Forældre mødtes med politikere og kommune om dagtilbud
20.9.2019 09:58:26 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

I alle børnehaver og vuggestuer har forældre for nylig valgt repræsentanter til dagtilbuddenes forældrebestyrelser. For at de valgte forældre kunne få en god start og information og inspiration til arbejdet, inviterede Furesø Kommune til et halvdagsseminar i Frederiksdal og efterfølgende fælles middag.
”Det er en fantastisk idé med et halvdagsseminar med både bestyrelser, politikere og forvaltningsfolk. Det er en supergod investering i os som dagtilbud, der giver os en følelse af, at vi bliver hørt og forstået. Der er totalt fremgang på vores nære samarbejde med vores bestyrelser, fordi vi har fået mere ret til selv at bestemme”, sagde Jeanette Gjøl, der er leder af Kirke Værløse Børnehus, efter seminaret.
”At politikere deltog i gruppearbejde betyder også, at vi kommer meget tættere på beslutningstagerne i kommunen”, tilføjede hun.
Forældre: Ønske om fælles ståsted og viden
Mette Christoffersen, der er forælder, fortalte, at hun og andre talte om, at det var vigtigt at få et fælles ståsted.
”Det er ret vigtigt, at vi som bestyrelse får et fælles ståsted og en baggrund for, hvad forældrebestyrelsesarbejdet handler om. Vi er jo alle sammen nye i det her”, sagde hun.
Forælder Tine Uldal var enig:
”Det er vigtigt at få afstemt forventninger i forhold til, hvad vi har indflydelse på, og hvad vi ikke har indflydelse på. Og hvordan spiller principperne sammen med det pædagogiske arbejde? Det, synes jeg, er rigtigt givende at vide”, fortalte hun.
Fokus på politiske visioner og rammer for pædagogik og bestyrelsesarbejde
Seminaret var en blanding af oplæg, gruppedialoger og arbejde i egen forældrebestyrelse. Udvalgsformand Bettina Ugelvig Møller (S) fortalte om de politiske visioner for dagtilbudsområdet. Pædagogisk konsulent Stina Hendrup fortalte om rammerne for det pædagogiske arbejde i forlængelse af den nye styrkede pædagogiske læreplan, og om det Fælles Læringssyn og dannelsesperspektiv, som går på tvær af vuggestuer, børnehaver og skoler i Furesø. Dagtilbudschef i Furesø Kommune, Anna Fosdal, fortalte om rammerne for bestyrelsesarbejdet.
Deltagerne fik undervejs mulighed for tale med hinanden i egne bestyrelser og for at tale og danne netværk med andre forældrebestyrelser og politikerne.
Begejstring og engagement
Hele eftermiddagen var præget af begejstring, energi, engagement og deltagelse.
”Der kommer mange perspektiver på vores dagtilbud, når vi samler medarbejdere fra forvaltningen, forældre, ledere og medarbejdere i dagtilbuddene. Det er så givende, at vi får lov til at lytte med,” sagde Bettina Ugelvig Møller (S), formand for Udvalget for dagtilbud og familier.
Næstformanden for udvalget Niels Bjerre Degn (S), supplerede:
”Et seminar, som det her er utroligt vigtigt, fordi vi alle dermed tager ejerskab på vores dagtilbud. Det er pragtfuldt at kunne mødes på denne her fordomsfrie måde. Jeg synes især, der er mange gode ideer fra de enkelte institutioner”.
Fakta: 180 deltog i seminaret på Sinatur Hotel Frederiksdal
- Forældrebestyrelser fra alle dagtilbud
- Alle dagtilbudsledere
- Det politiske Udvalg for dagtilbud og familier
- Dagtilbudschef i Furesø Kommune, Anna Fosdal
- Medarbejdere fra Center for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune
Billedtekst:
180 forældre, pædagoger og politikere var forleden samlet for at få information og inspiration til arbejde i forældrebestyrelser i Furesø dagtilbud. For at sætte rammen om det gode børneliv i Furesøs dagtilbud, begyndte seminaret med fællessang: ”Barndommens land” af Benny Andersen.
Kontakter
Bettina Ugelvig Møller, formand for Udvalg for Dagtilbud og Familier, tlf. 7216 5909
Niels Bjerre Degn, næstformand for Udvalg for Dagtilbud og Familier, tlf. 2466 3526.
Mette Christoffersen, forældrerepræsentant i Børnehus Åkanden i Hareskov, tlf. 4052 9341
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





