Flexboliger – et billigere alternativ til sommerhus
I en flexbolig har man ikke bopælspligt og dermed kan boligen benyttes som sommerhus, byhus eller en ekstra bolig. I flere kommuner får almindelige helårsboliger status som flexboliger, fx Lolland, Guldborgsund og Vordingborg. Ordningen er lavet for at stimulere væksten i udkantsområder og hindre, at boliger forfalder og efterlader lokalområder øde. Prisen for en flexbolig er derfor ofte markant lavere end for et sommerhus, selvom mange flexboliger har væsentligt flere kvadratmeter og er i lige så god stand som et almindeligt hus.
’’En flexbolig kan i princippet ligge alle steder i landet – både i landzone og byzoner. Det er en generel misforståelse, at flexboliger ikke kan ligge ud til vandet eller have en lige så god beliggenhed som et sommerhus. Der er mange flexboliger på bl.a. Bornholm, Lolland, Langeland og Sydfyn, Røsnæs og de små øer omkring Sjælland’’, fortæller Tina Bach, advokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater. Hun fortsætter: ’’Boligerne er ikke nødvendigvis sat til salg som flexboliger, men har man fundet det perfekte lille landsted, kan man jo kontakte den pågældende kommune og tjekke om boligen kan godkendes som flexbolig’’.
Husk forhåndsgodkendelse eller advokatforbehold, inden du underskriver en købsaftale
Det er op til den enkelte kommune at fastlægge om en konkret bolig kan få en flexboligtilladelse. Man får eksempelvis ikke godkendt sin ansøgning, hvis den strider imod gældende lokalplaner, servitutter eller byplaner i kommunen. Er man på jagt efter en flexbolig, er det derfor vigtigt at se sig godt for og sikre sig, at man har de rette tilladelser og papirer i orden.
’’Har man købt en bolig med henblik på at få den godkendt som flexbolig og det efterfølgende viser sig, at boligen ikke kan godkendes alligevel, hænger man på den som køber. Så gælder bopælspligten, hvilket betyder, at man enten selv skal bo i boligen i minimum 180 dage om året eller leje boligen ud’’, forklarer Tina Bach og tilføjer: ’’Overvejer man at købe en flexbolig, bør man sikre sig selv ved at få en forhåndsgodkendelse fra kommunen eller et advokatforbehold, før man underskriver købsaftalen’’.
Udlejning af flexbolig – disse regler skal du kende
Mange der overvejer at købe en flexbolig, går også med tankerne om at udleje boligen i dele af året. Som udgangspunkt må man udleje en flexbolig på samme vilkår, som man ville udleje et sommerhus. ’’Vil man udleje sin flexbolig, skal det ske som supplement til ens eget brug og må ikke få ’professionel, erhvervsmæssig karakter’. Hvornår udlejningen går hen og bliver af erhvervsmæssig karakter er ikke præcist beskrevet i lovgivningen, men som udgangspunkt er det kun, hvis man ikke selv benytter boligen privat’’, forklarer Tina Bach og fortsætter: ’’Man må udleje sin flexbolig så meget man vil i sommerperioden fra 1. marts til 31. oktober, mens man i vinterperioden kun må udleje i sammenlagt 9 uger’’.
Ved udlejning af en flexbolig, er det værd at overveje, om man skal udleje via et udlejningsbureau. ’’Når man udlejer sin flexbolig via et bureau, skal man ikke betale skat af de første 41.800 kroner (2020), som man har fået i lejeindtægter. Står man selv for udlejningen, er fradraget derimod kun på 11.500 kroner. Selvom bureauets administration selvfølgelig koster noget, kan det for mange godt betale sig, fordi skattefradraget er så markant højere’’, udtaler Tina Bach.
Søg om flexboligtilladelse – uden større papirarbejde
En flexbolig er registreret som helårsbolig i BBR-registret, ligesom en almindelig bolig. Den eneste forskel er, at kommunen har givet samtykke til, at boligen må anvendes som flexbolig og noteret dette i registret.
Det kræver ikke det store papirarbejde at få en flexboligtilladelse. Først og fremmest skal man tage kontakt til den pågældende kommune og høre, om boligen kan godkendes som flexbolig. Hvis kommunen giver grønt lys, skriver man en e-mail til kommunens afdeling for byggesager og oplyser ejendommens adresse, ens navn og fødselsdato og giver en begrundelse for ansøgningen. Ofte får man svar indenfor kort tid. Hvis kommunen godkender ansøgningen, noteres tilladelsen i BBR-registret og boligen er klar til brug som flexbolig.
’’For nogle købere kan det være afgørende, om boligen kan godkendes som flexbolig eller ej. Hvis det er tilfældet, er det rigtig vigtigt, at man som køber sikrer sig, at der er et advokatforbehold i købsaftalen. Så kan advokaten nemlig tage forbehold for dette i forbindelse med godkendelsen af købet’’, siger Tina Bach.
Som udgangspunkt følger flextilladelsen boligen og ikke ejeren. Sælger man sin flexbolig, kan den nye ejer dermed også benytte boligen som flexbolig. Tilladelsen ophører kun, hvis man bruger boligen som folkeregisteradresse eller hvis man som ejer selv opsiger tilladelsen hos kommunen. Har man opsagt tilladelsen og på et senere tidspunkt ønsker at genoptage boligen som en flexbolig, skal der ansøges om godkendelse på ny.
Nøgleord
Kontakter
Tina BachAdvokat og bestyrelsesmedlem hos Danske BOLIGadvokater
Tlf:+45 86 62 06 00tb@leoniadvokater.dkBilleder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Gemt eller glemt – olietanke spøger stadig10.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan mon huset blev opvarmet før 1970? Selvom der ikke står oplysninger angivet i ejendommens dokumenter, så skal man være ekstra opmærksom på, om der har været en olietank på grunden, når man køber hus fra før netop det årstal.
God udsigt: God investering eller dyr affære?25.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tiden omkring påskeferie og sommerferie er de perioder, hvor der handles flest sommerhuse, og mange tiltrækkes af en kystnær beliggenhed. Den gode udsigt er også med til at sikre din investering, hvis du tænker dig om, før du skriver under.
Brændeovn, bøder og særregler udfordrer boligkøberne29.2.2024 09:47:06 CET | Pressemeddelelse
Alle boligkøbere skal oplyse, om der findes brændeovn eller pejseindsats, når de har købt ny bolig – og er den fra før 2003, skal den skrottes eller udskiftes. Ellers vanker der bøder. Der kan være kommunale særregler – fx at brændeovne før 2008 skal skrottes, hvis boligen ligger i et område med fjernvarme eller naturgas.
Pas på med asbest i de populære 60’er -og 70’er-huse12.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huse fra 60’erne og 70’erne er populære, fordi de ofte har en god rumfordeling og masser af kvadratmeter, men som boligkøber skal du holde dig for øje, om der er anvendt asbest. Der er skrappe krav til både nedtagning og bortskaffelse.
Mere end hver 10. boligejer kæmper med fugt og skimmelsvamp29.1.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skimmelsvamp er i mange tilfælde særdeles sundhedsskadelig og kan komme til at koste dig dyrt som boligejer. Danske BOLIGadvokater opfordrer til, at boligkøbere er ekstra opmærksom på netop fugt og skimmel og tager en række forholdsregler, inden købsaftalen underskrives.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum