Folkekirkens Nødhjælp fejrer Bæredygtig Black Friday med halv pris på alt
16.11.2020 06:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Det amerikanske tilbudskoncept Black Friday har de senere år gjort sit indtog i Danmark. I sidste uge af november strømmer danskerne ud for at bruge penge på nye varer.
Men torsdag, fredag og lørdag i uge 48 vil Folkekirkens Nødhjælp slå et slag for, at danskerne forbruger mindre og genbruger mere.
Organisationens 116 genbrugsbutikker fejrer således Bæredygtig Black Friday med halv pris på alle* varer i butikken den 26., 27. og 28. november.
”Vi vil gerne tilbyde danskerne lette muligheder for at shoppe bæredygtigt, og derfor afholder vi for anden gang Bæredygtig Black Friday. Det handler på ingen måde om at udskamme folk, der benytter sig af gode tilbud på Black Friday. Det handler derimod om at tilbyde et klimavenligt alternativ,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Flere varer end nogensinde
Ingen kommer formentligt til at gå forgæves efter gode tilbud i uge 48. For butikken bugner med nye varer, da danskerne har haft tid til at rydde op i skuffer, skabe og garagen i disse corona-tider.
”Vi glæder os til at byde velkommen til tre fantastiske dage med gode tilbud. Det er i forvejen billigt at handle i genbrug, så jeg er sikker på, at vores kunder tager fra butikkerne med favnen fuld af genbrugsguld,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
For at undgå for mange mennesker i butikken i disse coronatider har Folkekirkens Nødhjælp valgt at sprede de gode tilbud over tre dage. Alle corona-regler vil fortsat blive overholdt med maksbegrænsninger på antal kunder i butikken, håndsprit, kø-markeringer og plexiglasplader, der skærmer personalet.
En præmie til vinderbutikken
Som et ekstra incitament for at fremme genbrug har Folkekirkens Nødhjælp udloddet en præmie til den genbrugsbutik, som har den største stigning i omsætningen disse tre dage.
Den folkekære entertainer Annette Heick har lovet at komme og stå bag disken i vinderbutikken nogle timer i begyndelsen af 2021. Hun er frivillig ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp og hjælper ofte med at sætte fokus på verdens fattigste.
Der er altså flere gode grunde til at kigge forbi Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i de sidste dage af november. Og som altid går overskuddet fra genbrugstikken til at hjælpe verdens fattigste.
*`Giv en ged`- gavekort samt evt. udvalgte varer er undtaget.
Nøgleord
Billeder
Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
Valgstrid skaber rekordstor opbakning til nødhjælpsindsamling5.3.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Mens politikerne diskuterer milliardbesparelser på udviklingshjælpen, sender tusindvis af indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp et klart signal: Vi må ikke vende verden ryggen.
10 år med Wefood – verdens første madspildssupermarked26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert tredje minut i ti år er en indkøbskurv fyldt med overskudsvarer fra Wefood blevet solgt. Det svarer til 3.036 tons mad- og drikkevarer, der er reddet fra skraldespanden – til gavn for kunderne, klimaet og nogle af verdens mest udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

