Kræftens Bekæmpelse

Flere skrøbelige ældre kan klare kræftbehandling, hvis de får hjælp til deres problemer

Del

Skrøbelige ældre kræftpatienter, der får en særlig indsats med for eksempel medicingennemgang og ernæringsterapi, har langt større chance for at gennemføre behandling med kemoterapi. Særligt fysisk træning er effektivt. Det viser et nyt dansk studie fra Herlev og Gentofte Hospital, som Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer har støttet, og som undervejs har ført til etableringen af en klinik for ældre kræftpatienter.

Ældre kræftpatienter er vidt forskellige. Nogle kan klare en kræftbehandling uden problemer, mens andre skal have meget hjælp for at stå den igennem. Derfor bør det ikke være selve antallet af leveår, men graden af skrøbelighed, og om den ældre for eksempel har andre sygdomme og problemstillinger, som afgør, om han eller hun kan tilbydes en kræftbehandling.

Sådan siger Cecilia Lund, speciallæge i Geriatri på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital, som står bag et nyt studie af ældre, skrøbelige kræftpatienter. Som speciallæge i geriatri beskæftiger Cecilia Lund sig med sygdomme hos ældre mennesker, som ofte har flere sygdomme og problemstillinger på samme tid, og som ofte får flere forskellige slags medicin.

Det nye studie er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer og er et af de første i verden til at undersøge effekten af geriatrisk indsats til ældre patienter, der skal have kemoterapi efter en operation for tyk- og endetarmskræft.

Den geriatriske indsats er blandt andet medicingennemgang, ernæringsterapi og fysioterapi, og resultaterne viser, at den geriatriske indsats øgede antallet af patienter, som kunne gennemgå den planlagte kemoterapi uden at være nødt til at gå ned i dosis eller afbryde på grund af bivirkninger. I gruppen af patienter, som fik den geriatriske indsats, så man også en forbedring af patienternes livskvalitet, herunder mobilitet.

- Vi ved, at når patienter med tarmkræft er over 70 år, vil ca. halvdelen være nødt til at afbryde behandling med kemoterapi eller gå ned i dosis, og endnu værre er det, hvis man samtidig er skrøbelig. En stor gruppe kræftpatienter kan slet ikke komme i betragtning til at få kemoterapi, siger Cecilia Lund og fortsætter:

- Vores undersøgelse viser, at sådan behøver det ikke være. Hvis man hjælper de skrøbelige ældre med deres problemstillinger, er der langt større chance for, at de kan klare behandlingen.

Ældre skrøbelige patienter

Studiet omfatter 142 skrøbelige ældre patienter med tarmkræft, som enten blev opereret og derefter henvist til forebyggende kemoterapi eller fik lindrende kemoterapi, hvis kræften havde spredt sig og ikke kunne fjernes ved operation.

Studiet foregik i et samarbejde mellem Afdeling for Medicinske Sygdomme og Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital. Patienter med tarmkræft over 70 år blev screenet for skrøbelighed ved hjælp af et særligt spørgeskema, og de skrøbelige ældre blev tilbudt at være med i studiet. Ved lodtrækning blev patienterne delt i to grupper, hvor den ene gruppe modtog den almindelige standardbehandling ved kemoterapi efter operation for tarmkræft, mens den anden gruppe samtidig med kemoterapibehandlingen blev fulgt hos Cecilia Lund og hendes kolleger og fik en geriatrisk indsats.

Grundig undersøgelse af alle problemstillinger

Den geriatriske indsats omfattede en række forskellige undersøgelser og hjælp til at afhjælpe de problemer, som den ældre havde. Geriaterne undersøgte blandt andet, om de ældre havde andre sygdomme end kræft, som måske ikke var blevet diagnosticeret. I den geriatriske vurdering indgik også en undersøgelse af den ældres fysiske funktion, en medicingennemgang, en undersøgelse af den psykiske og kognitive funktion, appetit, ernæring, om der var tegn på demens, svimmelhed og meget andet.

- I denne gruppe tog vi os af alle de ting, de havde problemer med og fulgte op på dem, fortæller Cecilia Lund. Det kunne for eksempel være, at vi fjernede medicin, som de ikke længere havde brug for, for eksempel blodtrykssænkende medicin, som var blevet overflødigt, fordi den ældre havde tabt sig og ikke længere havde forhøjet blodtryk. Det kunne også være hjælp fra en diætist til at tage på i vægt, eller det kunne være, at den ældre havde brug for mere hjælp i hjemmet fra den kommunale hjemmepleje, fortsætter hun.

Fysisk træning

- Et typisk problem var, at de skrøbelige ældre var i dårlig fysisk form, og til dem udviklede vi en træningsgruppe, hvor de mødtes to gange om ugen og trænede sammen. Træningen var effektiv, og patienterne fik flere kræfter til at klare kræftbehandlingen, siger Cecilia Lund.

- Specielt når man bliver ældre, er det vigtigt at holde sig i god form, særligt at bevare styrken i benene, hvilket jo er afgørende for, om man f.eks. kan rejse sig fra en stol eller fra toilettet. Tab af fysisk funktion og forværring af almentilstanden er en hyppig årsag til, at man er nødt til at stoppe en kræftbehandling, da kemoterapien risikerer at gøre den ældre svagere. I vores undersøgelse har vi set, at de ældre ved at træne to gange om ugen kunne vedligeholde den fysiske styrke, hvilket formentlig var medvirkende til, at de kunne klare kræftbehandlingen, fortæller Cecilia Lund.

