen, der bliver ny butikschef i Randers, ser frem til at få den nye butik i Randers op at køre, efter han i 11 år var med til at opbygge og drive Carl Ras’ butik i Aalborg:
”Vi har fået samlet et hold, der har lidt af det hele. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med at opbygge et nyt stærkt butiksteam i en ny by, hvor jeg håber vi kan tiltrække mange håndværkere til. Det er især vores brede sortiment, vi håber, kan være med til at trække folk til os,” siger han.
Ny butiksindretning gør det nemmere for håndværkere
Da Carl Ras tidligere på året åbnede i Esbjerg, var det med et nyt og opdateret butikslayout, der adskiller sig fra alle andre Carl Ras butikker. Efter en succesfuld modtagelse fra både kunder og konkurrenter nær Esbjerg, har man nu valgt at videreføre det til den nye butik i Randers.
Det bliver dermed den 2. Carl Ras butik med det opdaterede butikslayout, som gerne skal bibringe håndværkerne en indkøbsoplevelse ud over det sædvanlige.
”Målet med den nye butiksindretning er at give håndværkerne en bedre kundeoplevelse, når de handler hos os, så de kan blive inspireret og hjulpet hurtigere på vej i deres travle hverdag. Den nye indretning skal sikre, at butikken er overskuelig og nem for dem at finde rundt i. Uanset, om de har brug for rådgivning, eller hvis de ved præcis, hvad de skal have, men blot ønsker at finde varerne hurtigst muligt,” fortæller Retail Marketing Manager i Carl Ras, Thomas Stubbe Teglbjærg, og tilføjer, at butikken for eksempel er opdelt i otte forskellige produktkategorier og med bedre skiltning.
Åbningsfest hos Carl Ras i Randers
Torsdag den 21. september indvier Carl Ras den nye butik i Randers med et brag af en åbningsfest. Det foregår på Lucernevej 83 i den nordlige del af Randers fra kl. 6.00-16.00.
”Kunderne kan forvente at møde en bred vifte af kvalitetsprodukter, og de bliver præsenteret for spændende produktdemonstrationer fra leverandørspecialister, der kan hjælpe dem med at komme godt fra start med det rigtige værktøj. Vores salgsteam i Randers er klar til at slå dørene op til en fantastisk åbningsdag fyldt med god stemning og en masse produktpræmier,” siger Casper Schmidt.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Greve Falbe-HansenPR- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 30899428egfh@carl-ras.dkBilleder
Carl Ras
Carl Ras er er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien.
Vi har siden 1932 ekspanderet kraftigt og har i dag mere end 400 medarbejdere fordelt på 21 butikker i hele landet. Carl Ras har yderligere ekspanderet med opkøbet af 3 Aktive og Jydsk Værktøj samt vores indtræden som en del af ejerkredsen i de to bæredygtige byggemarkeder, Havnens Hænder og Genbyg.
Carl Ras vil være håndværkernes foretrukne leverandør og rådgiver. Med forståelse for opgaverne og med de rigtige produkter og unik service er vi med til at udvikle vores kunders virksomhed og branchen.
Vi er specialisten på markedet, og vores kunder serviceres under mottoet: Hos Carl Ras går du ikke forgæves!
Følg pressemeddelelser fra Carl Ras
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Carl Ras
Carl Ras styrker indsatser for kønsdiversitet og inklusion på tværs af organisationen23.10.2023 15:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Carl Ras er en af de få danske virksomheder, der har underskrevet Dansk Erhvervs diversitetspagt med et ønske om at fremme kønsdiversitet og inklusion på arbejdspladsen. Det seneste år har engrosvirksomheden igangsat flere nye indsatser på tværs af hele organisationen for at udfordre egne bias og blinde vinkler.
Fra varemodtagelsen til landevejen: Passioneret chauffør fejrer 25-års jubilæum i Carl Ras19.9.2023 14:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Doctor Petersens rejse fra lageret til landevejen har altid ligget i kortene. En familiær kultur, stor dedikation og en brændende passion for kørsel har fastholdt ham gennem alle årene. Nu kan han fejre sit 25-års jubilæum i Carl Ras med stolthed og et blik rettet mod fremtidens kilometer.
Carl Ras søsætter nye landsdækkende håndværkerevents30.5.2023 14:21:16 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjsgrossisten Carl Ras kan inden længe slå dørene op til nye håndværkerevents. Målet er at servicere og tilfredsstille håndværkskunder i hele landet.
25 år i Carl Ras: Tre medarbejdere fejrer jubilæum8.5.2023 12:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange veje frem mod at nå en stor milepæl som et 25-års jubilæum i samme virksomhed. Netop det er Christian Nielsen, Allan Hansen og Niels Povlsen levende eksempler på. Men de konstante muligheder for udvikling og indflydelse, på en stabil arbejdsplads med højt til loftet, har fastholdt dem alle i Carl Ras i nu 25 år.
Carl Ras udvider med nyt engroscenter i Esbjerg28.3.2023 10:11:56 CEST | Pressemeddelelse
Efter stor efterspørgsel i Vestjylland og omegn åbner Carl Ras i Esbjerg den 30. marts. Det nye engroscenter får et nyt butikskoncept, der skal skabe en bedre kundeoplevelse for håndværkerne.