Finanslov giver håb

Et af finanslovens markante tiltag er den årlige tilførsel af 600 millioner kroner til psykiatrien. Pengene skal gå til flere hænder i psykiatrien, men også til flere sengepladser. Og det vækker glæde i Kirkens Korshær.

- Psykiatrien har været overset i mange år – og der har især manglet sengepladser. Det er godt, vigtigt og rigtigt, at der bliver satset på at løfte psykiatrien. Vi ser jo igen og igen, at mennesker bliver sat på gaden alt for tidligt – underbehandlede eller endda ubehandlede – fordi, der ikke er plads på sygehusene. Jeg håber inderligt, at vi nu kan få vendt den triste udvikling, siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen med henvisning til, at finansloven også markerer startskud for en tiårsplan for psykiatrien.

- Netop planens fokus på forebyggelse og bedre sammenhæng mellem hospitalpsykiatrien, almen praksis og socialpsykiatrien, håber jeg på vil komme udsatte mennesker til gavn. Som det er nu, bliver de alt for ofte tabt mellem to stole. Det må og skal den nye plan gøre op med, lyder det.

Håb for Stengade

Med finansloven afsættes endnu en reserve, der skal sikre driften for en række af de organisationer, "der yder en social indsats i bred forstand", som det hedder i aftalen.

- Det indgyder mig med håb for, at vi kan få sikkerhed for de 1,7 millioner kroner om året, vi mangler til at drive Natcaféen i Stengade i København. Her tager vi os af gadens mest syge folk – ofte i rollen som nærmeste pårørende. Det arbejde vi gør der, er vi bredt anerkendt for at være de eneste, der gør, siger hun.

Natcaféen i Stengade er i forvejen på finansloven med 2 millioner kroner. De øvrige midler har Kirkens Korshær tidligere rejst via EU. Nu er de midler imidlertid løbet ud, og derfor mangler Stengade knap halvdelen af driften.

Ny ulighedsredegørelse og efterværn til tidligere anbragte

Med finansloven ser også en årlig ulighedsredegørelse dagens lys. Den skal blandt andet følge indkomster og sikre viden om barrierer for social opstigning. Desuden er der også afsat penge til såkaldte efterværn til tidligt anbragte unge, for at forhindre, at de ikke ender på gaden.

- Det er to væsentlige tiltag. Ulighedsredegørelsen vil give os et sprog fopr at tale om den fattigdom, vi og andre, ser i Danmark. Og med det får vi så også chancen for at gøre noget ved det, siger Helle Christiansen.

-Efterværn – altså indsatser, der kan støtte og vejlede tidligere anbragte unge ind i deres voksentilværelse, vil gøre en kæmpe forskel. Alt for mange mennesker, der kæmper med hjemløshed, har været anbragte, og det glæder mig, at vi nu som samfund gør noget ved det problem, slutter chefen for Kirkens Korshær.