Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.

ULIGHED
Den mest velhavende ene procent af danskerne ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstdata fra 2022.
”Uligheden er enorm, når det kommer til formuer i Danmark,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er meget, at den rigeste procent ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue. Til sammenligning tjener top-1-procent kun ni procent af de samlede indkomster,” siger Sune Caspersen.
Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.
Særligt unoterede aktier fylder meget i de rigestes formuer
En stor del af den rigeste procents formueandel står i unoterede aktier. Et aktieselskabs aktier skal ikke nødvendigvis handles på en børs. Handles aktierne ikke på en børs, kaldes de unoterede aktier.
Unoterede aktier omfatter primært ejerandele i familieejede virksomheder. Det vil sige virksomheder som for eksempel Lego, Danfoss og Ecco.
Det er relativt nyt, at det er muligt at indregne unoterede aktier i formueopgørelsen. Forbedringer i datakilderne betyder, at Danmarks Statistik i samarbejde med Nationalbanken de seneste to år med større sikkerhed har kunnet komme med et skøn over unoterede aktiers værdi på personniveau.
Tidligere opgørelser viste, at den rigeste procents andel af den samlede formue var på cirka 14 procent. Men der har været tale om et mørketal. Medregner man de unoterede aktier løber andelen altså op i omkring 25 procent.
”De unoterede aktier har en kæmpemæssig betydning for uligheden i Danmark. Det viser, at de allerrigeste i mange tilfælde får deres midler fra familieejede virksomheder, der måske endda er gået i arv. Og de er langt rigere, end vi tidligere har haft tal for,” siger Sune Caspersen.
Sænkelse af arveafgift på generationsskifter vil forgylde de allerrigeste
Unoterede aktier, der går i arv i en familie, bliver i dag beskattet under reglerne for bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder, også kendt som arveafgiften.
Skattesatsen er 15 procent, men regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget, at den vil sænke satsen til 10 procent. Det koster en halv milliard kroner. Derudover vil regeringen bruge en halv milliard kroner på en ny model for værdiansættelse af virksomheder, hvilket også vil komme virksomhedsejerne til gode.
”Hvis man vil bekæmpe uligheden i Danmark, er en sænkelse af arveafgiften den forkerte vej at gå. I virkeligheden er det en skattelempelse, der primært går til milliardærarvinger,” Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Formuerne udviklede sig negativt i 2022 både for dem med store og mindre formuer. Det skyldes dels den høje inflation, der udhulede den reale værdi af formuerne, men også kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der også påvirkede pensionsformuerne.
- De 10 procent mest velhavende danskere har i gennemsnit en nettoformue på cirka 11 millioner kroner, mens den næstrigeste tiendedel har en gennemsnitlig nettoformue på godt 3 millioner kroner. Det store spring skyldes, at formuerne er meget ulige fordelt og koncentreret på få hænder.
- En af forklaringerne på de store formueforskelle er, at formueopbygning er aldersbetinget. Men selv når man renser for alder, er formueforskellene markante.
- Den rigeste procent af danskerne sidder på 25,5 procent af den samlede formue. Det er en smule mindre end året før. Det kræver en nettoformue på mindst 16,5 millioner kroner at være en del af den mest velhavende procent af danskerne.
- Unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder har stor betydning for formueuligheden. Derfor er det bekymrende, at regeringen agter at lempe arveafgiften ved overdragelse af aktier og anparter i familieejede virksomheder til næste generation. Det risikerer at øge uligheden og den sociale arv.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hver tredje medarbejder på plejehjem har hårdt psykisk arbejdsmiljø - se tallet i 35 brancher18.2.2025 08:03:03 CET | Pressemeddelelse
Cirka 300.000 lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, men der er stor forskel på, hvem der er ramt, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). En tredjedel af medarbejderne på plejehjem har et arbejdsmiljø, hvor de oplever vold, trusler, mobning eller stress.
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum