PROSAPROSA

Finsk EU-formandskab: Kunstig intelligens skal ud til til folket

21.12.2019 06:00:00 CET | PROSA | Pressemeddelelse

Del
Alle EU-borgere får nu adgang til et gratis 30-timers onlinekursus i kunstig intelligens. Det sker som afslutning på det finske EU-formandskab.

Alle borgere i EU får nu adgang til en serie af gratis onlinekurser i kunstig intelligens (AI), som er udviklet af Helsinki Universitet i samarbejde med den finske techvirksomhed Reaktor. Det sker som afslutning på det finske EU-formandsskab, skriver Prosabladet, som er medlemsblad for fagforeningen PROSA.

Kurserne, der hedder ’Elements of AI’, har allerede gået sin sejrsgang i Finland, hvor det blev søsat i 2018. Håbet var, at én procent af Finlands befolkning – svarende til 55.000 borgere – ville kaste sig ud i at lære kunstig intelligens. Men allerede efter få måneder var det indfriet, og i dag har 220.000 finner gennemført onlineundervisningen. 40 procent af dem er kvinder.

Dermed er der tale om det mest populære kursus, som Helsinki Universitet nogensinde har udviklet, og det er designet til at give alle uanset baggrund en grundlæggende viden om kunstig intelligens.

”Vores universitet har en politik om, at vores research og ekspertise skal komme hele samfundet til gavn. Forskningen i kunstig intelligens er på et meget højt niveau i Finland, og derfor falder det os naturligt at gøre undervisning i AI lettere tilgængeligt”, siger Teemu Roos, der er professor i computer science ved Helsinki Universitet.

Investering i mennesker

Beslutningen om at udbyde de gratis AI-kurser til alle EU-borgere er en gestus fra det finske EU-formandskab, og det overordnede mål er at sikre en bredere, folkelig forankring på hele det digitale område. Kurset er delt op på seks moduler og tager omkring 30 timer at gennemføre.

”Vi har tre mål med vores investering. Vi vil gerne udstyre EU’s borgere med digitale færdigheder til fremtiden, vi ønsker at øge den praktiske forståelse for kunstig intelligens, og vi vil gerne give et boost til Europas digitale lederskab”, siger den finske beskæftigelsesminister Timo Harakka.

Finland investerer cirka 12,5 millioner kroner i projektet, og kurset rulles ud på alle officielle EU-sprog i 2020-2021.

Den finske ambassadør i Danmark, Vesa Vasara, siger til Prosabladet, at kunstig intelligens har potentialet til at tilføre lige så meget værdi til samfundet som elektriciteten, da den blev opfundet.

"Skrækscenariet er jo, at man anvender AI til at kontrollere befolkningen ligesom i Kina. Derfor er det afgørende, at vi ikke bare overlader kunstig intelligens til teknikere og politikere. Det er det alt for vigtigt til", siger Vesa Vasara.

Nøgleord

Kontakter

Prosabladets redaktør Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84

Links

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.

IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.

Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse

Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye