Flere nye teststeder åbner i sommerperioden i Region Hovedstaden
11.5.2021 15:00:25 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Sommeren står for døren og i midten af maj åbner yderligere tre nye hurtig-teststeder i Nordsjælland og et på Bornholm. Det sker for at være klar til de mange turister og feriegæster, der tager i sommerhus og holder ferie i Region Hovedstaden.
I Nordsjælland åbner der hurtigtest-steder i Liseleje, Gilleleje og Hornbæk, og på Bornholm kommer det et teststed i Gudhjem. Formanden for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C) er glad for flere testmuligheder i sommerperioden:
- Det skal være let tilgængeligt at få en coronatest i sommermånederne, hvor der er et stort rykind af turister. Derfor opgraderer vi testningen i de nordsjællandske kystbyer og på Bornholm, der er store sommerferie destinationer med mange flere beboere om sommeren end om vinteren, siger han og tilføjer:
- Vi har desuden flere teststeder i støbeskeen - blandt andet i Skibby og Fredensborg, og onsdag åbner der et nyt teststed i Københavns indre by for at give borgere og turister nye muligheder for at blive testet. Det er vigtigt at understøtte genåbningen af hovedstaden, så danskerne kan komme ud at spise på restaurant og opleve kulturlivet.
Nyt hurtig-teststed i Københavns indre by
Finmasket net af teststeder
De nye hurtig-teststeder bliver drevet af firmaet Copenhagen Medical, og placeringerne er valgt i samarbejde mellem regionen og kommunerne. I regionen er der et fintmasket net med over 90 teststeder, og i hver af de 29 kommuner er mindst to teststeder med henholdsvis PCR-test og hurtigtest. Testmulighederne bliver løbende evalueret og ændres efter behov i tæt dialog med kommunerne.
Adresserne og åbningstiderne på de nye teststeder bliver meldt ud, når det er besluttet, hvor de skal ligge. Foreløbig forventes det, at de vil være åbne to dage om ugen frem til den 12. august, hvor skolernes sommerferie slutter.
Se adresser og åbningstider på alle teststeder i Region Hovedstaden
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Næsten hver tredje unge kvinde i Region Hovedstaden kæmper med angst6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
Region Hovedstaden får cirkulært byggeri til at virke i praksis4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år har Region Hovedstaden samlet kommuner, virksomheder og forskere om nye måder at bygge på, der sparer både råstoffer og CO2. Og regionen går forrest og genbruger jord og byggematerialer i nye byggeprojekter.
Operation af knæ og hofter er blevet speedet op2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens Center for planlagt Led- og Knoglekirurgi i Gentofte giver en mere ensartet og forudsigelig udnyttelse af operationslejerne – og langt de fleste dage klarer de erfarne kirurger og deres faste operationshold fire patienter pr. leje.
Nye babylancer styrker behandlingen af kritisk syge børn under transport20.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To nye specialdesignede babylancer bliver nu taget i brug. De skal styrke behandlingen af kritisk syge nyfødte og mindre børn og samtidig skabe bedre rammer for både børn, sundhedspersonale og forældre allerede under transporten.
10 mio. skal bane vejen for flere udenlandske sygeplejersker i sundhedsvæsenet13.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har sat 10 mio. kr. af til at ansætte flere udenlandske sygeplejersker i evalueringsansættelser på hospitalerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
