For andet år i træk: Merkur er klimabank nr. 1 i ny måling
Forskellen på, hvor troværdige bankerne er i forhold til deres klimaindsats og grønne image er markant, viser klimaundersøgelsen ’Greencheck’.Her opnår kun en enkelt bank, Merkur Andelskasse, en topplacering blandt de mest klimatroværdige virksomheder i Danmark.
Dermed kan Merkur Andelskasse for andet år i træk kalde sig klimabank nr. 1, og det glæder naturligvis administrerende direktør i Merkur Charlotte Skovgaard:
- Det er virkelig vigtigt for os, at vi nu for andet år i træk får den flotte anerkendelse for vores arbejde for klimaet. Det betyder rigtigt meget, at vores indsats er tydelig, og at andre også oplever os som troværdige, når vi fortæller om den. Det er et skulderklap, der gør os meget, meget stolte.
Flere kræver klimaindsats fra virksomheder
Det er analysevirksomheden Voxmeter, der står bag undersøgelsen, hvor befolkningen har vurderet knapt 500 danske virksomheders klimaindsats, samt deres troværdighed, når det gælder deres grønne budskaber. Analysen viser også, at langt de fleste af de adspurgte, 89,2 %, mener, at det er vigtigt, at virksomhederne bidrager aktivt til klimaindsatsen:
- Det er meget tydeligt i vores måling, at klimaet er et område, der bekymrer rigtigt mange. Klimaet er gået hen og blevet så vigtig en faktor, at forbrugerne i stigende grad vælger at handle med virksomheder, alene på baggrund af deres klimaindsats, og fravælger andre for mangel på samme, vurderer Christian Stjer, adm. dir. i Voxmeter.
For Charlotte Skovgaard er analysens resultater et vink med en vognstang til erhvervslivet om, at de skal forberede sig på en ny verdensorden, hvor forbrugerne ikke bare forventer men også forlanger, at virksomhederne handler til gavn for klimaet.
- Jeg er sikker på, at grunden til, at vi igen topper listen er, at vi har arbejdet i så mange år med bæredygtighed og social ansvarlighed. Længe før det blev moderne, har Merkur haft fokus på klimaet og har endda skrevet det helt ind i vores forretningsmodel. Det beviser, sammen med vores resultater, hvor dedikerede vi er, og det er det, vi får anerkendelse for nu.
I målingen er 6.500 danskere blevet spurgt til virksomheders grønne image, og her rangerer Merkur som nr. 16, på tværs af alle virksomheder fra 34 brancher i analysen, kun overgået af primært NGO’er og grønne produktionsvirksomheder. Listen rummer ellers mange virksomheder, der slår sig op med grønne budskaber, men som alligevel rangerer lavt.
- Det viser jo, at folk sagtens kan gennemskue, om en virksomhed mener klimaet alvorligt, eller om det bare er grøn glasur, lyder det fra Charlotte Skovgaard.
Voxmeters direktør er enig.
- Det er helt klart, at resultaterne af vores analyse er udtryk for, at det ikke længere er muligt at annoncere sig til et godt og grønt image, forbrugerne kan oftest godt gennemskue om budskaberne har hold i virkeligheden, siger Christian Stjer.
Pressekontakt: Kommunikations- og Pressechef Mette Offenberg, direkte tlf: 28601706, meo@merkur.dk
Nøgleord
Information om Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed.
Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Merkur fordobler indtjeningen i 2. halvår og styrker igen den bæredygtige bundlinje3.3.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
54% - så meget er det lykkedes Merkur at hæve basisindtjeningen med i 2022 i forhold til året før. Samtidig med at andelskassen er kåret til danskernes klimabank nr. 1, står Merkur nu, efter en række indsatser i året der er gået, med en skarpere forretning, som er rustet til fremtiden.
Milliongaranti fra EU sikrer danske virksomheder lån til bæredygtig udvikling15.2.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem den europæiske investeringsfond (EIF) og Merkur Andelskasse skal sikre lån for 160 mio. kr. til danske små og mellemstore virksomheder i hele landet, der arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling.
Merkur: CO2 afgift på landbruget skal være klog og fair14.12.2022 13:11:35 CET | Blog
Merkur siger ja tak til en CO2 afgift på landbruget! Det er en rigtig god idé, når SVM regeringen vil indføre en CO2 afgift på landbruget. Afgiften skal dog ikke være bare endnu en omkostning for landbruget, men bruges klogt til at skabe endnu grøn omstilling af hele sektoren. Og det kan kun gå for langsomt!
Lille bank topper på klima-image i ny måling20.10.2022 15:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor forskel på, hvor troværdige pengeinstitutterne er, når de fortæller om deres indsats for klimaet. Den mindre andelskasse Merkur topper listen over banker og ligger langt foran konkurrenterne. Det er en god grund til, siger direktør.
Klima skiller banker i ny måling18.10.2022 16:37:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er meget langt mellem top og bund i ny liste over virksomheders troværdighed i forhold til deres klimaindsats og grønne image. Mindre andelskasse topper listen over banker og giver andre pengeinstitutter markant baghjul i målingen. Det er der en grund til, mener direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum