Fødevarestyrelsen: Sidste mink bliver gravet op i Kølvrå mandag
11.7.2021 10:00:00 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Mandag morgen bliver de sidste mink gravet op fra minkgravene ved Kølvrå og kørt til forbrænding. Dermed bliver opgaven med at fjerne de mere end 13.000 tons aflivede mink, som tilbage i november blev gravet ned ved Kølvrå og Nr. Felding, afsluttet som planlagt. Det glæder fødevareminister Rasmus Prehn.
- Jeg er rigtig glad for, at opgaven med at fjerne de nedgravede mink i Kølvrå og Nørre Felding nu er løst. Borgerne i de berørte områder har måtte stå ærgerligt meget igennem, og jeg er lettet over, at tidsplanen holdt, og at lugtgenerne trods sommervarmen var mindre end frygtet, siger fødevareministeren.
Den kommende tid skal entreprenørselskabet bag opgravningerne dække minkrenderne helt til og planere arealerne.
- Målet er, at områderne igen fremstår, som før minkene blev gravet ned, både i Kølvrå og Nr. Felding. Den opgave vil tage lidt tid, fordi arealerne skal have mulighed for at vokse til. Men også den del af opgaven får vi løst, understreger Fødevarestyrelsens indsatschef, Kasper Klintø.
Samtidig med at minkene blev gravet op, har eksterne miljørådgivere undersøgt jorden i området. Ved hjælp af jordprøverne og analyser af grundvandet skal eksperterne nu i gang med at vurdere behovet for miljømæssige afværgeforanstaltninger.
Fakta:
- Den 3. november sidste år besluttede regeringen, at alle godt 15 millioner danske mink skulle slås ned, da sundhedsmyndighederne vurderede, at 'En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner'.
- I november blev cirka fire millioner mink blev gravet ned ved Kølvrå og Nr. Felding.
- I december blev et politisk flertal enige om at fjerne de nedgravede mink.
- I maj i år kunne opgravningen gå i gang ved Nr. Felding, fordi en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium fastslog, at minkene ikke smitter med COVID-19 efter nedgravning i seks måneder.
- 12. juli bliver de sidste mink gravet op ved Kølvrå.
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34.
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum