Finanslov med grønne aftryk peger fremad
6.12.2020 15:05:38 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Næste års finanslov indeholder ifølge formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen flere gode elementer. Blandt dem er ikke mindst øget fokus på grøn efteruddannelse og digitalisering samt fokus på den grønne omstilling af transportsektoren og en grøn prioritering af forskningsmidlerne.
”En enkelt finanslov redder ikke klimaet, men der er kommet klare pejlemærker på flere centrale områder. Øremærkede midler til opkvalificering og efteruddannelse inden for klimatilpasning og grøn omstilling er helt nødvendigt, og er derfor et vigtigt element,” siger han.
Etableringen af en digitaliseringsfond er ifølge Thomas Damkjær Petersen også en rigtig god idé.
”Der er et stort potentiale i øget digitalisering - ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Det vil gavne vækstmulighederne i SMV’erne, men øget brug af teknologiske løsninger vil også bidrage til den grønne omstilling i de små og mellemstore virksomheder,” siger han.
Desuden er der sat en udløbsdato for nordsøolien, hvilket sender et klart og vigtigt signal, og der er lavet en aftale for transportsektoren, hvor der tages hul på elbils-udfordringen, sikrer flere midler til cyklismen, og afsættes 20 millioner kroner til et offentligt-privat udviklingssamarbejde, der kan se på de teknologiske muligheder for at udvikle og indfase roadpricing for personbiler” siger han.
Thomas Damkjær Petersen er også godt tilfreds med, at forskningsområdet fastholdes på det samme økonomiske niveau som i år.
”Det en fornuftig beslutning, da alt andet ville være uholdbart. Det ville også være bagvendt at skære på den langsigtede vækst. Forskning og innovation er rene investeringer i nye produkter og services - ikke mindst på det grønne område, og er dermed også det, der gør at vi skaber nye arbejdspladser og sikrer fremtidens vækst,” siger IDAs formand.
Der udestår dog stadig en aftale om en grøn skattereform, og derudover er der heller ikke landet en politiaftale endnu, og de kan begge spille ind på det samlede billede.
”En politiaftale kan komme til at koste de videregående uddannelser dyrt, da der i regeringens udspil er lagt op til at hente 500 millioner kroner fra blandt andet de videregående uddannelser, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt,” siger Thomas Damkjær Petersen.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

