Danske Medier

Folketinget trækker i håndbremsen over ny EU-medielov

Del

Folketingets Europaudvalg trak i fredags håndbremsen over EU-forslaget til den såkaldte Media Freedom Act. Samtlige partier – med undtagelse af Alternativet – mener, at forslaget strider mod nærhedsprincippet. Det betyder, at der i Folketinget er bred enighed om, at lovgivning på medieområdet forsat bør være et anliggende for hvert medlemsland og ikke fastlægges fra Bruxelles. Administrerende direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, hilser beslutningen velkommen.

”Det danske Folketing sender et enormt stærkt signal mod Bruxelles om, at forslaget overskrider grænsen for, hvornår EU kan blande sig i national lovgivning. Det er vi rigtig glade for, for vi er enormt bekymrede for, at forslaget – stik imod hensigten – ender med at forringe mulighederne for at drive frie, publicistiske medier i EU. I en verden, hvor den frie presse og ytringsfrihed er under massivt pres, skal vi gøre alt for at sikre os, at man ikke laver lovgivning, der svækker netop dette. Derfor er det ikke givet, at vi altid står stærkere ved at lave EU-lovgivning,” siger Mads Brandstrup, der opfordrer den kommende regering til at følge Folketingets kritiske linje.

Danske Medier har stor sympati for intentionen i forslaget, nemlig at styrke medier i blandt andet Østeuropa, men foreningen mener, at det er de forkerte metoder, der tages i brug, og at der bør tages hensyn til forskelligheden i nationale mediemarkeder.

”Vi er meget forskellige i EU, når det kommer til regulering af medier. I Danmark har vi et pressenævn til at føre opsyn med mediernes virke, som er økonomisk og politisk uafhængigt af magthaverne. Vi har en unik mangfoldighed af medier målt på både geografi og indhold. Det sikrer en klar adskillelse af de publicistiske mediers redaktionelle og kommercielle beslutninger. Det er en tradition, som vi er stolte af og som fungerer godt. Det må vi ikke sætte over styr, for frie, publicistiske medier er vital demokratisk infrastruktur, der sikrer kontrollen med – og bidrager dermed med tilliden til – vores politiske system i Danmark,” udtaler Mads Brandstrup.

Der var i går frist for, at EU's medlemslande kan gøre indsigelse over forslaget. Det tyske Forbundsråd vil følge det danske Folketing, men det er endnu uklart, om en tredjedel af EU's medlemmer vil stemme for en indsigelse, hvilket ville tvinge Kommissionen til at overveje sit forslag. Ifølge Folketingets EU-oplysning har Folketinget siden 2009 alene aktiveret denne mulighed 16 gange, bl.a. vedr. forslag om en EU-bestemt mindsteløn.

Læs Folketingets brev til EU-Kommissionen

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Danske Medier

Danske Medier
Danske Medier
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø

+45 33 97 40 00http://www.danskemedier.dk/

Danske Medier er en brancheorganisation for private medievirksomheder. Vores medlemmer tæller 250 lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier. Vi arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche.

Følg pressemeddelelser fra Danske Medier

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Medier

Danske Medier hilser ny regering velkommen med appel om fortsat at styrke frie medier14.12.2022 15:21:25 CET | Pressemeddelelse

Danske Medier er glade for, at den nye regering i sit regeringsgrundlag med syvtommersøm fastslår, at frie medier er forudsætningen for et sundt demokrati. Derfor bør det kommende mediepolitiske arbejde centrere sig om at styrke rammevilkårene for at drive private publicistiske medier i Danmark. Det betyder også, at regeringens ønske om ændringer i medieaftalen ikke må stå i vejen for at gennemføre den lovede omlægning af mediestøtten.

WAN-IFRA og Danske Medier: FIFA skal sikre journalisters sikkerhed og ordentlige arbejdsvilkår i Qatar16.11.2022 15:28:13 CET | Pressemeddelelse

TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt blev i går aftes afbrudt af sikkerhedsfolk i Qatar under en live udsendelse, hvor sikkerhedsfolkene truede med at ødelægge kameraet. Truslen blev heldigvis ikke til virkelighed, men nu kræver den globale organisation for den frie presse World Association of News Publishers (WAN-IFRA), at FIFA tager ansvar for journalisters sikkerhed i Qatar.

Danske Medier: Fortsat høj tillid til danske nyhedsmedier er gode nyheder i en tid med alvorlige udfordringer20.9.2022 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse

Den årlige rapport af RUC 'Danskernes Brug af Nyhedsmedier' byder i år på mange interessante temaer. Danskerne får nyheder fra flere forskellige sociale medieplatforme, podcasts vinder frem, og unge har andre forventninger til medierne end ældre aldersgrupper. Den vigtigste nyhed er dog ifølge adm. direktør i Danske Medier, at tilliden til nyhedsmedier fortsat er høj.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum