Danske Medier ansætter ny chef for kommerciel udvikling og analyse
Niels Marslev kommer med erfaring fra techvirksomheder og public service-medier og skal stå i spidsen for Danske Mediers kommercielle område og udviklingen af brancheorganisationens analysearbejde.

Danske Medier har ansat Niels Marslev som chef for kommerciel udvikling og analyse. Med en stærk baggrund i både den analytiske og den kommercielle del af mediebranchen skal han være med til at styrke organisationens arbejde med forretningsudvikling, analyser og partnerskaber til gavn for de private mediers rammevilkår og position i markedet.
"Vi er meget glade for at kunne byde Niels velkommen hos Danske Medier. Han har en sjælden kombination af indsigt i mediernes analysemæssige grundlag og stor forståelse for de kommercielle interesser og mekanismer, der præger markedet. Med en baggrund hos både Google og DR har han solid indsigt i både tech og public service-medierne. Det gør ham særligt rustet til at arbejde med de kommercielle forhold, der har betydning for vores medlemmer," udtaler Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.
Bred brancheerfaring skal løfte de private medier
Som chef for kommerciel udvikling og analyse får Niels Marslev ansvaret for at videreudvikle og forankre det analytiske og strategiske grundlag, der understøtter organisationens politiske og kommercielle arbejde med rammevilkår.
Rollen omfatter blandt andet dialog med medlemmer og eksterne samarbejdspartnere, ligesom han får en nøglerolle i arbejdet med at skabe løsninger og vidensdele til gavn for medlemmerne.
Niels Marslev kommer med årtiers erfaring fra både den offentlige og private medie- og techbranche – nationalt og internationalt. Senest har han haft rollen som leder af tv-teamet i DR Analyse, og før det har han blandt andet haft centrale roller hos Google og Ipsos med strategisk fokus på innovation, mediemåling og brugeradfærd.
"Selv om det er vemodigt at sige farvel til DR, ser jeg meget frem til at tage hul på denne nye rolle og blive en del af Danske Medier. Det er en spændende tid med mange forandringer i medielandskabet – især for de private medier. Det er en stor udfordring, men også en kæmpe mulighed at være med til at sikre en stærkere og mere kommercielt bæredygtig mediebranche," siger Niels Marslev.
Niels Marslev tiltræder stillingen som chef for kommerciel udvikling og analyse den 11. august 2025.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Nykjær KnudsenKommunikationskonsulent
Tlf:20464550jnk@danskemedier.dkBilleder

Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Private medier styrker demokratiet: Ny analyse viser stor bredde og kvalitet i dansk nyhedsproduktion14.5.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse dokumenterer, at frie og uafhængige medier står bag en stigende andel af egenproducerede nyheder med bred tematisk og geografisk dækning. Det bekræfter, at de private medier løfter en stor og afgørende demokratisk opgave, vurderer Danske Medier.
Flere unge skal rustes til en kritisk medievirkelighed12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ønske om at udbrede de kommende generationers kendskab til de frie mediers rolle vil Danske Medier træde ind i Mediekonkurrencen. Fokus vil i år være på valg og den lokale og regionale journalistik.
Rapport om betalingsvillighed giver ikke det fulde billede8.5.2025 09:51:55 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Universitets rapport om danskernes betalingsvillighed for nyhedsmedier rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Det mener Danske Medier, der efterlyser en bredere og mere nuanceret undersøgelse af samspillet mellem public service og private medier.
Markant stigning i danskernes brug af onlinenyhedsmedier siden Trumps indsættelse15.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden præsident Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus, er danskernes strømning til de publicistiske onlinenyhedsmedier steget betydeligt. Især kvinder og yngre mediebrugere driver udviklingen.
Ny aftale sikrer synshandicappede adgang til lokale nyheder4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Medier og Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation har indgået en aftale med Det Kgl. Biblioteks Nota-service, som sikrer synshandicappede adgang til lokale medier og nyheder via lyd. Aftalen løber i første omgang til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum