Erhvervslivet: Sagsbehandlingen er i top i Svendborg
4.9.2024 19:30:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse
21 dage tager det i gennemsnit at få behandlet en byggesag på kommunekontoret i Svendborg, det er så effektivt, at kommunen nu slår sin rekord fra sidste år. I DI’s Lokalt Erhvervsvenlighedsundersøgelse 2024 bliver Svendborg den 5. bedste kommune i landet, når det gælder sagsbehandling, der ud over byggeri også dækker miljø- og sygedagpengesager.
- Det er flot, at Svendborg kan bibeholde den gode service. På det område er Svendborg en foregangskommune, som andre fynske kommuner godt kan lære noget af. En hurtig og effektiv sagsbehandling betyder, at virksomhederne hurtigt kan realisere planer om at bygge til og bygge om. Og at de kan slå til, når der kommer ordrer, og der er brug for det, og på den måde sikre både vækst og arbejdspladser, siger DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark.
Svendborgs samlede placering i årets undersøgelse minder dog mest om den jævne danske sommer - med en placering lidt over middel som nummer 40 ud af 91 kommuner, et fald på fire pladser i forhold til sidste år. Billedet holder meget godt, når man nærstuderer de enkelt kategorier: lidt gråt, lidt regn og sol ind imellem.
Foruden sagsbehandling ser det lysest ud i kategorien Uddannelse, hvor Svendborg har kæmpet sig op på en 35. plads. Flere elever i folkeskolen trives bedre end sidste år, undervisningen varetages i høj grad af lærere der er uddannet i de pågældende fag, mens flere elever fra 9. og 10. klasse søger ind på en erhvervsuddannelse.
- Svendborg har altid sakket agterud i undersøgelsen, når det gælder søgning til erhvervsuddannelserne, derfor er vi glade for, at andelen af unge ansøgere er steget i år. Vores virksomheder får brug for den nye generation af faglærte, når de store årgange går på pension, og der for alvor kommer gang i den grønne omstilling, siger Poul Strandmark.
Desværre er virksomhederne noget mindre tilfredse med kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificerede medarbejdere og med samarbejdet med jobcentret. Og selv om vurderingen af dialog og information med kommunen stadig ligger i den bedste tredjedel, bedømmer virksomhederne i år især dialogen med embedsmændene noget mere negativt.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakt:
Presserådgiver Bo Hjuler, DI, boh@di.dk 2328 4912. Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk 2124 4701
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI: Fyn skal være en vinderregion20.5.2026 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har alle forudsætninger for at blive en af Danmarks stærkeste erhvervsregioner. Men det kræver handling – nu. Det var budskabet, da DI Fyn i dag samlede fynske virksomhedsledere, politikere og eksperter til Erhvervstræf Fyn 2026 på Boltinggaard Gods ved Ringe.
DI Fyn: John Veje Olesen udpeget som bestyrelsesleder20.5.2026 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyn har i dag gennemført sin årlige generalforsamling i smukke omgivelser på Boltinggaard Gods ved Ringe forud for dette års Erhvervstræf Fyn. John Veje Olesen er igen udpeget som bestyrelsesleder.
Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska
Analyse: Så meget bidrager fynske virksomheder til samfundet13.11.2025 09:58:57 CET | Pressemeddelelse
Fyn halter efter det øvrige Syddanmark, men hvor er samfundsbidraget mindst og størst? Find din kommune på listen.
DI slår alarm: Fynske folkeskoleelevers faglighed er i frit fald5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Fyn over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum