Fire kommuner samarbejder om tiltag for de ledige
Jobcentrene har ekstra travlt i disse dage med at rådgive borgere, der mister deres arbejde, og virksomheder der står over for et svært valg – at beholde medarbejdere eller afskedige dem.
- Jeg holdt møde med mine tre kolleger fra Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring i går. Vi står alle i den samme situation, og derfor giver det god mening, at vi deler ud af vores erfaringer og hjælper hinanden. Heldigvis kan vi se, at der bliver taget godt hånd om det stigende antal ledige i vores fire kommuner. Jobcentrene gør alt for at hjælpe de ledige i den situation, de nu står i. Ud over at hjælpe de ledige, så rådgiver jobcentrene virksomhederne og opsøger ledige, der kan have behov for det, forklarer udvalgsformand for beskæftigelsesområdet i Jammerbugt Kommune, Morten Klessen.
På mødet blev det aftalt at optimere samarbejdet om fælles jobbanker, at udarbejde fælles vejledninger til medarbejdere og borgere og generelt fortsætte den nødvendige vidensdeling og sparring på området.
- Det er altid vigtigt, at jobcentrene har et godt samarbejde – ikke mindst i den situation, vi alle står i nu. Et godt samarbejde stiller jobsøgende og virksomhederne bedre, og netop derfor deler vi vores jobbanker, og den viden vi hver især har på beskæftigelsesområdet. Heldigvis har vi et fremragende samarbejde vi fire kommuner imellem, fortæller Eskild Sloth Andersen, der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Brønderslev Kommune.
Virksomhederne skal se mod hjælpepakkerne
På mødet blev de fire udvalgsformænd enige om, hvor vigtigt det er, at virksomhederne benytter sig af regeringens hjælpepakker, der skal sikre det danske erhvervsliv.
- Vi vil på det kraftigste opfordre virksomhederne til at anvende regeringens hjælpepakker fremfor at sende medarbejderne hjem. Jeg mener, at virksomhederne bør vise samfundssind og i størst mulig udstrækning holde på deres medarbejdere i denne krisesituation. For mange virksomheder er der rent faktisk hjælp at hente, siger formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring, Thomas Klimek.
Ud over hjælp og rådgivning fra jobcentrene, er der også rådgivning at hente hos erhvervskontorerne i de fire kommuner. De kan hjælpe virksomhederne med at få overblik over mulighederne for tilskud, garanti eller likviditets- og finansieringsmuligheder.
Desuden peger udvalgsformændene på mulighederne for at efteruddanne og opkvalificere medarbejderne i denne tid.
- Vi har fuld forståelse for, at mange virksomheder står i en svær situation lige nu. Medarbejdernes ressourcer kan måske ikke udnyttes fuldt ud, og derfor opfordrer vi til, at virksomhederne tænker i de mange muligheder, der er digitalt, når det kommer til at opkvalificere deres medarbejdere, opfordrer John Karlsson, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune.
De fire kommuner har i flere år samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen, hvor fokus er på videndeling, samarbejde og fælles projekttiltag.
Nøgleord
Kontakter
For flere informationer, kontakt:
• Formand for Beskæftigelsesudvalget, Jammerbugt Kommune Morten Klessen tlf.: 41911506
• Formand for Beskæftigelsesudvalget i Brønderslev Kommune Eskild Sloth Andersen tlf.: 22618704
• Formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Thomas Klimek tlf.:
41937739
• Formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune John Karlsson tlf.: 61246909
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring kommune inviterer mennesker med demens til at ”Ta’ med”24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over hele landet arbejder lokale kulturinstitutioner, idrætsklubber og frivillige foreninger i disse dage tæt sammen med fagpersoner og mennesker med demens om i højere grad at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv.
Nordjylland løfter i flok, når DM i Skills kommer til Hjørring22.4.2024 15:17:25 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 22. april var der kick-off reception på Hjørring Rådhus i anledning af, at Hjørring Kommune har fået tildelt værtsskabet for DM i Skills i 2026.
Hjørring bliver vært for DM i Skills 202619.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
DM i Skills i 2026 skal foregå i Hjørring. Det har bestyrelsen i SkillsDenmark netop besluttet efter en grundig proces, hvor også Randers Kommune var i spil til det sidste.
Fra vision til handling: Hjørring Kommune søsætter ambitiøse kulturindsatser14.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med online kulturkalender, erhvervssamarbejde og sommerskole for børn sætter Hjørring Kommune kursen for kulturoplevelser i alle hjørner af kommunen.
Filmfestival i Hjørring hylder kvindeidrættens magi og fællesskaber11.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem dokumentarfilm sætter Hjørring Kommune særligt fokus på indsatsen UNGe kVINDER, hvor seks foreninger vil skabe rum og aktiviteter, som fokuserer på fællesskaber, sammenhold, glæde, smil og kvindeidrætten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum