Fibia runder 150.000 kunder

Del
Hvert år vokser behovet for en stabil og hurtig internetforbindelse og efterspørgslen på hurtigt fibernet bekræfter at de store investeringer i fibernet bliver en god forretning.

Flere og flere danskere skifter deres ældre internetforbindelse ud med moderne og fremtidssikret fibernet. Og det mærker man også hos Fibia, fortæller administrerende direktør Casper Holst-Christensen.

- Vi har netop rundet 150.000 kunder og tilgangen fortsætter, konstaterer han og fortsætter:

- I løbet af 2019 forventer vi at kunne tilbyde 60.000 husstande en ny fibernetforbindelse som erstatning for den eksisterende forbindelse, der typisk ikke kan levere samme hastighed og stabilitet.

Aktuelt leverer Waoo – kåret som Danmarks bedste internetudbyder otte år i træk – internet og tv-løsninger til Fibias kunder, men i fremtiden vil der blive flere valgmuligheder, når Fibia gradvist åbner sit fibernet for andre indholdsleverandører i løbet af næste år.

Bekæmper digital ulighed

Hurtigt og stabilt internet er i dag lige så vigtigt for den lokale og regionale udvikling som vand og strøm var for 100 år siden, men rigtig mange steder i Danmark kniber det med at få presset data gennem de gamle kabler. Derfor har ejerne bag Fibia, de andelsejede energi- og fibernetkoncerner NRGi og SEAS-NVE, investeret et stort milliardbeløb i at kunne tilbyde alle andelshavere hurtigt internet inden år 2023.

Især store dele af Region Sjælland er præget af langsommeinternetforbindelse.

- Det er en stopklods for den regionale udvikling, vækst og beskæftigelse, for vi har brug for internet, når vi studerer og skal modtage fjernundervisning og det er en forudsætning for at udnytte fremtidens muligheder for telemedicin, at der er en ordentlig internetforbindelse, siger han og fortsætter:

- Og det er altså også en større fornøjelse af se film og serie og dyrke e-sport, når billedet står skarpt og ikke lige står stille mens det er allermest spændende.

Kontakter

Rasmus Carlsen, pressekontakt i Fibia, mobil 30 28 67 20

Information om Fibia P/S

Fibia P/S



Følg pressemeddelelser fra Fibia P/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fibia P/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye