Flere og flere fynboer får en læreplads
Lige nu har over 7.000 erhvervsskoleelever med bopæl på Fyn, Langeland og Ærø en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det er 1.100 flere end for fem år siden, og en samlet stigning på over 19 procent, viser beregninger fra DI på baggrund af nye tal fra Uddannelsesstatistik.dk.
- Udviklingen viser, at de fynske virksomheder i den grad påtager sig ansvaret for at uddanne næste generation af murere, industriteknikere, mekanikere og værktøjsmagere for blot at nævne få af de faglige uddannelser, man kan tage her på Fyn. Antallet af uddannelsesaftaler er steget støt de seneste fem år, og alene i år er der indgået næsten 4.800 nye uddannelsesaftaler, siger DI Fyns formand Poul Strandmark.
Odense, Langeland og Middelfart i top
Stigningen ses overalt på Fyn, men der er store forskelle fra kommune til kommune. Siden 2018 er antallet af erhvervsskoleelever fra Odense Kommune, som er i praktik på en virksomhed, steget med hele 27 procent og med 26 procent i Kerteminde. Mens Langeland og Middelfart er helt i top med et plus på hhv. 30 og 35 procent.
- I midten af marts skal de unge fra 9. og 10. klasserne søge ungdomsuddannelse, og jeg vil opfordre dem til at overveje at søge en af de mange attraktive erhvervsuddannelser. Ledigheden blandt faglærte er stadig i bund, og i takt med at stadig flere går på pension de kommende år, bliver der rift om både nyuddannede og erfarne, siger Poul Strandmark.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Formand for DI Fyn Poul Strandmark, poul@bluepack.dk, 26 15 27 33
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, hje@di.dk, 21 24 47 02
Information om DI Fyn
Læs mere om Dansk Industris regionalforening på Fyn:
https://www.danskindustri.dk/brancher-og-foreninger/regionalforeninger/sog-regionalforening/DI-Fyn/
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI Fyn Erhvervstræf 2025: Hvordan tackler fynske virksomheder den usikre verden?9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler Ukraine-krigen sig? Hvad finder Trump på næste gang? Og hvordan skal virksomhederne navigere i den uforudsigelige dagligdag? Kom med på DI Fyns Erhvervstræf 14. maj, som indledes af DI Fyns nyvalgte bestyrelsesleder. Her kan du møde Danmarks mest efterspurgte ekspert, professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, tidligere rådgiver på den danske ambassade i Washington Mads Dalgaard Madsen – og fynske virksomhedsledere, som fortæller, hvordan de tackler usikkerheden.
Der er blevet længere mellem busserne på Fyn17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.
DI Fyn skal have ny bestyrelsesleder19.12.2024 06:49:20 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år i spidsen for DI Fyn har bestyrelsesleder Poul Strandmark besluttet at forlade posten ved årsskiftet. Årsagen er, at Poul Strandmark har solgt sin virksomhed Bluepack A/S til den hollandske koncern Royal LC Packaging Group. - Poul er en af bestyrelses-veteranerne i DI’s 18 regionalforeninger og har lagt et stort og utrætteligt arbejde i Dansk Industri, det gælder i både hovedbestyrelsen og ikke mindst i DI Fyn gennem alle årerne, siger chef for Erhvervsudvikling Annette Christensen, DI. DI Fyn er med over 1.400 medlemsvirksomheder en af de største regionalforeninger i Dansk Industri. Foreningen arbejder i alle fynske kommuner bortset fra Middelfart, som hører under DI Trekantområdet og ledes af en 15 m/k stor bestyrelse bestående af ledere fra virksomheder over hele Fyn. Poul Strandmark fremhæver, at DI Fyn blandt andet har været med til at få fynske kommuner, virksomheder og andre interessenter til at samarbejde som ”Et Fyn – en stemme”, og glæder sig over, at udvidelsen
Seks ud af ti fynske virksomheder samarbejder med en skole16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg på lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler på Fyn. Men hvis det skal lykkes at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik allerede fra næste år, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Fyn.
Erhvervslivet: Sagsbehandlingen er i top i Svendborg4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
21 dage tager det i gennemsnit at få behandlet en byggesag på kommunekontoret i Svendborg, det er så effektivt, at kommunen nu slår sin rekord fra sidste år. I DI’s Lokalt Erhvervsvenlighedsundersøgelse 2024 bliver Svendborg den 5. bedste kommune i landet, når det gælder sagsbehandling, der ud over byggeri også dækker miljø- og sygedagpengesager. - Det er flot, at Svendborg kan bibeholde den gode service. På det område er Svendborg en foregangskommune, som andre fynske kommuner godt kan lære noget af. En hurtig og effektiv sagsbehandling betyder, at virksomhederne hurtigt kan realisere planer om at bygge til og bygge om. Og at de kan slå til, når der kommer ordrer, og der er brug for det, og på den måde sikre både vækst og arbejdspladser, siger DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark. Svendborgs samlede placering i årets undersøgelse minder dog mest om den jævne danske sommer - med en placering lidt over middel som nummer 40 ud af 91 kommuner, et fald på fire pladser i forhold til sid
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum