Fordomme om seniorer fører til tidlige pensioneringer
Uproduktive, ufleksible og umotiverede. Det er nogle af de hyppigste fordomme om seniormedarbejdere. Selv om fordommene sjældent har rod i virkeligheden, påvirker de ikke desto mindre mange ældre medarbejderes selvopfattelse og deres status på arbejdspladsen. Og fordommene bliver dermed en afgørende faktor i mange seniormedarbejderes beslutning om at gå tidligt på pension, konkluderer forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE.
- Den usikkerhed, som seniormedarbejdere føler, kalder vi ”faldet af på den-syndromet”. Det kan minde om det ”imposter syndrome”, som bliver forbundet med en følelse af utilstrækkelighed. Men der er en væsentlig forskel: De seniormedarbejdere, vi har interviewet, mener, at de har de rette kompetencer, og deres kolleger synes for det meste også, at de bidrager positivt til opgaveløsningen, siger lektor Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet. Han uddyber:
- Seniormedarbejdere internaliserer med andre ord stereotyperne om ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Faldet af på den-syndromet behøver derfor ikke at have noget at gøre med, hvad kollegerne synes om den ældre medarbejder, men handler ofte om, hvad seniormedarbejderen tror, at kollegerne tænker om hende eller ham. Når man kombinerer den mekanisme med frygt for at blive dårligere til sit arbejde med alderen, bliver usikkerheden så stor, at den desværre fører til tidlig pensionering for mange.
Studiet bygger på etnografisk feltarbejde i Danmark blandt små- og mellemstore virksomheder inden for finans- og produktionsbranchen. Aske Juul Lassen og hans kolleger har interviewet 92 seniormedarbejdere, ledere, tillidsrepræsentanter og HR-medarbejdere i otte forskellige virksomheder.
Mere åbenhed om mental nedslidning
Under feltarbejdet bemærkede forskerne en stor forskel i holdningen til ældre medarbejdere i henholdsvis finans- og produktionsbranchen; i finansbranchen er der en tydelig frygt for nedslidning, men det betyder ikke, at emner som nedslidning og mangel på produktivitet ikke bliver diskuteret i produktionsbranchen. Tværtimod.
- I produktionsbranchen er der stor åbenhed omkring nedslidning, som typisk bliver forstået som fysisk nedslidning. Fysisk nedslidning har været et fast punkt på dagsordenen i både den offentlige og politiske debat i godt 100 år, og det har blandt andet ført til en lang række pensionsreformer. Den nedslidte krop er med andre ord et fælles og politisk anliggende, mens det nedslidte sind stadig opfattes som et individuelt problem, siger ph.d.-studerende Marie Gorm Aabo.
- Hvis vi gerne vil bekæmpe de stereotyper, som er en medvirkende årsag til faldet af på den-syndromet og de mange tidlige pensioneringer, bliver seniormedarbejdere, deres kolleger og ledere nødt til at have en åben dialog om den frygt og usikkerhed, som seniormedarbejdere føler i forhold til deres mulige mentale nedslidning. En politisk diskussion om mental nedslidning – som den, vi har haft om fysisk nedslidning – vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning, slutter hun.
Læs studiet The worn-out syndrome: Uncertainties in late working life triggering retirement decisions i tidsskriftet PLOS ONE.
Kontakter
Lektor Aske Juul Lassen
Copenhagen Centre for Health Research in the Humanities
Københavns Universitet
Telefon: 22 92 02 12
Mail: ajl@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Karen Blixens Plads 8
2300 København S
https://hum.ku.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere19.3.2024 07:37:11 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.
Danskerne bekymrer sig om klimaet – men er uenige om løsningerne13.3.2024 08:00:06 CET | Pressemeddelelse
Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Omfattende dræning har banet vejen for iltsvindet i de danske fjorde5.3.2024 08:35:20 CET | Pressemeddelelse
Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.
Seminar om Third Worldism-ideens skæbne i Iran og Palæstina20.2.2024 09:35:56 CET | Presseinvitation
I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.
Ny forskning afdækker techgiganternes infrastrukturelle magt i nordiske velfærdsstater12.12.2023 12:06:25 CET | Pressemeddelelse
I en ny bog afdækker forskere fra Københavns Universitet kontrollen over digital infrastruktur i de fire største nordiske lande. Forskningen viser, at globale techgiganter står stærkest i Danmark, mens nationale og offentlige institutioner har fastholdt en større indflydelse på internettet i Norge. Men digitaliseringen har uigenkaldeligt ændret velfærdsstaternes rolle på tværs af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum