Piger døde meget tidligere end drenge i slutningen af 1800-tallet

Børnedødelighed er ikke længere et udbredt problem i Danmark, men tidligere i historien har dødeligheden blandt særligt små børn været meget høj. Traditionelt er det sociale forhold som fx ringe kost og dårlige boliger, som forskerne peger på som afgørende faktorer, når børn dør for tidligt. Men nu viser en ny undersøgelse, at der ud over social ulighed også har været en kønnet forskel på risikoen for at dø tidligt i perioder i Danmarkshistorien.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling Dødelighedens ulighed i de unge år har historiker Mads Villefrance Perner, til dels i samarbejde med kolleger, udført tre studier af dødeligheden i barndom og ungdom i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i Danmark. Og et af de overraskende fund har været, at der var en overdødelighed blandt danske piger generelt i perioden, særligt fra slutningen af deres barndom og indtil deres sene teenageår.

- Overdødeligheden er på hele 20-30 procent blandt piger i teenageårene, og det er jo meget iøjnefaldende. Vi er ikke de første, der bemærker det, men tidligere har man ment, at det måtte handle om, at børnefødsler var farlige for de unge kvinder. Men det kan jo umuligt passe, når de dør mere end drenge allerede fra 9-års alderen, siger Mads Villefrance Perner og fortsætter:

- Vi har ikke nogen definitiv forklaring, men i den internationale forskning taler man om begrebet ”son preference” - det fænomen, at familierne i nogle kulturer prioriterer deres drengebørn højere end piger. Spørgsmålet er, om vi i Danmark havde en tilsvarende opfattelse af vigtigheden af drengebørn, og om den alene havde en negativ indflydelse på pigernes sundhed, spørger han.

Overdødeligheden blandt piger og unge kvinder falder bl.a. sammen med industrialiseringen af meget af det arbejde, som piger og kvinder traditionelt stod for i hjemmene – ølbrygning, mælkeproduktion og tekstilproduktion. Arbejdet blev til en vis grad overtaget af mænd i industrien, og nogle forskere i udlandet mener, at det udvandede kvindernes indflydelse på hjemmets økonomi, så pigernes arbejde simpelthen var mindre værd, især i ressourceknappe hjem.

- Derfor kunne man godt forestille sig, at de sparsomme ressourcer, man havde til rådighed i familierne, primært blev brugt på drengene og mændene, som skulle arbejde og tjene penge.

Overdødelighed på landet
En anden overraskelse i Mads Villefrance Perners data er, at overdødeligheden blandt unge piger var særligt stor på landet. Normalt er storbyer langt farligere at bo i for alle aldersgrupper, viser forskningen.

En forklaring, som ofte bliver nævnt, når talen falder på overdødelighed, er, at den ramte gruppe, i dette tilfælde pigerne på landet, måske har været mere modtagelig over for fx infektionssygdomme. Men den tror historikeren ikke rigtig på:

- Jeg tror mere, det handler om, at rigtig mange unge piger fra fattige husmandsfamilier på landet var tvunget til at tage til byen for at finde arbejde. Og at de derefter blev syge inde i byen, hvor de blev udsat for mange forskellige typer af sygdomme, de ikke var vant til på landet. Når de blev syge, rejste de hjem igen og døde hjemme hos familien og talte med i statistikken der. Så der var selvfølgelig også et socialt element i det, fordi pigernes migration bundede i fattigdom.

Også i byerne var pigerne mere udsatte
I København var den sociale ulighed stor i slutningen af 1800-tallet, og Mads Villefrance Perner har med udgangspunkt i folketællinger fra 1885 undersøgt forskellene i børnedødelighed i byens arbejderklasse sammenlignet med andre befolkningsgrupper.

- Det er måske ikke så overraskende, at børnedødeligheden er højere i arbejderklassen, men at den var 20-30 procent højere, kommer alligevel lidt bag på mig. Det er markant, bemærker han.

Fordi han har taget udgangspunkt i folketællinger, kan Mads Villefrance Perner se, hvor i byen børnene boede. Og det er især uden for voldene, at klasseforskellene er størst. Inde i den gamle del af byen er der næsten ingen forskel på de forskellige klasser.

- Uden for voldene, fx Vesterbro og Nørrebro, opfører man i perioden mange ejendomme meget hurtigt efter hinanden og uden det store tilsyn, og kvaliteten af dem har ikke været høj. Der har boet rigtig mange mennesker tæt sammen i de her dårlige byggerier, og det er jo en opskrift på spredning af sygdomme, forklarer Mads Villefrance Perner og slutter:

- Men også her er der en overraskende kønsmæssig ulighed. Drengene fra rige og fattige familier har næsten samme dødelighed; der er kun 10 procent højere dødelighed for arbejderdrenge, mens det for pigerne er hele 50 procent. Fattigdommen påvirker med andre ord pigerne ekstremt meget mere end drengene. Igen kan man spørge, om det er biologisk betinget, eller om man i arbejderfamilierne har favoriseret drengebørnene.

I det tværfaglige forskningsprojekt Link-Lives, som Mads Villefrance Perner har været tilknyttet, vil man i fremtiden kunne etablere historiske livsforløb for individer og på den måde udvikle mere sikre forklaringsmodeller for fx børnedødelighed. 

Om forskningen
Mads Villefrance Perners tre undersøgelser er alle blevet til forskningsartikler og samlet i ph.d.-afhandlingen Inequalities in early life mortality. Den første artikel er skrevet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og Rigsarkivet. Forskningen er finansieret af Carlsbergfondet og Kulturministeriets forskningspulje.

- “Gendered mortality of children and adolescents in nineteenth-century Denmark. Exploring patterns of mortality rates and sex ratios” er udgivet i tidsskriftet The History of the Family.

- “Social class and child mortality in late nineteenth-century Copenhagen” er under udgivelse i tidsskriftet Historisk Tidsskrift.

- “Exploring the spatial divide in Danish infant mortality, 1835-1915” er endnu ikke udgivet.