Finanslovforslag prioriterer ikke datasikkerheden

Regeringens ambitionsniveau for at sikre et endnu bedre tilsyn med, hvordan både myndigheder og private virksomheder håndterer vores personfølsomme oplysninger, er stort set uændret. I udspillet til næste års finanslov skæres Datatilsynet ikke, og står godt nok til en øget bevilling på 3,3 millioner kroner, men langt de fleste af pengene er øremærket til en ny ekstern indberetningskanal til whistleblowere, og samtidig lægges der op til at skrue ned for tilsynsfunktionerne. 

Fra 2019 til 2020 steg det samlede antal af sager hos Datatilsynet fra 15.681 til 17.768, hvilket svarer til 13 procent, og derfor virker regeringens udspil noget uambitiøst, mener Jørn Guldberg, der er it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, IDA. 

”I en tid, hvor alle politikere hylder digitaliseringens mange fordele, ville det som et absolut minimum være mere end på sin plads, at man opprioriterer den instans, der skal sikre, at danske børn og voksne kan føle sig trygge, kan færdes frit digitalt og vide sig sikre på, at dem der ikke overholder vores love, bliver stillet til ansvar,” siger han. 

Jørn Guldberg understreger, at vi befinder os i en tid, hvor tilsynet med vores personfølsomme oplysninger er vigtigere end nogensinde før. 

”Den vagthund vi i Danmark har sat til at varetage denne opgave, er Datatilsynet. Det skal sikre, at private og myndigheder kender, og ikke mindst overholder, reglerne for behandling af personoplysninger, og at borgerne kender deres rettigheder. Det er derfor en instans, der skal styrkes, hvis man vil udvise rettidig omhu,” siger han. 

Kommuner, regioner og regeringen skal snart skal præsentere en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, og her er det vigtigt at understrege, at fundamentet for yderligere digitalisering bygger på tryghed og tillid til, og at vores personlige data bliver behandlet sikkert. mener IDA it-sikkerhedsekspert. 

”Derfor bør regeringen og de øvrige partier på Christiansborg tage udfordringen seriøst. Datatilsynet skal reelt styrkes, så det i langt højere grad kan vejlede myndigheder og virksomheder om, hvordan personfølsomme oplysninger skal håndteres. Desuden bør politikerne arbejde henimod, at det danske datatilsyn – på linje med flere andre europæiske landes nationale tilsyn - selv skal kunne udstede administrative bøder, i stedet for at skulle lave en anmeldelse til et i forvejen presset politi,” siger Jørn Guldberg.