FOA hilser corona-vinterpakke velkommen
5.12.2021 21:04:55 CET | FOA | Pressemeddelelse

”Vi er meget glade for corona-vinterpakken. Krisen på sygehusene er yderst alvorlig, og det er nødvendigt at finde løsninger på det akutte problem, som corona-epidemien skaber,” siger forbundsformand Mona Striib i en kommentar til den corona-vinterpakke, som regeringen, Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne, Alternativet og De Radikale har forhandlet på plads som en del af næste års finanslov.
Hun glæder sig over, at corona-vinterpakken afsættes på tværs af de mange faggrupper i sundhedsvæsenet, der alle er lige vigtige for, at vores sygehusvæsen kommer gennem en vinterperiode med stigende corona-smitte.
”Alle faggrupper er vigtige i kampen mod corona. Jeg er meget tilfreds med, at pakken gives på tværs af de mange faggrupper, der i fællesskab skal løfte opgaven i vores sygehusvæsen, siger Mona Striib.
Den midlertidige vinterpakke er skruet sådan sammen, at pengene holdes uden for den såkaldte reguleringsordning. Det var afgørende for FOA, fordi man dermed undgik en situation, hvor regningen i sidste ende blev betalt af lønmodtagernes egne lommer, siger Mona Striib.
Hun påpeger, at corona-vinterpakken løser et midlertidigt og akut problem i sygehusvæsenet, men understreger samtidig, at man ikke løser den store utilfredshed med værdisættelse af lønnen inden for den offentlige sektor, som særligt ansatte inden for velfærds-fag oplever i kommuner og regioner. Derfor er arbejdet i lønstrukturkomiteen vigtig, lyder det.
”Vi har enorme rekrutteringsvanskeligheder inden for blandt andet sundheds- og omsorgs-sektorerne, hvor mange FOA-medlemmer oplever en dyb uretfærdighed med værdien af deres arbejde over for det ansvar og de vigtige opgaver, de løser for vores velfærdssamfund. Det her understreger simpelthen vigtigheden af det arbejde, vi har sat i gang i lønstrukturkomiteen. Vi er bestemt ikke i mål. Lønstrukturkomiteen skal levere de varige løsninger på et langt større problem,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

