Fire nye erhvervsprofiler skal prioritere projekter til gavn for miljøteknologisk vækst, produktivitet og bæredygtighed
Det er stærke profiler fra det danske erhvervsliv, som fremover skal være en del af bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), som skal prioritere de projekter, der har det største potentiale for at løfte vækst, produktivitet og bæredygtighed inden for miljøteknologi.
De nye medlemmer er: Mette Vestergaard, CEO i DHI, Kasper Guldager, medstifter af Home.Earth, Henrik Jørgen Andersen, forskningschef i Arla Foods og Ole Buhl, vicedirektør i ATP.
MUDP-bestyrelsen skal ifølge loven have medlemmer med indsigt i miljø-, natur- og ressourceforhold, i erhvervsforhold og i forhold vedrørende miljøteknologi. Derfor er der ved udpegningen af bestyrelsen lagt vægt på, at bestyrelsen har de fornødne kompetencer på hele MUDP's område.
Jesper Nerlov, Executive Vice President og CTO i Haldor Topsøe, Claus Hélix-Nielsen, institutdirektør på DTU Miljø, og Jesper Daugaard, Senior Vice President i Kamstrup A/S, er genudpeget som medlemmer af MUDP-bestyrelsen.
MUDP-bestyrelsen uddeler i 2023 ca. 125 mio. kr. til innovative miljøteknologiske projekter.
MUDP har i 2022 eksempelvis støttet seks PFAS-projekter med i alt 31 mio. kr., herunder et projekt om nedbrydning af PFAS i overfladevand, drænvand og grundvand ved hjælp af ultraviolet lys samt et projekt om udvikling og afprøvning af metoder til at fjerne PFAS i lerjord.
Fakta
- Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) er et program under Miljøministeriet, der støtter udvikling, test og demonstration af miljøeffektiv teknologi.
- Siden 2015 har MUDP haft en selvstændig bestyrelse. Indsatsen har primært fokus på fremme af miljøteknologi inden for områder som vand og klimatilpasning, affald og ressourceeffektivitet, luft og støj, kemikalier, forurenende virksomheder samt bæredygtigt byggeri.
- Fra 2008 til 2022 har MUDP støttet mere end 700 miljøteknologiprojekter. I denne periode har MUDP støttet virksomhedernes teknologiudvikling med 1,3 mia. kroner.
- For hver krone, MUDP gav i tilskud i 2018, investerer virksomhederne i gennemsnit selv godt 1,5 kroner.
- På www.ecoinnovation.dk kan du læse mere om MUDP, og om både igangværende og afsluttede projekter.
Yderligere oplysninger:
Susanne Ulrich, sekretariatschef for MUDP og kontorchef i Miljøstyrelsen: suulr@mst.dk, tlf.: +45 29 13 22 49.
Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at det er med risiko, når danskerne køber fra sælgere uden for EU. Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen har besluttet skal indføres.
Fremtidige oversvømmelser kan ramme trafikken mellem Fyn og Sjælland: Nu går staten og Nyborg Kommune sammen om løsninger5.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Nyborg Kommune om klimasikring af Nyborg by og Slipshavn. Området er i risiko for fremtidige oversvømmelser, der kan påvirke vej- og togtrafikken til og fra Storebæltsbroen og dermed presse den kritiske infrastruktur i Danmark.
Dansk-ukrainsk samarbejde skal sikre rent vand i krigshærgede områder i Ukraine2.5.2025 14:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og den ukrainske miljøminister Svitlana Grynchuk har underskrevet en samarbejdsaftale om hjælp til genopbygningen af kritisk vandinfrastruktur i Ukraine. Danmark skal bl.a. hjælpe den ukrainske by Mykolaiv, som har fået ødelagt sin vandforsyning af russiske angreb.
Drikkevandsbeskyttelse: To nye grundvandsdannende områder er nu kortlagt2.5.2025 09:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Kortlægningen af områderne Mølleåen og Jammerbugten giver nu kommuner og lokale grønne treparter bedre mulighed for at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes. Det styrker drikkevandsbeskyttelsen for nuværende og fremtidige generationer.
Nordic Waste-sagen: Advokatundersøgelse af Randers Kommune er nu afsluttet1.5.2025 21:16:34 CEST | Pressemeddelelse
Den uvildige advokatundersøgelse viser, at der er sket fejl og forsømmelser i kommunens sagsbehandling, men advokatfirmaet finder ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger i forhold til at imødegå risikoen for jordskredet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum