FOA: Velfærdsaftalen sætter den rigtige retning
5.12.2020 12:11:46 CET | FOA | Pressemeddelelse
”Vi ser med forliget en villighed til ikke bare at lappe og vedligeholde, men faktisk at genoprette velfærden i Danmark. Velfærdsaftalen under Finansloven 2021 er et reelt kvalitetsløft og endnu en bevægelse i den retning, der blev sat med finansloven sidste år”, siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.
”Det er vigtigt, at regeringen og forligspartierne har holdt fast i den retning, trods alle de udfordringer corona-epidemien har medført.”
FOAs formand fremhæver både beslutningen om at fremrykke indførslen af lovbundne minimumsnormeringer med et år, et løft af uddannelserne og aftalen om at styrke ældreplejen med flere hænder og højere faglighed.
Velfærdsaftalen betyder, at der fremover, udover udgifterne til den demografiske udvikling, bliver afsat omkring 500 millioner kroner årligt til højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen. Pengene bliver indtil 2025 udmøntet som en pulje til kommunerne, og målet er, at kommunerne ansætter 1.000 personer i ældreplejen, og samtidig arbejder for at flere ufaglærte får mulighed for at tage en uddannelse som som social- og sundhedshjælper eller -assistent.
”Aftalen om flere ansatte og mere uddannelse er en sejr for de af os, som har kæmpet for en styrkelse af fagligheden, omsorgen og værdigheden i ældreplejen,” siger formand for Social- og Sundhedsektoren i FOA Torben Klitmøller Hollmann.
”Den fortsætter det vigtige arbejde med at sætte en ny fælles retning for ældreplejen som vi satte i gang med Ældretopmødet i september. Et arbejde som foregår lige nu. Hvis vi skal lykkes med det ambitiøse oplæg vi har, så kræver det, at vi kan tiltrække flere medarbejdere til området. Allerede i dag mangler vi hænder, og det bliver kun værre i fremtiden, hvis ikke vi får vendt udviklingen.”
Torben Hollmann fremhæver, at midlerne kommer de ældre til gavn allerede næste år, og på den måde ligger ud over kommunernes budgetter for 2021.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Links
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