Åbnede klinik for ældre kræftpatienter

Undervejs i projektet kunne forskerne se, at den geriatriske indsats gjorde en stor forskel for patienterne, og derfor tog man konsekvensen og oprettede en klinik på Gentofte Hospital, hvor alle kræftbehandlende afdelinger i Region Hovedstaden nu kan henvise ældre kræftpatienter til geriatrisk vurdering og indsats.

- Undervejs i vores arbejde kunne vi se, at de patienter, som var med i projektet, blev hjulpet og rent faktisk kunne gennemføre deres kemobehandling. Det giver rigtig god mening at hjælpe patienterne med deres problemer, hvad enten det handler om fysisk træning, depression eller svimmelhed, siger Cecilia Lund.

Flere ældre og et specialiseret sundhedsvæsen

Hun fremhæver, at behovet for geriatrisk indsats til skrøbelige ældre kræftpatienter vil stige i fremtiden i takt med, at der bliver stadig flere ældre mennesker i befolkningen. Samtidig er sundhedsvæsenet meget specialiseret, så mennesker med flere forskellige problemstillinger kan nemt falde ned mellem to stole, siger hun.

- Hjertelægen kigger på hjertet, og kræftlægen tager sig af kræften. Alle er specialister i deres eget område. Og patientens egen læge tror, at lægerne på hospitalet justerer medicinen ved behov før kræftbehandlingen. Men det sker ikke altid, og patienten er måske så påvirket af kræftdiagnosen, at han eller hun heller ikke selv får bestilt en tid hos sin egen læge. Alt i alt kan der være mange problemstillinger, som ingen rigtig tager sig af, og vores undersøgelse viser, at der er et stort behov for, at der er nogen, der tager sig af hele patienten og alle mulige problemstillinger, siger Cecilia Lund.

Fakta: Mere om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen var at undersøge effekten af geriatrisk indsats til ældre skrøbelige kræftpatienter i kemoterapi mod tyk- og endetarmskræft.

Geriatrisk indsats er bl.a. medicingennemgang, ernæringsterapi og fysioterapi.

142 patienter deltog i undersøgelsen, heraf fik 58 pct. forebyggende kemoterapi efter operation for tyk- og endetarmskræft, mens 42 pct. fik lindrende kemoterapi.

Patienterne var 70 år eller ældre og blev vurderet som skrøbelige ved hjælp af et særligt screeningsredskab/spørgeskema.

Resultater

  • 45 pct. af patienterne, der fik en geriatrisk indsats, kunne gennemføre kemoterapi uden pause eller nedsat dosis, mod kun 28 pct. af patienterne i kontrolgruppen.
  • 28 pct. af patienterne, der fik en geriatrisk indsats, fik alvorlige bivirkninger af kemoterapi, mod 39 pt. af patienterne i kontrolgruppen.
  • Patienterne, der fik en geriatrisk indsats, havde bedre livskvalitet herunder mobilitet end patienterne i kontrolgruppen, til gengæld viser undersøgelsen ingen signifikant effekt på sygdomsudvikling og overlevelse.

Kontakter

Marianne Vestergaard
Presse- og kommunikation
Kræftens Bekæmpelse
Tlf. 2889 6055
Email: marves@cancer.dk

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Forskere på jagt efter forsvundne muskler22.6.2021 09:13:01 CEST | Pressemeddelelse

Mange kræftpatienter mister muskelmasse når de bliver syge og det forringer deres overlevelseschancer. Noget kan skyldes manglende appetit, og at man ikke motionerer som man plejer. Men det er ikke hele forklaringen, og lægerne ved ikke hvorfor så mange patienter med kræft oplever tab af muskelmasse og styrke. Nu vil et forskerhold med støtte fra Kræftens Bekæmpelse finde svaret på, hvad der sker i kroppen hos kræftpatienter, som får musklerne til at forsvinde.

Forskningsbevilling: Bedre støtte til sårbare pårørende15.6.2021 10:24:48 CEST | Pressemeddelelse

Praktiserende læge og professor Kaj Sparle Christensen har sammen med sin forskergruppe ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet modtaget 900.000 kr. fra ’Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Menneske og Samfund’ til projektet ’Pårørendestøtte i almen praksis – en model til at identificere og støtte sårbare pårørende’, hvor målet er at forebygge langvarig sorg og øge livskvaliteten hos mennesker, der har mistet en pårørende til alvorlig sygdom.

Uv-indeks forvirrer: Hver tredje ved ikke, hvornår man skal beskytte sig i solen7.6.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For meget sol giver risiko for smertefulde solskoldninger på kort sigt og øget risiko for kræft i huden på længere sigt. Uv-indekset er en god rettesnor for, hvornår det er tid til solbeskyttelse, men ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne viser, at kun en ud af tre danskere ved, at det er en god ide at solbeskytte sig, når uv-indekset er 3 eller derover.

Familier oplever at stå uforberedte og alene med sociale og følelsesmæssige konsekvenser af børnekræft4.6.2021 07:19:52 CEST | Pressemeddelelse

Når en familie rammes af børnekræft forandres, afbrydes og forstyrres det kendte hverdagsliv i alvorlig grad. Men det forberedes familierne ikke nok på. De oplever i stedet at stå alene - og ofte også magtesløse i det nye forandrede hverdagsliv. Ny ph.d.-afhandling fra Kræftens Bekæmpelse bringer viden til området på baggrund af interviews med børnekræftpatienter, søskende, forældre og børnekræftoverlevere fra 104 forskellige familier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum