Flere piger i Esbjerg Kommune skal spille fodbold
25.4.2022 11:57:02 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Flere piger og kvinder i hele Esbjerg Kommune skal motiveres til at spille fodbold. Fodbold er en god indgang til sport og aktivitet, som kan være med til at forbedre både den fysiske og psykiske sundhed. Samtidig er det at dyrke idræt i en forening med til at opbygge og styrke fællesskaber. Derfor arbejder Esbjerg Kommune sammen med fodboldklubberne i kommunen om styrke fodbold for piger og kvinder, så endnu flere får lyst til at være med.
Fodboldklubberne i Esbjerg Kommune oplever, at pigerne vælger fodbold fra, og at det er svært at fastholde pigerne i fodboldklubberne. På otte år er antallet af pigefodboldspillere i Esbjerg Kommune halveret, oplyser Dansk Boldspil-Union, DBU. Der er derfor potentiale til at styrke indsatserne for pigefodbold på tværs af fodboldklubberne i hele kommunen, og en kommende ny fællestræning er et af midlerne hertil.
Fællestræning i Bramming og Esbjerg
Fra den 5. maj 2022 kan fodboldglade piger fra otte til 13 år deltage i fællestræning fire torsdage i maj - juni kl. 17.15 - 18.30 i Veldtofte Idrætspark i Esbjerg og i Bramming Boldklub i Bramming. Fællestræningen fortsætter efter sommerferien i august - september. Trænere fra de deltagende fodboldklubber står for træningen. Interesserede piger kan tilmelde sig via deres fodboldklub.
- Med fællestræningen vil vi gerne give pigerne en god oplevelse med fodbold. Samtidig kan fællestræningen være med til at inspirere vores trænere, så de kan løfte kvaliteten af træningen hjemme i deres egne klubber, siger Kenneth Nielsen og Lise-Lotte Klinge fra DBU.
Attraktivt for piger at gå til fodbold
Kommunen vil sammen med fodboldklubberne styrke miljøet i fodboldklubberne, så det bliver attraktivt for piger at gå til fodbold. Tværgående tiltag som fællestræning og målrettet uddannelse til trænere skal være med til at fastholde piger i fodbold og engagere flest mulige klubber. På sigt kan samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og fodboldklubberne også omfatte fodboldindsatser på kommunens skoler.
Indsatsen for pigefodbold er forankret i Esbjerg Kommunes velfærdsalliance med DBU. Samtidig understøtter indsatsen Esbjerg Kommunes strategi for børneidræt, hvor der er fokus på at skabe gode idrætsmiljøer for alle børn og unge i kommunen.
Kontakter
Anna Bach Kristensen, talentidrætskonsulent, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune, ank22@esbjerg.dk, tlf. 21 52 74 14
Kenneth Nielsen, DBU, iknj@live.dk, tlf. 50 50 91 84
Lise-Lotte Klinge, DBU, llk@dbujylland.dk, tlf. 24 96 08 20
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
Esbjerg Kommune cementerer sin plads i top 102.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne placerer igen Esbjerg Kommune blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. I Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed indtager kommunen en 7. plads og fastholder dermed sin position i den absolutte top.
Ny evaluering: Unge fritidsjobbere skaber livsglæde på Esbjergs plejehjem og styrker fremtidens velfærd1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at unge i fritidsjob som solstråler skaber mere liv, nærvær og fællesskab på Esbjerg Kommunes plejehjem. Samtidig får flere unge interesse for social- og sundhedsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
