Mosaikhjørnet A/S

Flisevirksomhed kan fejre 60-års jubilæum: - Allerede som femårig havde jeg et ønske om at overtage forretningen

Del
Fredag den 3. marts fylder flisevirksomheden Mosaikhjørnet i Glostrup 60 år. Gennem alle seks årtier har forretningen været familieejet og drives i dag af anden generation, som er repræsenteret ved datteren Tanja Foged, der allerede fra barnsben stiftede bekendtskab med forretningen. Siden Tanja Fogeds første møde med mosaikkerne, har passionen været helt tydelig, og derfor er hun også ofte med til både at udvikle og designe Mosaikhjørnets fliseserier.

Mosaikhjørnet, som har hovedsæde i Glostrup, runder fredag den 3. marts et skarpt hjørne, når virksomheden kan fejre 60-års jubilæum. Mosaikhjørnet blev oprindeligt grundlagt i 1963 af Ulf Nielsen, der startede Ulfs Farvehandel. I 70’erne førte et tilfældigt møde med mosaikkerne til en udvidelse af forretningen, hvor virksomheden skiftede navn til Mosaikhjørnet og begyndte at sælge fliser. Dog var det ikke kun Ulf Nielsen, som havde en spirende interesse for fliser og klinker. Det samme gjorde sig gældende for datteren og den nuværende direktør, Tanja Foged, der allerede i en tidlig alder fik lov at hjælpe til i butikken:

- Allerede som femårig stiftede jeg for første gang bekendtskab med min fars virksomhed, og i løbet af weekenderne hjalp jeg til i den lille butik med at pakke varer ud og gøre rent. Derfor er det også et stort øjeblik at kunne være med til at fejre, at den virksomhed, jeg stiftede bekendtskab med allerede fra barnsben og har været med til at føre videre, nu fylder 60 år, fortæller Tanja Foged.

Fra tomandsvirksomhed til over 20 ansatte
60 år efter stiftelsen af Mosaikhjørnet er virksomheden gået fra at være to ansatte til i dag at have 23 medarbejdere i butikkerne i Glostrup, Brønshøj og Aalborg samt et showroom i indre København. Herfra rådgiver og sælger Mosaikhjørnet fliser og klinker til både private og erhverv, og i direktørstolen sidder Tanja Foged, der i 2008 overtog virksomheden fra hendes far.

Generationsskiftet har været medvirkende til, at Tanja Foged for alvor har kunne udleve sin passion for fliser. Derfor er hun også løbende med til at designe og skabe historiefortællingen om flere af Mosaikhjørnets fliseserier, som ofte bygger på Tanja Fogeds egne idéer og oplevelser:

- Jeg sætter stor pris på at kunne være en aktiv del af produktudviklingen, da Mosaikhjørnet er skabt ud fra en forkærlighed for det gode håndværk. Netop passionen for det gode håndværk gennemsyrer hele virksomheden, hvor vores medarbejdere spiller en afgørende rolle for, at vi konstant udvikler vores viden og fortsat kan yde en god service hver gang, der træder kunder ind ad døren.

Fejringen af jubilæet finder sted fredag den 3. marts klokken 13-15 i butikken på Kirkebjerg Parkvej 1 i Glostrup, og Tanja Foged ser frem til at markere Mosaikhjørnets 60 år med kunder, samarbejdspartnere og venner af huset:

- Vi ser frem til en festlig dag, hvor vi slår dørene op til en hyggelig og uformel sammenkomst for samarbejdspartnere og øvrige venner af Mosaikhjørnet, der alle har været en stor del af succesen gennem årene. Samtidig har vi linet en lang række gode tilbud op til glæde for vores mange skønne kunder, lyder det afslutningsvis fra Tanja Foged.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Mosaikhjørnet A/S

Mosaikhjørnet A/S
Mosaikhjørnet A/S
Kirkebjerg Parkvej 1
2600 Glostrup

https://mosaikhjornet.dk

Mosaikhjørnet er en familieforretning og din specialist inden for fliser, klinker og mosaik. Med mere end 50 års erfaring er virksomheden drevet af passion og lysten til at inspirere og yde en professionel service til både private og erhverv.

Mosaikhjørnet har i dag en webshop og tre butikker i henholdsvis Glostrup, Brønshøj og Aalborg, der alle har et bredt udvalg af kvalitetsfliser, badrumsmøbler samt værktøj og tilbehør til murerarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mosaikhjørnet A/S

Mosaikhjørnet takker for opbakning ved åbningsreception17.6.2024 15:03:30 CEST | Pressemeddelelse

Mosaikhjørnet vil gerne rette en stor tak til alle, der deltog i vores åbningsreception og fejrede indvielsen af vores nye lokaler i Brøndby. Vores nye faciliteter omfatter både lager og projektafdeling samt den nye Profshop, der henvender sig til vores professionelle kunder. Arrangementet markerede starten på et nyt og spændende kapitel i Mosaikhjørnets 60-årige historie, og vi er overvældede over den store opbakning og interesse, vi har modtaget. Receptionen blev afholdt i vores nye lokaler på Sognevej 25, 46B, 2605 Brøndby. Det var en glæde at se så mange fremmødte, både mangeårige og nye samarbejdspartnere samt kunder. Den store opbakning og støtte gjorde dagen uforglemmelig, og vi er meget taknemmelige for hver eneste, der tog sig tid til at være med.

Indvielse 14. juni: Mosaikhjørnet åbner ny butik målrettet håndværkere10.6.2024 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 14. juni slår flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet dørene op til en ny butik målrettet håndværkere, hvilket fejres med en reception for både kunder og samarbejdspartnere. Den nye butik får base i Brøndby, hvor Mosaikhjørnet fremadrettet samler lager, projektafdeling og butik under samme tag, hvilket skal være med til at styrke virksomhedens samarbejde med det professionelle marked.

Oase under jorden: Mosaikhjørnet leverer fliser til luksushotel i København14.3.2024 11:00:53 CET | Pressemeddelelse

I snart 20 år har Charlottehaven på Østerbro i København været et populært sted for turister såvel som lokale, der enten har boet på de luksuriøse hotellejligheder, spist i restauranten eller benyttet stedets Health Club. Nu har hotellets badefaciliteter gennemgået en stor renovering, og for at leve op til Charlottehavens eksklusive tilbud faldt valget på Mosaikhjørnet som fliseleverandør.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye