Fattigrøvenes grundlovstale

Så blev det sommer og grundlovsdag igen. Meget har ændret sig siden sidste år. Og så alligevel ikke.

Vi har fået en ny regering og en virkelighed med himmelhøje priser, som især kan mærkes af os i bunden.

I Hus Forbi-regi er ændringerne også til at mærke. Vi kæmper stadig med et lavere salg af aviser og arbejder på at finde nye løsninger. Blandt andet kan man nu købe avisen digitalt, men vi har gjort det på en måde, så man stadig skal op af stolen og ned på gaden for at købe den. Mødet mellem køber og sælger er en vigtig del af Hus Forbis fundament, og det er måske endnu vigtigere i en tid, hvor uligheden mellem rig og fattig bliver ved med at stige.

Mange af vores folk har svært ved at tjene en ekstra skilling. Men oveni kan de have svært ved at få adgang til deres egne penge. Jeg repræsenterer en minoritet, som har svært ved at få en bankkonto, og som ikke rigtig kan finde ud af at bruge MitID, E-boks og alle de andre digitale kommunikationsveje i et samfund, hvor endemålet altid er profit over personer. Det kan koste mig min bankkonto. Og den dag, jeg ikke har adgang til mine egne penge og derfor ikke kan betale min husleje, så er min lejlighed det næste, der ryger.

Bankerne gider ikke have fattigrøve som os som kunder. Man kan let få den tanke, at de benytter enhver lejlighed til at smide os på porten. De bruger hvidvaskningsreglerne til at komme af med folk som os. Og det gør os endnu mere isoleret fra det samfund, jeg som de fleste af os gerne vil finde ro i.

Kriser kan dog også få kreativiteten til at gro. Derfor ser vi solstrålehistorier kigge igennem skyerne engang i mellem, når ildsjæle som for eksempel Gadeliv i Aarhus skaber Den Sociale Bank, hvor marginaliserede mennesker, der ellers synes at være kommet i en afgrundsløs situation, kan få hjælp til at få fat i deres penge. Det burde være en rettighed at have adgang til sine egne penge.

Ingen bliver bedre stillet af at blive fattigere. Hverken når ydelserne bliver mindre end det, vi troede var minimum, eller når krav og sanktioner vokser med astronomisk fart. I dag er førtidspension noget nær et fatamorgana, fordi mantraet er beskæftigelse – uanset hvem du er.

Det er blevet populært at sige, at jobcentrene skal lukkes. Men hvad vil politikerne sætte i stedet? Risikerer vi, at systemet bliver endnu mere rigidt end det nuværende, hvor uarbejdsdygtige mennesker skal trækkes igennem nyttejobs og endeløse ressourceforløb, for blot at stå mere ødelagte tilbage, end de var, da de første gang søgte om en hjælpende hånd? Der bliver brugt langt flere ressourcer på at tjekke socialt udsattes arbejdsevne, end hvad der kommer ud af at forsøge at aktivere mennesker, som ingen arbejdsgiver vil ansætte på normale vilkår.

Så en opfordring til politikerne her skal være: Nej, arbejde er ikke nødvendigvis sundt. Hvis du ikke er arbejdsdygtig, bliver du om muligt mere syg. Og det hjælper ikke, at stramme grebet om ydelserne samtidig, så mennesker skal vælge mellem mad og medicin. Derfor var det da også en kæmpe skuffelse, da vi i januar i år måtte forstå, at den nye sortblå regering havde droppet den tidligere regerings forslag og om at dække kontanthjælpsmodtageres udgifter til receptpligtig medicin.

I Hus Forbi har vi dækket egenbetalingen på tilskudsberettiget medicin for aktive sælgere i flere år. For vi ved at behovet er stort. Det er ubegribeligt, at det endnu ikke er gået op for politikerne. De har lovet en bedre ordning. Men hvordan ser den ud? Hvad vil politikerne så?

For at summere det hele op:

Vi bliver kun mere marginaliserede, når vi bliver fattigere. Vi har brug for et system, der ikke parkerer folk, der er for syge til at arbejde, på kontanthjælp i flere år.  Vi har brug for adgang til vores egne penge. Vi har brug for et hjem, vi kan betale.

Og HUSK (og jeg er ked af det venner, men nu gentager jeg mig selv fra sidste år): Det er Folketinget, der har sikret, at jeg og alle andre fattigrøve har en demokratisk ret til at stemme. Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket fra politisk deltagelse, også kendt som "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

Folk som os er faktisk ikke sikret valgret i grundloven. Den er ikke vores lov. Netop derfor er det flot og smukt at fejre den sammen med andre gode minoriteter her i dag.

Glædelig grundlovsdag!