Sommertilbud til børn – drop ind til skating, plantetryk og musik
27.7.2026 10:24:25 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Aktivitetslegepladsen i Farum Midtpunkt danner rammen om skating, plantetryk og musikworkshops for børn og unge i sommerferien. Man kan deltage helt uforpligtende og uden tilmelding.

L.O.W Skate Academy står sammen med Fritidsvejledningen i Furesø Kommune bag et drop-in skate arrangement for børn og unge fredag 31. juli kl. 12-15. L.O.W. står for Life on Wheels, og det er deres andet arrangement her i sommer. På Aktivitetslegepladsen står L.O.Ws instruktører klar med skateboards, løbehjul og rulleskøjter, men man kan også tage sit eget udstyr med.
Drop-in aktiviteter kan noget helt særligt
Nicholas var med på det første event i begyndelsen af juli. Han har prøvet at køre på løbehjul før, men oplevelsen var alligevel noget helt særligt: ”Det var ret godt, og det var sejt at få hjælp.” Også Jacob Juul fra L.O.W Academy er begejstret for drop-in konceptet og Aktivitetslegepladsen. ”Åbne workshops kan noget specielt. En indskydelse om at gå forbi 10 minutter bliver måske til en time, måske bliver det endda starten på en ny interesse. Det giver også en god synergi, at børn og voksne kan opleve noget sammen. Og så er der selvfølgelig mulighed for at være sammen med venner eller møde nye med samme interesse”.
Plantetryk og musikværksted
Med sin placering midt i Farum Midtpunkt er Aktivitetslegepladsen et naturligt samlingspunkt. Som noget nyt inviterer Furesø Kulturskole også til drop-in workshops for børn og unge på pladsen. Det sker første gang fra onsdag 5.- fredag 7. august kl. 13-16. Kreativiteten er sat i centrum, når der sættes gang i farver og plantetryk med tekstilkunstneren Debbie Katrine Sørensen. Musikeren Michael Hegelund står for et musikværksted, hvor man kan prøve instrumenter og lytte til musik. Der bliver dermed rig lejlighed til at teste sine kreative sider og bruge sin skaberglæde. Kulturskolen fortsætter sine drop-in aktiviteter lørdag den 15., 22. og 29. august.
Alle som har lyst til at kigge forbi aktiviteterne er velkomne. Spontanitet og fri leg er nøgleord, men vejledere og instruktører er på plads med inspiration og en hjælpende hånd.
Kontakter
Jakob HermansenSekretariatsleder, Afdeling for Kultur og Fritid
Tlf:72164119jhe@furesoe.dkJes GramUdviklingsleder, børne- og ungekulturCenter for Kultur og Ejendomme
Tlf:72164101jgra@furesoe.dkKultur og FritidFuresø Kommune
Tlf:72165329lcj2@furesoe.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum