Merkur styrker organisationen med ny vicedirektør
Merkur Andelskasse er en organisation i vækst og har de seneste år arbejdet målrettet på at styrke og udvikle organisationen. Som et led i denne udvikling byder andelskassen nu velkommen til en vicedirektør, der bl.a. får ansvar for hvidvaskområdet.

I forlængelse af de seneste års udvikling af Merkurs organisation kan Merkur nu for første gang byde velkommen til en vicedirektør. Valget er faldet på Jesper Hastrup, som er tiltrådt 1. marts 2025.
Det sker som et naturligt led i Merkurs udvikling og vækst, fortæller adm. direktør Charlotte Skovgaard:
”Vi har de seneste år haft stort fokus på at opgradere og styrke Merkur som organisation og ikke mindst sikre orden i penalhuset. Når vi nu tilføjer en vicedirektør til Merkur, er det endnu en vigtig brik i dette arbejde. Derfor er jeg også utroligt glad for at kunne byde velkommen til Jesper Hastrup, der som vicedirektør i Merkur på en måde bliver ’kaptajnen for orden i penalhuset’, da han kommer til at stå i spidsen for vores indsats inden for anti-hvidvask, risiko og regulering.”
Jesper Hastrup kommer fra en stilling i Coop Bank, hvor han siden 2022 har været COO med ansvar for Operations, herunder bl.a. hvidvask og fraud samt hele det regulatoriske område. Han er uddannet advokat og har været i den finansielle sektor siden 2010. Først som advokat hos Nykredit Bank, og siden 2013 i Coop Bank.
Solid erfaring skal bruges til at gøre en forskel
Jesper har gennem sin karriere både haft roller som risikoansvarlig, complianceansvarlig, juridisk ansvarlig, hvidvaskansvarlig og altså senest COO. Han har dermed et solidt og bredt kendskab til de regulatoriske områder i et pengeinstitut.
I Merkur vil følgende områder referere ind til Jesper Hastrup: Anti-hvidvask, risiko, jura samt direktionssekretariatet. Jesper Hastrup glæder sig til at trække i arbejdstøjet og ser frem til at arbejde med Merkurs stærke værdier som afsæt:
”Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af fællesskabet i Merkur og til – sammen med mine kolleger – at fortsætte alle de gode initiativer, som er så unikke for et pengeinstitut i Danmark. Men jeg glæder mig også rigtig meget til at arbejde med de områder og de kolleger, jeg har fået ansvaret for. Rollen som vicedirektør er jo ny, og det synes jeg er spændende, for så er der mulighed for at sætte sit præg og gøre en forskel. Det det vil jeg især gerne, da Merkurs forretning og formål virkelig går hånd i hånd.”
Jesper Hastrup er 45 år og bor med sin kone og to børn på Amager.
Yderligere information
Merkur er et demokratisk ejet pengeinstitut med over 8.000 andelshavere og 21.000 helkunder. Andelskassen er grundlagt på en ambition om at gøre en positiv forskel for mennesker, natur og miljø, og har en lang tradition for at støtte velgørende formål.
Pressekontakt:
Nøgleord
Links
Merkur Andelskasse er det eneste større pengeinstitut herhjemme, hvor forretningsmodellen er helt og holdent bygget op omkring bæredygtighed og social ansvarlighed. Merkur er B Corp, samt medstifter af Global Alliance for Banking on Values (GABV), som består af mere end 60 værdibaserede banker på alle kontinenter.
Følg pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Merkur Andelskasse
Merkur Andelskasse fejrer historisk årsregnskab med en ”utålmodig” udlånspulje til erhvervskunder på 20 mio. kr.26.2.2025 10:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ved halvårsregnskabet fejrede Merkur resultatet med en ekstra fridag til medarbejderne. Andelskassen fejrer nu det ekstraordinært flotte resultat for 2024 med en pulje af utålmodige udlånskroner på 20 mio. kr., som skal ud og arbejde for en bedre verden for mennesker, natur og miljø hos pengeinstituttets erhvervskunder.
Grøn andelskasse giver fridag til medarbejdere på bagkant af historisk halvårsregnskab28.8.2024 10:24:02 CEST | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse leverer i år et ekstraordinært positivt halvårsregnskab. Det kan andelshaverne naturligvis mærke i deres afkast, og administrerende direktør Charlotte Skovgaard går nu skridtet videre og giver alle medarbejdere i Merkur en ekstra fridag.
Merkur bekræfter førerposition inden for bæredygtighed med ny B Corp-vurdering1.3.2024 12:17:55 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse har netop fornyet sin B Corp-certificering med en markant styrket vurdering. Den nye vurdering bekræfter andelskassens position blandt verdens mest bæredygtige virksomheder.
Værdibaserede banker fra hele verden står sammen for fred. Underskriver fælles fredserklæring ved internationalt topmøde.29.2.2024 16:43:40 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sammenslutning af værdibaserede banker, GABV, opfordrer enstemmigt den globale finanssektor til at bruge sin massive indflydelse til at arbejde for at skabe fred, bl.a. gennem et stop for finansiering af produktion af og handel med våben.
Årsregnskab: Merkur leverer bedste resultat nogensinde - og deler ud af overskuddet23.2.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Merkur Andelskasse overgår sine egne forventninger med flere længder og leverer det bedste årsresultat i bankens historie. Med et overskud på 54,4 mio. før skat er det en meget tilfreds og stolt bankdirektør, der i dag også kan sende andelshaverne en pæn gevinst på deres andelsbeviser – og sende et stort beløb til den velgørende Værdipulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum