Flere senioregnede boliger og vild natur på vej i Farum Midtpunkt
5.11.2021 10:52:16 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Mandag den 1. november mødtes Furesø Kommune med kommunens største boligselskab, Furesø Boligselskab. Her blev det aftalt at arbejde for, at der i Farum Midtpunkt kan etableres flere attraktive senioregnede boliger. Dette er i tråd med kommunens visioner om at etablere 1000 nye senioregnede boliger inden for de kommende 10 år.
”Vi bliver flere ældre Furesø-borgere i fremtiden. Derfor skal vi sikre, at der er nok attraktive og senioregnede boliger. Flere ældre efterspørger en bolig, der er lettere at holde, og som ligger centralt i forhold til indkøbsmuligheder og kulturtilbud. Her kan Farum Midtpunkt være en placering, hvis boliger og adgangsforholdene gøres mere senioregnede”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S).
”Vi kan allerede nu mærke en efterspørgsel efter ældreboliger. Derfor er vi enige i kommunens vision om flere senioregnede boliger. Vi vil nu undersøge, hvordan vi kan etablere flere attraktive almene senioregnede boliger ved at sikre elevatoradgang og ombygge nogle af de eksisterende lejligheder i Farum Midtpunkt”, fortæller Thomas Jensen, bestyrelsesformand for Furesø Boligselskab.
Mere vild natur
Furesø Boligselskab lejer et grønt område nord for Birkhøjterrasserne i Farum Midtpunkt ud mod Slangerupvej af Furesø Kommune. Her vil boligselskabet og dets beboere omdanne området, så der bliver plads til endnu mere vild natur. Tanken er at skabe plads til flere planter og urter. Der kommer kvastbunker til pindsvin og insekter, et vandhul reetableres og der laves en 30-årig træplan.
Ved mødet den 1. november aftalte Furesø Kommune og Furesø Boligselskab desuden, at de gerne vil sige ja til, at den socialøkonomiske virksomhed ”I tråd med verden” kan oprette en afdeling i Farum Midtpunkt. Virksomheden har specialiseret sig inden for grøn omstilling og producerer tekstiler af genbrugsmaterialer med afdelinger i Urbanplanen på Amager og i Lundtoftegade på Nørrebro.
Borgere, byrådsmedlemmer og faglige eksperter afleverede i maj 2021 deres anbefalinger til, hvordan Furesø Kommune kan sikre attraktive almene boligområder og forebygge parallelsamfund i fremtiden. En af anbefalingerne var tættere samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen blandt andet om at sætte fælles mål for en positiv udvikling af de enkelte boligområder. Det tre nye initiativer i Farum Midtpunkt er et konkret eksempel på at imødekomme disse anbefalinger.
Kontakt
Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester tlf. 7216 5200
Thomas Jensen, bestyrelsesformand i Furesø Boligselskab tlf. 2143 6171
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Thomas JensenBestyrelsesformandFuresø Boligselskab
Tlf:2143 6171Steen VinderslevKommunaldirektør
Center for Økonomi og Ressourcer, Jobcenter Furesø
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik27.7.2026 10:24:25 CEST | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


