Flere penge til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj

Beslutningen om at renovere Havnebygningen og Honnørkaj blev truffet i 2020, hvor der blev afsat 30,7 mio. kr. Siden har bl.a. materialepriser været kraftigt stigende, og det har udfordret projektet. Nu har A.P. Møller Fonden afsat yderligere 7,2 mio. kr. grundet de ekstraordinære prisstigninger.
"Vi er utroligt taknemmelige for den yderligere bevilling fra A.P. Møller Fonden," udtaler programdirektør i Nakskov 2030 Tim Jeppesen. "Uden bevillingen havde vi nok været nødt til at reducere projektet, og vi havde ikke kunnet realisere det spændende hus, parterne i Nakskov 2030 oprindeligt er blevet enige om," siger han.
Partnerne i Nakskov 2030 har desuden besluttet at omprioritere 5 mio. kr., som var sat af til Byens Hotel, så de nu er til rådighed for projektet i Havnebygningen og på Honnørkaj.
Ideen med Byens Hotel var at give tilskud til, at en privat aktør kunne etablere et nyt hotel på den betingelse, at hotellet skulle række ud i lokalsamfundet og tilbyde sig som et nyt mødested i Nakskov. Hotellet skulle tilbyde et fælles rum for byen med offentlige funktioner og muligheder for at mødes, afholde fællesspisninger, lokale arrangementer mm. Der skulle derfor være café eller restaurant, mødefaciliteter, hyggeområde mv.
"Med Gustav von Rosens beslutning om at lave hotel i Toldboden og aftalen om at lave en tæt integration mellem hotel og Havnebygning, bliver mange af tankerne med Byens Hotel nu faktisk realiseret i Havnebygningen. Derfor giver det god mening, at Nakskov 2030 koncentrerer ressourcerne i Havnebygningen. Jo bedre vi lykkes med at udvikle hotel og Havnebygning i et tæt samarbejde, jo bedre er det for livet i byen og på havnen," siger Tim Jeppesen.
Med den forøgede bevilling er den samlede bevilling fra A.P. Møller Fonden nu på 37,9 mio. kr., og med omprioriteringen af de på 5 mio. kr. er den samlede byggesum for Havnebygningen og Honnørkaj nu på 42,9 mio. kr. Ombygningsplaner og tidsplan forventes offentliggjort i december 2022.
Fakta om Nakskov 2030
Nakskov 2030 gennemføres i et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og foreningen Realdania.
Nakskov 2030 er et ambitiøst initiativ, der skal sende Nakskov godt ind i fremtiden. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby for hele Lolland. Initiativet bygger på grundige analyser og på udviklings- og investeringsplanen ’Nakskov 2030’, som er vedtaget i Lolland Kommune i 2019.
Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring Hestehoved og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.
Nøgleord
Kontakter
Tim JeppesenProgramdirektør for Nakskov 2030
Tlf:40 89 41 24Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum