Flere boliger annonces med forkert, ugyldigt eller manglende energimærke
Der er flere eksempler på udbudte boliger, der annonceres med forkert, ugyldigt eller manglende energimærke. Stikprøvekontroller fra Energistyrelsens tilsyn i 2016 bekræftede, at cirka hver tredje energimærke var fejlbehæftet. Det er for svært at få et retvisende billede af ejendommens faktiske tilstand, mener Danske BOLIGadvokater.

Som boligkøber er det vigtigt at være opmærksom på, om energimærkningen er korrekt, inden købsaftalen underskrives. Energimærkningen består nemlig af vigtige oplysninger om bygningens energimæssige tilstand her og nu, det forventede energiforbrug samt en række mulige energiforbedringer. Og når først købsaftalen er underskrevet af begge parter, så fanger bordet.
’’Hvis man mistænker, at ejendommens energimærke er annonceret forkert i salgsopstillingen, kan man finde det korrekte energimærke på Erhvervsstyrelsens boligejer.dk. Her kan man ved at indtaste adressen finde alle gyldige energimærker, der lavet efter 1. september 2006’’, fortæller Niels Erlandsen, formand for Danske BOLIGadvokater.
Sværere er det, hvis selve energimærkningen er fejlbehæftet. Stikprøvekontroller fra Energistyrelsens tilsyn i 2016 viste, at cirka hver tredje energimærke var forkert.
’’Som boligkøber har man kun det annoncerede energimærke at forholde sig til. Man bør derfor kunne forvente, at energimærket afspejler boligens reelle tilstand. Når det så alligevel ikke altid er tilfældet, bliver det overordentligt svært for boligkøberne at gennemskue om energirapporten er i orden. Med over 200 sider i en standard bolighandel kan man som boligkøber let komme til at overse noget vigtigt’’, udtaler formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen. Han påpeger, at man som boligkøber altid bør få tilføjet et advokatforbehold til købsaftalen.
Med et advokatforbehold kan man komme gratis ud af handlen igen, hvis man i samråd med en advokat finder ud af, at der er knyttet forhold til boligkøbet, som betyder, at man alligevel ikke ønsker at købe. Et advokatforbehold skal skrives ind i selve købsaftalen og bør formuleres således:
“Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den … dato … kl. 16.
Læs mere om advokatforbeholdet her:
https://www.danskeboligadvokater.dk
Faktaboks:
Hvis energimærket viser sig at være fejlbehæftet, er det mulighed for at klage til enten firmaet, der har udarbejdet energimærkningen eller til Energistyrelsen, som afgør klager vedr. personligt beskikkede energikonsulenter.
Klagen skal indsendes senest indenfor 1 år efter energimærkets udarbejdelse.
Læs mere om energimærkeklager og hvordan man gør:
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 140 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Husets alder og type bestemmer omfanget af din forsikringsdækning13.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man køber en bolig, følger der en hustypebeskrivelse med som supplement til tilstandsrapporten. Hustypebeskrivelsen giver indblik i de typiske fejl og mangler ved lignende boliger fra samme tidsperiode. Men de færreste er klar over, at ejerskifteforsikringen ikke dækker skader, som køber burde have kendskab til.
Boligejere kan få bøde på 5.000 kr. for fejl eller mangler i BBR23.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Det er kommunen, som er ansvarlig for opdatering af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Men det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen kan give en bøde på op til 5.000 kr., hvis du ikke indberetter oplysninger til BBR indenfor den gældende tidsramme, eller hvis du angiver forkerte oplysninger”, skriver Erhvervsstyrelsen på boligejer.dk.
Uklare og mangelfulde aftaler er ”normalen” hos ejendomsmæglerne2.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To gange om ugen klages der over en ejendomsmægler. Langt hovedparten af klagerne handler om uklart aftalegrundlag eller manglende og misvisende oplysninger i ejendomsmæglerens salgsmateriale. Det urovækkende er, at det er de samme emner, som går igen år efter år.
God planlægning kan spare dig for mange tusinde kroner om året5.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye ejendomsskatter fra 2024 medfører i mange tilfælde større skatter på boligen. Har man planer om at sælge sin bolig og senest købe ny bolig inden udgangen af 2023, kan man hente en klækkelig og varig rabat på ejendomskatten.
En ’solgt eller gratis’ - er sjældent gratis15.3.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En skriftlig formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægler fastlægger hvad ejendomsmægleren skal og må levere til sælger. Mange ejendomsmæglere tilbyder solgt eller gratis-aftaler, men klagerne i Klagenævnet for Ejendomsformidling tegner et billede af, at solgt eller gratis-aftaler sjældent er helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum