Flere biler trods grønne visioner
Det er nogle af de overordnede pointer i temaartiklen ”Flere biler trods grønne visioner” i Statistisk Tiårsoversigt 2021, som udkommer i dag. Selv om der er opstået forskellige måder at dele biler, er bilparken vokset, så der nu er 466 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i 2011 var 389. Artiklen peger dog samtidig på, at bilerne er blevet mere energieffektive, så CO2-udslippet fra vores bilkørsel har været nogenlunde konstant siden 1990 trods den voksende bilpark.
Artiklen ser på, hvad det betyder at have let adgang til offentlig transport og belyser en række mulige forklaringer på bilernes fremmarch som stigende pendling og udviklingen i prisen på egen bil over for prisen på offentlig transport.
Statistisk Tiårsoversigt 2021 belyser desuden samfundsudviklingen på tværs af samfundet det seneste tiår. Du kan bl.a. læse, at:
- I 2020 fik 15-19 årige mænd 3.300 domme for overtrædelse af straffeloven pr. 100.000 mænd i aldersgruppen. Dette er et fald på 37 pct. i forhold til 2010. For kvinder i samme aldersgruppe var antallet 762 i 2020, svarende til et fald på 39 pct. på ti år.
- Flere piger vælger gymnasiet og færre en erhvervsfaglig uddannelse. 74,7 pct. gik på en gymnasial uddannelse 3 måneder efter grundskolen i 2020, mens 69,2 pct. gjorde det i 2011. Til gengæld faldt andelen, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse fra 14,7 pct. til 10,4 pct. af pigerne.
- Hjertesygdomme er skyld i færre dødsfald. I 2019 gjaldt det 11,4 pct. af alle dødsfald, mens 16,1 pct. af dødsfaldene i 2009 skyldtes hjertet.
- 3.264 ægtepar består af to af samme køn, mens 2.591 par er registrerede partnere. Det blev muligt at gifte sig med en partner af samme køn i 2012. Året efter var der 391 ægtepar og 3.884 registrerede partnerskaber. 32 pct. af ægteparrene har børn, mens 23 pct. af de registrerede partnerskaber har det.
Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2021 eller køb den på dst.dk/tiaar til 245 kr. for både trykt og digital version eller 165 kr. for den digitale version alene. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 30 46 18 41 eller mma@dst.dk. Her kan du også anmode om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande15.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskellene i beskæftigelse blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse er blevet mindre fra 2015 til 2024.
47.200 folkepensionister er bosat i udlandet28.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension.
Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt3.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet.
Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere2.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
