Fire ud af ti arbejdsløse 60-64-årige er langtidsledige
ARBEJDSLØSHED
Det er langt sværere for de arbejdsløse, der har rundet 60 år, at få job igen, end det er for alle andre aldersgrupper.
Tre måneder efter de 60-64-årige er blevet arbejdsløse, er under en fjerdedel af dem kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er omkring hver tredje.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Analysen ser på dem, der blev nyledige i perioden fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019, det vil sige før coronakrisens indtog.
Seniorerne indtager sidstepladsen
Venter man derimod et halvt år og kigger på tallene igen, er det omkring 33 procent af de 60-64-årige, der er kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er 45 procent, der er kommet i arbejde.
Når man ser på aldersgruppernes ledighed efter 3, 6, 9 og 12 måneder, er det sværest for seniorerne at komme i job igen, uanset hvilken periode der kigges på.
Konsekvensen er, at flere seniorer ender som langtidsledige end andre aldersgrupper. Blandt de arbejdsløse 60-64-årige er 41 procent langtidsledige, mens gennemsnittet for alle arbejdsløse er 31 procent. Man er langtidsledig, når man har været arbejdsløs i mindst 80 procent af det seneste år.
Arbejdsgiverne skal give seniorerne en chance
”Det er paradoksalt, at arbejdsgiverne på den ene side melder om store rekrutteringsudfordringer, og at der på den anden side er så mange seniorer, som har svært ved at komme i arbejde igen,” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
En anden analyse fra AE viste for nylig, at mange af de seniorer, som blev fyret under første coronabølge, ikke er kommet i arbejde igen. Kun omkring halvdelen af +60-årige er kommet i arbejde igen.
”Det er en skam både for seniorerne og for samfundet som helhed, at så mange seniorer har vanskeligt ved at komme ud af ledighedskøen. Seniorerne udgør et væsentligt bidrag til dansk økonomi med deres store erfaring. Derfor gemmer der sig en ældrestyrke her, som kan aktiveres hurtigt, hvis arbejdsgiverne vil det. De skal bare give seniorerne chancen,” siger Erik Bjørsted.
”Tilbagetrækningsalderen stiger fortsat i de kommende år, og derfor kan arbejdsgiverne lige så godt vænne sig til at have erfaren arbejdskraft med ombord – uanset om det er at fastholde dem, de har, eller ansætte nye,” siger Erik Bjørsted.
Analysens hovedkonklusioner
- Arbejdsløse seniorer har vanskeligere ved at komme i arbejde sammenlignet med yngre aldersgrupper.
- Tre måneder efter de 60-64-årige er blevet arbejdsløse, er lidt under en fjerdedel af dem kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er omkring hver tredje, som er kommet i beskæftigelse. Efter et halvt år er det omkring 33 procent af de 60-64-årige, der er kommet i arbejde, mens det for alle aldersgrupper under ét er 45 procent, der er kommet i arbejde.
- Når det tager længere tid for de ledige seniorer at komme i arbejde, ender flere i langtidsledighed. Blandt de arbejdsløse 60-64-årige er således 41 procent langtidsledige, mens gennemsnittet for alle arbejdsløse ligger på 31 procent.
- For de 55-59-årige ses også tegn på, at det tager længere tid at komme i arbejde, om end aldersgruppen ikke har lige så mange langtidsledige som de 60-64-årige.
Tabel: Andelen af ledige, der er langtidsledige
Tabellen viser andelen af bruttoledige, som er langtidsledige, fordelt på aldersgrupper. Man er defineret som langtidsledig, når man har været ledig i mindst 80 procent af tiden inden for de seneste 12 måneder. Data er korrigeret for sæsonudsving. ”Før krisen” er marts 2020, mens ”I dag” er oktober 2021.
Aldersgruppe |
Før krisen |
I dag |
Andel langtidsledige i pct |
||
16-19 år |
6,6 |
6,9 |
20-24 år |
10,8 |
13,6 |
25-29 år |
15,6 |
22,1 |
30-34 år |
18,8 |
29,5 |
35-39 år |
20,5 |
33,9 |
40-44 år |
21,0 |
35,3 |
45-49 år |
20,1 |
34,8 |
50-54 år |
20,6 |
35,4 |
55-59 år |
20,6 |
34,8 |
60-64 år |
25,1 |
40,9 |
Alder i alt |
19,3 |
31,1 |
Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), jobindsats.dk
Kontakter
Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:27 68 79 50eb@ae.dkJakob EsmannKommunikationskonsulent
Tlf:28 33 80 69je@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.
Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner4.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.
Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue30.3.2024 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum