Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job
Fire ud af fem af de lønmodtagere, som blev ledige i starten af coronakrisen, var tilbage i beskæftigelse ved udgangen af 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til sammenligning var kun mindre end to ud af tre lønmodtagere tilbage i job 5 år efter de blev ledige under finanskrisen. Særligt faglærte er kommet hurtigt tilbage i arbejde efter coronakrisen.
ARBEJDSMARKED
I foråret 2020, under coronakrisens første bølge, mistede cirka 45.000 lønmodtagere mellem 30 og 55 år deres job. I november 2022, knap to et halvt år efter, var 78 procent tilbage i arbejde. Det svarer til fire ud af fem lønmodtagere.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen følger de lønmodtagere, der blev ramt af ledighed mellem uge 11 og 27 i 2020.
”Den positive udvikling i beskæftigelsen skyldes i høj grad den politik, der blev ført under coronakrisen. Blandt andet har lønkompensationsordningerne betydet, at mange kunne holde fast i deres job. Den beslutning nyder vi godt af i dag,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det har været afgørende, at politikerne valgte at føre en ekspansiv finanspolitik. Det har nemlig betydet, at efterspørgslen på mange tjenester og varer ikke er faldet så meget, som man kunne have frygtet, og som man f.eks. så under finanskrisen. Det har alle nydt godt af. Virksomhederne kunne hurtigt komme op i produktionsniveau igen, fordi efterspørgsel steg, og det har betydet, at mange kunne komme tilbage i arbejde,” siger Emilie Agner Damm.
Til sammenligning blev der under finanskrisen ført en kontraktiv finanspolitik, hvor politikerne forsøgte at spare sig ud af krisen.
”5 år efter finanskrisen var mindre end to ud af tre lønmodtagere tilbage i beskæftigelse, og selv 13 år efter kan man stadig se et væsentligt beskæftigelsesefterslæb blandt dem, som mistede jobbet. Det viser helt tydeligt, at sparepolitikken fra finanskrisen gjorde krisen unødvendigt langvarig,” siger Emilie Agner Damm.
”Det gavner både de ledige og samfundsøkonomien at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider,” siger Emilie Agner Damm.
Særligt faglærte er kommet hurtigt tilbage i arbejde
81 procent af de faglærte, der mistede deres job under første bølge af coronakrisen, var tilbage i arbejde i november 2022. Det er den uddannelsesgruppe, hvor den største andel er kommet tilbage i beskæftigelse.
Omvendt var andelen lavest blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Her var 73 procent tilbage i beskæftigelse i november 2022.
”Faglærte er kommet meget bedre igennem coronakrisen end ufaglærte. Det vidner om, at efterspørgslen på uddannet arbejdskraft er stor, og det understreger, at man er bedre stillet på arbejdsmarkedet med en uddannelse. Særligt hvis en krise skulle ramme,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- Fire ud af fem af de lønmodtagere, som blev ledige under coronakrisens første bølge, var ved udgangen af 2022 tilbage i beskæftigelse. Kun 6,9 procent af dem var ledige i november 2022.
- Andelen af coronaledige tilbage i beskæftigelse i november 2022 var højst blandt faglærte og lavest blandt ufaglærte.
- Sammenligner man med den gruppe, som blev ledige i begyndelsen af finanskrisen, er flere coronaledige i dag tilbage i beskæftigelse. Det vidner om, at det gavner både de ledige og samfundsøkonomien at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetid.
Flest faglærte coronaledige er tilbage i job
Tabellen viser, hvor stor en andel af coronaledige personer, der var i beskæftigelse forud for coronakrisen, som var i beskæftigelse i november 2022 fordelt på uddannelse.
Uddannelse |
Andelen af coronaledige i beskæftigelse |
Grundskolen |
72,7 pct. |
Gymnasiet |
74,5 pct. |
Erhvervsuddannelse |
81,1 pct. |
Kort videregående uddannelse |
80,3 pct. |
Mellemlang videregående uddannelse |
76,5 pct. |
Lang videregående uddannelse |
78,3 pct. |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom29.11.2024 09:24:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen steg i 2023 for første gang i fem år, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 80 procent af landets kommuner er andelen af relativt fattige børn steget siden 2022. Se tallene for hver kommune.
Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 200828.11.2024 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Den offentlige beskæftigelse er blevet kaldt rekordhøj, men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt per indbygger, så er den faktisk faldet siden 2008, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport27.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum