Dansk Byggeri

For få unge til at tage over, når håndværkere går på pension

Del

Alt for få unge i hovedstadsområdet vælger at uddanne sig til fx tømrer, murer eller snedker, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Værst står det til i Gentofte og Lyngby-Taarbæk. Samtidig er mange ældre håndværkere på vej på pension. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, som frygter fremtidens mangel på faglærte hænder.

Unge i 9. og 10. klasse skal senest den 1. marts beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen. Kun 14 procent af de unge i hovedstadsområdet valgte sidste år at søge ind på en erhvervsuddannelse. Brøndby og Tårnby var med 25 procent de kommuner i området, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne var højest. I Gentofte Kommune var det kun fire procent, og i Lyngby-Taarbæk var det otte procent. Det bekymrer Dansk Byggeri.  

Godt 139.000 faglærte på landsplan har nemlig rundet de 60 år, og det betyder, at de har udsigt til at gå på pension inden for de næste 10 år.

- De store årgange på arbejdsmarkedet skal i de kommende år erstattes af de mindre. Det kommer vi til at mærke overalt i byggeriet, og manglen på kvalificerede medarbejdere vil kun blive større, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou.

Kommuner har et medansvar

Ifølge Dansk Byggeri Hovedstaden hænger flere af kommunerne i hovedstadsområdet gevaldigt i bremsen, når det handler om at øge optaget på erhvervsuddannelserne.

- Alle er nødt til at bidrage, også kommunerne. Der findes så mange gode muligheder, hvor børn og unge kan få lov til at snuse til, hvor deres interesser ligger og afprøve sig selv inden for forskellige fag. Virksomheder over hele landet står klar til at samarbejde med skolerne og vise deres fag frem til de kommende generationer, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou.

Alle kommuner er fra i år forpligtet til at sætte mål for søgningen til erhvervsuddannelserne og arbejde aktivt for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Kommuner med et lavt søgetal skal lave en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgningen.

Unge og forældre skal informeres bedre

Dansk Byggeri Hovedstaden opfordrer til, at kommunerne generelt tager et større ansvar for i skolerne at introducere børn og unge til håndværksfagene, så gymnasiet ikke automatisk bliver det naturlige valg.

- Mange unge og ikke mindst deres forældre har en forkert opfattelse af, hvad de faglige uddannelser er, og hvilke muligheder de giver. Måske ved de ikke, at der er gode fremtidsmuligheder i bygge- og anlægsbranchen, løn under uddannelsen og job at få. Eller at man kan blive selvstændig eller videreuddanne sig, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou. 

 

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Hovedstaden Mads Raaschou, mads@raaschou.as, telefon 70 23 20 89
Chefkonsulent Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk telefon 30 27 37 01.

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

 

 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Investeringer i veje kan redde arbejdspladser og forbedre infrastrukturen29.5.2020 07:11:41 CESTPressemeddelelse

Statens og kommunernes investeringer i veje og broer er på fem år faldet med 29 procent, viser en ny analyse. Derfor er det ifølge Dansk Infrastruktur positivt, at kommunerne nu har mulighed for at fremrykke anlægsinvesteringer for 2,5 mia. kr. Det kan redde arbejdspladser under coronakrisen og samtidig forbedre infrastrukturen. Men der er brug for flere investeringer i årene fremover, lyder vurderingen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum