Fibia P/S

Fibia ruller ind i Aarhus med stærkt bredbånd

Del
Cirka 18.000 husstande i Aarhus får mulighed for en stærk og fremtidssikret fibernetforbindelse

Senest ved udgangen af 2023 skal samtlige cirka 600.000 andelshavere i energiselskabet NRGi og sjællandske Andel være blevet tilbudt fibernet. Det omfattende projekt holder cirka 700 mennesker beskæftiget hos entreprenører og eksterne samarbejdspartnere. De har travlt med at lægge fiberkablerne i jorden, og nu er Fibia i gang i Aarhus. Alt i alt får cirka 18.000 husstande tilbud om at komme med på en fremtidssikret og stærk fiberforbindelse. Fibia arbejder nu ind i den nordlige del af byen ved Hasle Ringvej, Christiansbjerg og Randersvej.

’Det fantastiske ved fibernet er, at data bliver leveret 5000 gange hurtigere ind til den enkelte husstand eller virksomhed end ved et almindeligt internet-bredbånd. Men lyslederkablerne kan også transportere langt større datamængder på én gang, og det er til brugerens fordel. Så der er god grund til at glæde sig til at blive koblet på fibernettet,’ siger Mette Schlaikjær Kløve, områdedirektør i Fibia.

Adgang til de bedste brugeroplevelser
Alt i alt skal Fibia sikre, at beboerne i cirka 18.000 husstande i det nordlige Aarhus alle kan få den bedst mulige brugeroplevelse, når de uploader eller downloader filer, streamer film og serier, eller spiller online.

Det er gratis at blive tilkoblet fibernettet, og i takt med, at Fibia kommer forbi de mange husstande, bliver der mulighed for at vælge mellem indhold fra forskellige leverandører.

”Vi har fået aftaler på plads med en række forskellige leverandører, så vi sikrer åben og fri konkurrence på vores fibernet. Der kommer således løbende mange flere forskellige services og produkter at vælge mellem inden for telefoni, TV-pakker og bredbånd”, lover Mette Schlaikjær Kløve.

Fibia forventer at arbejdet i Aarhus er afsluttet i løbet af i år.

Yderligere oplysninger:
Fibia presse

2170 3101

Billeder

Information om Fibia P/S

Fibia P/S



Følg pressemeddelelser fra Fibia P/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fibia P/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye