Hus Forbi

Folketingsvalg kan aflyse reform

Del
Med udsigten til et efterårsvalg kan kontanthjælpsreformen falde til jorden. Alternativet opfordrer De Radikale til at vente med at vælte regeringen, så aftalen kan nå at blive gennemført.

I juni blev et flertal i Folketinget enige om en aftale, som vil lette hverdagen for tusindvis af fattige familier. Men ’Børnenes kontanthjælpsreform’, som den blev den døbt af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), risikerer at ryge på gulvet, hvis der udskrives folketingsvalg i løbet af efteråret.

Det skriver Hus Forbi i septemberudgaven, som udkommer i dag og kan købes af sælgere over hele landet.

Det er beregnet, at aftalen samlet set vil løfte 10.000 børn op over fattigdomsgrænsen. Det nuværende kontanthjælpsloft afskaffes og erstattes af en ’indkomsttrappe’, som blandt andet betyder, at kontanthjælpsmodtagere med børn vil få lidt højere ydelser end i dag. Desuden skal det midlertidige børnetillæg til fattige familier gøres permanent, og de vil kunne få dækket udgifter til børnenes medicin og fritidsaktiviteter. Kontanthjælpsmodtagere vil også få mulighed for at tage småjobs uden at blive modregnet – efter samme princip, som kendes fra det sociale frikort.

Forud lå et års arbejde i den ydelseskommission, regeringen nedsatte efter folketingsvalget i 2019.. Aftalen bygger på et flertal af Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, og det vil med stor sandsynlighed være forsvundet efter et valg.

- Medmindre vi får et rødt-grønt flertal, hænger afskaffelsen af kontanthjælpsloftet i en sindssygt tynd tråd. Venstre har netop sagt, at de ikke vil gennemføre den. Det er en politisk aftale, men den er ikke det papir værd, den er skrevet på, før den har været igennem Folketinget, og Folketinget kommer slet ikke til at åbne, hvis De Radikale tvinger et valg igennem den 4. oktober, siger Torsten Gejl fra Alternativet.

Han opfordrer derfor De Radikale til at vente med at vælte regeringen.

- Jeg ved godt, det ikke er en superaftale, men den hjælper 10.000 børn. Så kære Radikale: Kan I ikke vente med jeres politiske strategier til efter jul, så vi kan få vedtaget alle de gode aftaler, vi har lavet i foråret. Det handler også om klima, sociale indsatser, beskæftigelse og digital sikkerhed. Meget vil ryge på gulvet, fordi det folketing, der kommer til at sidde efter valget, bliver helt anderledes, siger Torsten Gejl.

De Radikales beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, forstår opfordringen, men fastholder, at der står principper på spil.

- Jeg har ikke forhandlet den aftale for sjov, men fordi vi rent faktisk mener, systemet er ringe, og at der skal forbedringer til. De forbedringer vil vi også kræve af en ny regering, men vi kan ikke vente med valg, til alt, der er aftalt, er implementeret. Der ligger en kommissionsrapport om mink og håndteringen af corona, og vi kan ikke sidde og sige ’pyt med’, at der skal være tillid til den regering, vi har peget på, siger hun.

En reform af ydelsessystemet stod i det forståelsespapir, Socialdemokratiet aftalte med støttepartierne umiddelbart efter valget i 2019. Og Samira Nawa havde gerne set, at aftalen var indgået tidligere:

- Vi ville gerne have lavet den her aftale for et år eller to siden, så havde vi slet ikke haft den her diskussion. Hvis vi får noget at skulle have sagt efter et valg, vil vi holde fast i, at det er en god reform, som skal gennemføres, men jeg har da hørt V og K sige, at det vil de ikke. Og så skal det ud til borgerne, som skal vide, hvad man ikke får, hvis man stemmer et rent borgerligt

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Hus Forbi

Hus Forbi
Hus Forbi
Jernbane Allé 68
2720 Vanløse

8993 7474https://husforbi.dk/

Hus Forbi udkom første gang i august 1996. Anledningen var FN’s internationale fattigdomsår, og at København var europæisk kulturby ’96.

Hus Forbi tjener et dobbelt formål:

  1. At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke kommer til orde i medierne.Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i al almindelighed.
  2. At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på lovlig vis ved at sælge et produkt – avisen – som de kan stå inde for.

Følg pressemeddelelser fra Hus Forbi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hus Forbi

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye